- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1029

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerika - Nordamerika. Dyreliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i et atlantisk og et pacifisk Omraade, skarpt
adskilte ved Præriernes yderst bløddyrfattige
Bælte. Hvad Regnorme angaar, staar derimod
et i snævrere Forstand nordamerikansk
Omraade over for et centralamerikansk-vestindisk,
og visse meget interessante Overensstemmelser
mellem Arterne i dette sidste og i det
ækvatoriale Afrika passer godt ind i Wegener’s
Hypotese om Kontinentflytninger. Krybdyrene, hvis
Ordner er udviklet til højst forsk. Tid, viser
meget ejendommelige Forhold. Alligatorerne
har deres nærmeste Slægtning i Syd-Kina;
Leguaner findes uden for Amerika kun paa
Madagascar og nogle Sydhavsøer. For Fugle og
Pattedyrs Vedk. kan man imidlertid skelne mellem
lgn. Elementer som i Floraen. Den
saakaldte holarktiske Bestanddel viser nøje Tilknytning
til den gamle Verdens nordlige Dele, idet
Arterne dels er de samme, f. Eks. Isbjørn, Los,
Jærv, Snehare, dels er hinanden meget nær
staaende (forsk. Maare, Ren, Elg, Bæver, Bison).
Til det holarktiske kommer imidlertid et
neotropisk Faunaelement, som opr. er vandret N.
paa fra Sydamerika efter de to Verdensdeles
Forening. Vestindien staar, som i Floraen, den
sydl. Verdensdel nærmest, men har desuden
baade en endemisk Familie af Insektædere
(Solenodontidæ) og af Fugle (Todidæ). Helt N. paa
til Grænsen for den tidligere Nedisning gør det
neotropiske Element sig gældende med Former
som Pungrotte, Stinkdyr, Vaskebjørn og Puma,
ligesom der ogsaa er et Par endemiske Familier
(Gaffelantiloper, Haplodontidæ). Selv i Alaska
spores det sydlige Element (en Art Kolibri).

Opr. manglede N.-A. alle Husdyr, undtagen
Hund og Kalkun. Hest, Æsel, Okse, Faar, Ged,
Svin og Fjerkræ er indført, og Hesten har i
den Grad fundet sig tilpas, at store Mængder
hurtig forvildedes paa Stepperne.

Dyrelivet deles naturligt i visse biol.
Regioner; men den biologiske Side af Dyregeografien
er endnu saa uudviklet, at de flg. kun kan
betragtes som et Forsøg, hvor vi hovedsagelig
indskrænker os til Hvirveldyrene.

1) Kystregionens Dyreliv udfolder sig
kraftigst i de nordlige Have, hvor Urnæringen,
Plankton, findes i størst Mængde, om end
Artsantallet er større længere mod S. Det er kun
nødvendigt at minde om de uhyre Torskegrunde
paa Newfoundlands Banken og de rige
Laksefiskerier i Alaska. Mange Arter af Sæler,
hvis Føde er Fisk og lavere Dyr, holder til nær
Kysterne, i de arktiske Egne tillige Hvalros og
i Stillehavet fra Alaska til Kalifornien Øresæler.
Den udpræget arktiske Isbjørn og den nu
næsten udryddede Havodder i Alaska er Rovdyr,
hvis Liv er tilpasset til Havet.

Ved Sommertid besøges de nordlige Kyster
af talløse Svømmefugle: Maager, Alke, Ænder,
Gæs, Svaner o. s. v. De søger deres Næring i
Havet, ruger paa Holme, Næs ell. Klippeskrænter,
men tvinges ved Islægget til at søge S.
paa.

Af sydlige Kysters Dyreverden skal kun
nævnes de plumpe, planteædende Søkøer ved
Floridas Kyst og Vestindiens Havskildpadder.

2) Den arktiske Region er for kold
for andre Landdyr end de varmblodige, hvorfor
Krybdyr og Padder fuldstændig mangler.
Planteføde er svær at skaffe sig, især om Vinteren,
som tilmed er saa lang, at Dyrene (undtagen
Murmeldyret) ikke kan undgaa dens
Besværligheder ved Dvale. Paa denne Aarstid er derfor
Planteæderne faa: Moskusokser, Sneharer,
Lemminger, nogle faa Rener og af Fugle enkelte
Ryper. Bedre Betingelser er der for Kødæderne,
som derfor alle er Standdyr: Ulv, Jærv,
Hermelin, Falke, Sneugler og de altædende Ravne.

Ved Foraarstid forvandles Kaarene, og
Tundraen bliver eet myldrende Liv. Fra S.
kommer uoverskuelige Flokke af Rener, omtr.
samtidig indtræffer Ryper og Spurvefugle (Snespurv,
Bjerglærke, Laplandsværling), og med
Islosningen Svømme- og Vadefugle, som slaar sig ned
ved Indvandene, hvis Smaadyr tjener dem som
Føde. Naar det bliver endnu varmere, begynder
Insekter og Edderkopper. I de utallige
Vandhuller udklækkes Milliarder af Myg, der til
sidst dækker Landet som en sammenhængende
Sky og gør Livet til en Plage for Mennesker
og Dyr. Fiskene (f. Eks. Ferskvands-Ørred, Hælt
og Gedde) viser Tilknytning til sydlige Egne,
hvor de fleste, større Floder udspringer, og
undgaar i Følge deres Opholdssted at præges
af de arktiske Forhold.

Af Husdyr findes her kun Hunden og de for
faa Aar siden indførte Tamrener i Alaska.

3) De tempererede Regioner omfatter
to Hovedlandskaber, Skov og Steppe, som
hver især paatrykker Dyrelivet sit Præg. Saa
stor Forskel som i Troperne er der dog ikke
mellem dem; thi de tempererede Skove er ret
aabne og hyppigt afbrudt af større og mindre
Lysninger. Visse Dyr, som egl. ikke tilhører
Skoven, opsøger derfor periodevis dens Ly; i
N. Tundra-Renen; i Ø. Bisonoksen, der opr.
færdedes helt over til de atlantiske Kystsletter.
Desuden lever der i disse Skove Dyr, som kun
hører til i mindre tæt bevoksede Egne, f. Eks.
Hjorte, Ulve og Bjørne.

Hvad Planktonet er i Havet, er i Skoven til
en vis Grad dels Insekterne med deres Larver,
Orme o. l., dels Træernes Frø og unge Skud.
Heraf ernærer sig en Mængde Spurvefugle,
Klatrefugle og smaa Gnavere, af hvilke mange
(Spætter, Egern, Træpindsvin, Flagreegern) er
særlig tilpassede til Livet i Træerne. Talrige
Maare hjemsøger Skoven som Jægere og
Rederøvere; Lossen er ogsaa et ægte Skovdyr.
Gravende Dyr er derimod faa; kun Insektæderne
finder rigelig Føde i Jordskorpen, hvor de
efterstræber Larver og Orme. I Floder og Søer,
som navnlig N. paa stadig bryder Skoven, lever
talrige Fisk: Aborrer, Laks, Gedder, Karper og
Ganoider. Ved Bredderne har ikke blot talrige
Svømme- og Vadefugle deres Hjem, men
ligeledes nogle Pattedyr, enten Gnavere som Bæver
og Bisamrotte ell. Rovdyr som Odder og Mink.
Vandrigdommen bærer ogsaa Skylden for de
umaadelige Skarer af Myg, som om Sommeren
gør Opholdet i Naaleskovene endnu mere
uudholdeligt end paa Tundraen.

Medens Dyrelivets Karakter i det store og
hele er den samme i N.’s tempererede Skove,
veksler Arterne fra det kanadiske til det
atlantiske og det pacitfiske Omraade. Mod N. findes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free