- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1026

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerika - Nordamerika. Klima - Nordamerika. Planteverden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Barometermaksimum og det ækvatoriale Minimum.
Derfor bliver Nordøst-Passaten den
fremherskende Vind. En Undtagelse danner dog
Pacifikkysten om Sommeren; thi da strækker der sig
en Tunge af Colorados Lavtryksomraade ned
over Vest-Mexiko og videre ud over Stillehavet,
hvorved der over henh. den nordlige og
sydlige Del af Kysten fremkommer Nordvest- og
Sydvestvinde. Forstyrrelser i de regelmæssige
Vindforhold er ikke sjældne. Vestindien hærges
saaledes i Eftersommeren slemt af Orkaner, og
Mexikos Østkyst hjemsøges om Vinteren af
voldsomme nordlige Storme. Nedbøren
indtræffer mest om Sommeren (skønt denne netop
p. Gr. a. Regnen kaldes invierno, Vinter), idet
Solen, naar den paa denne Aarstid vandrer mod
N., giver Anledning til Dannelsen af
Varme-Tordenvejr og vandrende Minimer. Regnen
falder derfor i stærke Byger. Om Formiddagen
trækker Skyerne op, om Eftermiddagen bryder
et voldsomt Uvejr løs, men Aftenen viser sig
atter klar. De eneste Steder, som ogsaa om
Vinteren har et betydeligt Regnfald, er de
Bjergskraaninger, der vender mod Passaten.
Selv om denne er en tør Vind, bringes den ved
Opstigningen til at afgive nogen Fugtighed.
Saadanne Steder har man Dagsregn. I nogle
Egne overstiger Regnmængden 200 cm aarlig
(Colón 323,5 cm). Omvendt er de indre
Højsletter mere tørre og bliver det i des højere Grad,
jo mere man kommer mod N. (Mexiko 58,8 cm).

Planteverden.

Floraen staar i største Delen af N.
Europas og Nordasiens nær. Den dannes af 3
Elementer, et arktotertiært, et arktisk og et
neotropisk, en Sammensætning, som først ret
forstaas, naar vi gaar tilbage til Forholdene i
Tertiærtiden. Klimaet var da saa varmt, at der
f. Eks. i Grønland voksede ikke blot
Naaletræer, men Bøg, Eg, Platan, Magnolie m. m.,
den saakaldte arktotertiære Flora. I
Polaregnenes Højbjerge levede samtidig den arktiske
Flora med Planter som Rypelyng, Polarpil o. a.
Da Istiden indtraf, blev alle Planter tvunget
mod S. Den haardføre, arktiske Bestand holdt
sig ret tæt til Isdækket, og da dette forsvandt,
rykkede den dels op i Bjergene (f. Eks.
Appalacherne), dels tilbage mod N. De mere kælne,
arktotertiære Planter maatte ikke blot vandre
længere S. paa, men ogsaa blive der længere.
Saaledes blev der Tid til Dannelsen af ny
Arter, hvorfor denne Florabestanddel er noget
mere forsk. fra den gamle Verdens end den
arktiske. Desuden uddøde mange Arter i
Europa, fordi de mødte tværgaaende Bjergkæder,
de ikke kunde overskride. Dette var ikke
Tilfældet i N., som derfor nu har et større
Artsantal (26 Arter Ege, en tilsvarende Mængde
af Ask, Løn o. s. v.).

De neotropiske Planter var opstaaet i
Syd-Amerika under de lange Tidsrum, hvor denne
Verdensdel var adskilt fra N. Da
Forbindelsen knyttedes, gav det Stødet til en
Indvandring Syd fra til N. I Vestindien, der længst
og inderligst har været forenet med
Syd-Amerika, er Floraen rent neotropisk og tilmed rig
paa endemiske Arter med gammelt Præg, især
paa Cuba og Jamaica. Mexikos Planteverden
er en Blanding af sydlige og nordlige Former
med mange ejendommelige Saftplanter, der er
tilpassede til Højslettens tørre Klima; men i
øvrigt strækker neotropiske Familier som
Kaktus- og Ananas-Familien sig nu langt op i N.
Der er Kaktusarter, som ved at tilpasse sig
til en kold Vinter har vundet Fodfæste endog
i det sydlige Kanada.

Af opr. Kulturplanter kan nævnes Majs, visse
Arter Bønner og Græskar, Tobak, Bomuld og
Kakao; men de fleste europ. Kornsorter og
Frugttræer har forlængst fundet et nyt Hjem
i N.

Plantevæksten er i de forsk. Egne tilpasset
efter Klimaet, og N. falder derfor i flere
plantegeogr. Omraader, af hvilke vi begynder
med

1) Den arktiske Region. Skov mangler
her fuldstændig, og Vegetationen kulminerer i
Buske og forvredne »Krampetræer«, hvis
Stammer og Grene trykker sig ned mod Underlaget
i Læ for Vinden. Mange Planter er
stedsegrønne, saa de fuldt kan benytte den korte
Grotid, men med smaa, læderagtige Blade, der
vanskeliggør Fordampningen, naar de i Kulden
ikke kan optage ny Fugtighed. I øvrigt gælder
det for Planterne om at kunne staa for
Ekstremer, navnlig, hvor løse Jordarter dækker store
Arealer, som paa Barren Grounds V. f. Hudson
Bay: i Snesmeltningen driver Landet af Vand,
om Sommeren er alle Bakketoppe knastørre.

Længst N. paa, ell. paa ugunstige Steder mod
S., er Formationen Fjeldmark; Planterne staar
her saa spredt, at de ikke kan skjule
Undergrunden, hvis Farve overalt skinner igennem
og paa lidt Afstand er alt dominerende. Hvor
Forholdene er lidt bedre, gaar det herskende
Samfund over til at blive Lynghede med
Rævling, Melbærris, Mosebølle, Post, Firkant-Lyng
o. s. v., eller, især paa Barren Grounds, den
langt mere triste Lichentundra. Jorden er altid
frossen i ringe Dybde, hvorfor Lavningerne
forsumper og bliver Græs- og Moskær. Naar
Sommervarmen overstiger 5° i Middeltemperatur
indfinder Pilekrattene sig paa mere beskyttede
Steder, f. Eks. i Syd-Grønlands Dale, hvor de
naar over Mandshøjde. Her vokser flere Arter
Pil, Dværgbirk o. a.

2) De tempererede Regioner
begynder S. f. den arktiske med de store
Naaleskove, som naar tværs over N. fra det
atlantiske til det stille Ocean og i de pacifiske
Bjerge strækker sig langt ind i U. S. A.
Sommeren er her endnu kort og de herskende
Planter tilpasset dertil ved at være stedsegrønne.
Arterne er noget forsk. i det fugtige V. og det
mere tørre Ø. Det første Sted er i N. Sitka-Gran,
i S. Douglas-Gran og paa Rocky Mountains
Picea Engelmanni dominerende. Der findes
ogsaa Hemlock, Cypresser (cedar) og Løvtræer
som Bævreasp. Balsampoppel, El og en
Underskov af Bregner, Brombær m. m. Ø. paa breder
sig en uendelig Skov af Hvidgran, isprængt
Sortgran, Fyr og Lærk (juniper). Det er i hvert
Fald N. paa en fattig Skov med forkuede,
spinkle Træer, hvis dystre Farver kun ved
Vandløbene brydes af Balsampoplens og
Kanobirkens lysere Toner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free