- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1022

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerika - Nordamerika. Geologi - Nordamerika. Klima

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og hvorved Klippebjergene og hele
det vestlige Bjergland dannedes. Foldningen
ledsagedes af en voldsom vulkansk Virksomhed,
som dog ogsaa strakte sig uden for det foldede
Omraade, f. Eks. til Texas. Med Sydamerika
stod N. i Forbindelse i Beg. af Tertiærtiden;
denne Forbindelse blev dog snart afbrudt for
atter at retableres henimod Periodens Slutning.

Den kænozoiske Æra. Ved Beg. af
Tertiærperioden havde N. omtr. sit nuv. Omrids;
dog eksisterede f. Eks. Florida-Halvøen ikke
endnu, og Mexikos og de forenede Staters
Østkyst laa endnu havdækket; endvidere strakte
en Bugt sig ind i Mississippidalen helt op til
Ohios Udløb. Det nylig dannede, vestlige
Bjergland blev stærkt eroderet, og det derved
løsrevne Materiale afsattes til Dels som Sø- og
Flodaflejringer. Den vulkanske Virksomhed i
disse Egne fortsattes og synes at have naaet
sit Maksimum i Miocæntiden; i Oregon,
Washington og Idaho flød Basaltstrømme saaledes
ud over et Omraade paa over 600000 km2. Til
denne vulkanske Virksomhed knyttede sig ret
betydelige orogenetiske Bevægelser; i
Kystkæderne fremkom, Overskydninger, og
Sedimenterne blev til Dels metamorfoserede. I
Pliocæntiden herskede noget roligere Forhold.
Klimaet blev koldere, og Kvartærperioden
begynder ligesom i Europa med en Istid. Landisens
Udstrækning er omtalt ovf.; Isen og dens
Endemoræner gav Anledning til Dannelsen af en
Mængde Søer. De store kanadiske Søer
fremkom saaledes foran Randen af Landisen; de
var til en Tid forenede til een stor Sø, Lake
Algonquin. Oprindelig havde disse Søer Afløb
mod S., senere mod Ø. gennem Hudsonfloden
og til sidst gennem St Lawrence. En endnu
større Sø, Lake Agassiz, fandtes i Nord Dakota
og Minnesota. I Veststaterne dækkede en Sø,
Lake Bonneville, et meget stort Omraade; den
store Saltsø ligger tilbage som en lille Rest.
Ogsaa i det nordvestlige Nevada fandtes en Tid
lang en større Sø, Lake Lahontan. I det
vestlige Højland fortsattes den vulkanske
Virksomhed, saaledes i Yellowstone Parken. Ligesom i
Europa mener man i N. at kunne skelne
mellem forsk. Nedisninger, afbrudte under mildere
Interglacialtider, men om deres Antal hersker
der ikke fuld Enighed. — I Postglacialtiden
nærmer Forholdene sig mere og mere Nutidens.
Den vulkanske Virksomhed er som bekendt
ikke helt standset, idet adskillige Vulkaner,
særlig i Mexiko og Vestindien, endnu er
virksomme, og de i forsk. Omraader ret hyppige
Jordskælv viser, at der endnu finder
Jordskorpebevægelser Sted. (Litt.: Bailey
Willis
, Index to the Stratigraphy of North
America
[Washington 1912]; Eliot
Blackwelder
, United States of North America [i G.
Steinmann og O. Wilcken’s »Handbuch der
regionalen Geologie«, 8. Bd, 2. Afd., Heidelberg
1912]; G. A. Young, Esquisse géologique et
Ressources minérales du Canada
[Ottawa 1910]).
J. P. R.

Klima.

N.’s uhyre Udstrækning fra N.—S. bevirker
selvfølgelig store Forskelligheder i Klima, fra
det mest udpræget arktiske over tempereret til
rent tropisk. Et Blik paa et Isotermekort viser
imidlertid, at Varmen i det store og hele ogsaa
synker fra V.—Ø. Saaledes gaar
Januar-Isotermen fra 0° tæt S. om Alaska, men skærer
Østkysten nær New York, og Juli-Isotermen for 10°
følger V. paa ret nær ved den arktiske Kyst,
men bøjer saa S. om det meste af Hudson Bay
og Labradors atlantiske Kyst. Efter
Beliggenheden er i Virkeligheden det meste af N. i
Jan. 4—8° for kold, medens en Strimmel af
Vestkysten er indtil 12° for varm. Omvendt er
de sydvestlige Plateauer 4—8° for varme i Juli,
medens der samtidig er 4° for koldt baade paa
den kaliforniske Kyst og over Labrador og
Sydgrønland. Dette skyldes for en væsentlig Del
Havet, idet den nordlige Vestkyst beskylles af
en varm Strøm, hvorimod den iskolde
Labrador-Strøm følger Østkysten temmelig langt mod
S. Kaliforniens kølige Sommer fremkaldes af
koldt, opstigende Bundvand. Paa
Lufttryksforholdene indvirker desuden Fastlandet som
saadant. Hvis Kontinentet ikke fandtes, vilde der
nemlig Aaret rundt være et barometrisk
Maksimum længst mod N. og et andet omkr.
Vendekredsen, adskilt ved et Bælte med lavt
Lufttryk. Nu bevirker imidlertid Fastlandets stærke
Afkøling om Vinteren, at der da over Landet
lægger sig et Maksimum, som forener det
nordlige og sydlige Maksimumsomraade. Omvendt
om Sommeren: P. Gr. a. Fastlandets Ophedning
afløses da Vinterens Maksimum af et
barometrisk Minimum. Disse Lufttryksforhold
bestemmer i høj Grad N.’s Vinde.

De omtalte Temperatur- og
Lufttryksfænomener har deres Modstykke i den gamle
Verden. N.’s særlige Overfladeforhold gør sig
imidlertid stærkt gældende, naar vi betragter de
forsk. Klimatypers Udbredelse. Den isfyldte
Hudson Bay har en væsentlig Andel i, at de
lave Temp. naar saa langt mod S. i det
Indre; ikke uden Grund kaldes den »N.’s
Iskælder«. Det amer. Middelhav paavirker
navnlig Nedbøren; uden det var store Dele af N.
en Ørken. Af største Bet. er endelig Bjergenes
Retning N.—S. Cordillerernes Mur udelukker
de milde, fugtige Søvinde fra at stryge ind over
N., men til Gengæld ligger det meste af
Fastlandet aabent baade for Polhavets iskolde
Vinde og de blidere Luftstrømninger fra S.
Ligesom Terrainet selv fordeler sig i N. til S.
gaaende Strøg, saaledes bevirker de en
tilsvarende Ordning af de tempererede Klimatyper.
Til disse slutter sig de arktiske i N. og de
tropiske i S.

1) Det arktiske Klima har en
Sommervarme under 10°, og 10°-Isotermen for Juli
sættes derfor som Sydgrænsen. Dets Omraade
strækker sig saaledes over N.’s Nordkyst, det
arktiske Arkipel og Grønland. Karakteristisk
for det er i og for sig ikke de store
Kuldegrader, thi saadanne kan ogsaa indtræffe
andetsteds, men derimod Vinterens Længde, og hertil
kommer N. f. Polarkredsen det særlige Trylleri,
som udmærker Midnatssolen om Sommeren, og
den lange, stjernelyse Vinternat, naar Himlen
er Skueplads for Nordlysets stadigt skiftende
Spil. Man kan i det Arktiske ikke tale om Kyst-
og Fastlandsklima i alm. Forstand, da baade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free