- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1028

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerika - Nordamerika. Planteverden - Nordamerika. Dyreliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fyrreskove, og S. f. 39° n. Br. begynder der
paa vaad Bund at optræde den ejendommelige
Sumpcypres.

De sommergrønne Skove gaar S. paa over i de
stedsegrønne, varmt tempererede Skove, som
følger Kysten af Atlanterhavet S. f. C. Hatteras
og den meksikanske Golf samt omfatter det
meste af Florida. Det er saaledes kun et lille
Omraade, da man jo langt S. paa i N.-A. kan
vente lave Vintertemperaturer, som virker
dræbende paa mange Planter. P. Gr. a. sandet
Jordbund er der her kun smaa Pletter Løvskov
med stedsegrønne Ege, Kristtorn m. m. Herskende
er derimod Fyrreskove med
Undervegetation af stedsegrøn Eg, Smaapalmer o. a.
Træerne er tit overgroede med en ejendommelig,
lavlignende Plante af Ananasfamilien
(Tillandsia) og sammenvævede af Lianer.

Efterhaanden som Nedbørsmængden aftager
V. paa i N., viger Skovene for Græsstepper,
der danner et langt Bælte fra Peace River i
Kanada til Mexikos Nordgrænse, og som
tilmed skyder en Udløber Ø. paa til L. Michigan.
I Overgangszonen, prairies, kan Trærødder
endnu naa ned til Grundvandet, og mange Steder
dækkes af Egelunde; de vestlige Plateauer
derimod, great plains, med deres store
Fordampning og saltholdige Jordbund, ligger træløse hen
bortset fra de Bevoksninger af Pil og Poppel,
som holder til ved Floderne. Medens Græsset
paa de østlige Prærier vokser i Tuer, findes
Tuegræsser paa Plateauerne kun paa sandet Bund,
hvorimod de største Arealer dækkes af
Kortgræsser (Buchloe, Bouteloua). Efter
Snesmeltningen forvandles i Løbet af kort Tid de
øde Strækninger til et frisk Græshav; talrige
Planter, der har overvintret som Løg og Knolde,
spirer frem og smykker Landet med deres
Blomster. Men i Sommerens Tørke visner de atter,
Græsset tørrer ind til naturligt Hø, og først
næste Foraar vaagner Steppen til nyt Liv. De
fattigste Egne kan kun opdyrkes ved særlige
Metoder (Overrisling, dry farming), men de
bedre Dele hører til Jordens ypperste Agerlande.

Paa de pacifiske Plateauer er der i N. endnu
fugtigt nok for Græssteppe, men i Great Basin
forsvinder den. Hvis man der ikke netop
kommer om Foraaret, møder Blikket kun en yderst
ensformig Busksteppe, hvor en Art Bynke
dækker milevide Strækninger og med sine smalle,
sølvhaarede Blade bærer tydeligt Præg af
Landets Tørhed. Undertiden træffes endog Steder,
hvor kun udkrystalliserede Salte dækker
Jorden som et Snelag, der dræber enhver
Plantevækst. Idet Busksteppen naar til varmt
tempererede Egne, som det sydlige U. S. A., og
store Dele af Mexikos Højslette, viger Bynken
dels for tornede Buske, f. Eks. Yuccaer,
Mesquite, og den stinkende Kreosotbusk, dels for
mere ell. mindre bladløse Saftplanter med de
mest fantastiske Former: Kaktus som Kugler og
Søjler ell. med flade, leddelte Stængler, Agaver
med deres kæmpemæssige Bladrosetter o. s. v.
Den meste Tid staar Buskene uden Løv; men
efter Regnfald springer de ud; og samtidig
spirer utallige Urter, navnlig kurvblomstrede.
Udebliver Regnen, er Planterne imidlertid meget
vel i Stand til at udskyde Vegetationsperioden
til bedre Tider. Visse Steder bliver Kaarene for
haarde selv for Busksteppen, og man træffer
virkelig Ørken som ved nedre Colorado. I hele
dette Omraade lykkes Agerbrug kun med
kunstig Vanding, men til Gengæld trives
Daddelpalmer i nogle Oaser lige saa godt som i
Sahara.

I den kaliforniske Region præges Planterne
af, at Regnen falder om Vinteren. De fleraarige
er derfor stedsegrønne, men tilpassede til
Sommerens Tørke ved smaa, læderagtige Blade.
Buskagtige Arter af Eg, Fyr, Kastanje m. m.
danner her udstrakte Krat, chaparrales, som
ganske svarer til Middelhavsegnenes Maki. I den
kaliforniske Længdedal findes Græssteppe med
mange eenaarige, paa de fugtigere
Bjergskraaninger store Naaleskove med Underskov af
Buske. Her har Kæmpefyrren (Sequoia) sit
Hjem. De største Eksemplarer er 100 m høje
og nogle over 3000 Aar gamle. I Kaliforniens
lykkelige Klima trives Vin og Sydfrugter med
ell. uden kunstig Vanding, og paa store Arealer
dyrkes Hvede.

3) De tropiske Regioner lider aldrig
under Mangel paa Varme; men i største Delen
af det tropiske N.-A. er der en Tørtid, som
periodevis hæmmer Planternes Vækst. Det er
Tilfældet ved begge Oceankyster, paa Yucatán
og i store Dele af Vestindien, hvor derfor
Savannen er den vigtigste Formation. Dette er en
Græssteppe med spredte Krat. Smaalunde eller
enligt staaende Træer, navnlig Akacier og nogle
Palmer; hist og her vokser Kaktus og Agaver.
Paa lidt gunstigere Steder bliver Træerne
overvejende, og der dannes Tørskove. Disse taber
Løvet i den tørre Periode, men grønnes atter
med utrolig Hast ved Regntidens Begyndelse.
Særlig værdifulde Træsorter i denne Region er
Blaa- og Gultræ. Agerbrug lykkes uden kunstig
Vanding.

Paa de lavere Partier af Bjergenes Regnsider,
hvor Nedbøren hele Aaret er stor og Varmen
endnu betydelig, udfolder den tropiske
Regnskov sig. I ødsel Yppighed overgaar den ethvert
andet Plantesamfund. Tæt op ad hverandre
rækker utallige Arter af Kæmpetræer mod
Himlen i stadig Kamp om Lyset. Under dem vokser
en Underskov af Palmer, store Banan-Arter,
Begonier o. s. v. Overalt slynger sig et Virvar
af Lianer, og Træernes Grene er overgroede
med Bregner, Orkideer m. m. Bl. Træerne
findes Kautsjuktræer, Mahogni o. a. værdifulde
Arter. Hvor Skoven ryddes, kan man dyrke de
mest fordringsfulde Planter som Kakao, Banan
og Sukkerrør. Opad til paa Bjergene afløses
denne Formation af subtropisk Regnskov, som
nærmest er en afbleget Udgave af den første, men
endnu aabenbarer en imponerende Pragt. Over
den igen vokser Naaleskov.

Endelig maa ogsaa nævnes Fladkysternes
ejendommelige Mangrovesumpe.

Dyreliv

Som i Planteverdenen saaledes finder man
ogsaa i Faunaen en Afspejling af tidligere
Jordperioders Naturforhold. Svarende til
Fordelingen af Hav og Land i Jordens Middelalder
falder i N. m. H. t. Bløddyrenes Udbredelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free