Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerika - Nordamerika. Dyreliv - Nordamerika. Den oprindelige Befolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes Ren (caribou) og Elg (moose), S. paa
Wapiti (elk) og den virginske Hjort. Ogsaa Los,
Odder o. m. a. optræder i forsk. Arter. Jo
længere man kommer S. paa, des mere mærkes
ogsaa det neotropiske Islæt ved ny Former, baade
Træbeboere som Stinkdyr, Vaskebjørn og
Pungrotte, længst mod S. endog Papegøjer, og
Vanddyr, som Alligatorer, flere Skildpadder og de
mærkelige Aalepadder.
Paa Stepperne er det den større ell. mindre
Grad af Tørke, der direkte ell. indirekte
præger Dyrelivet. Bison og Gaffelantilope strejfede
her opr. flokkevis om. At den første i sin Tid
naaede ind i Skovene, er omtalt, og hvorledes
den nu kun ved streng Fredning har undgaaet
fuldstændig Nedslagtning, er velkendt. De
mange Løg- og Knoldplanter danner Næringen
for en stor Mængde Gnavere, som fører et mere
ell. mindre underjordisk Liv: Jordegern,
Prærihunde, Gofere. I Prærihundenes Huler ruger
ogsaa den mærkelige Huleugle. De vigtigste
Rovdyr er Stepperæv og Præriulv; undertiden traf
man tidligere en og anden Puma, og i Egnen
om Rocky Mountains findes endnu den frygtede
graa Bjørn. Bl. Krybdyrene er Klapperslangen
og tornede Jordleguaner karakteristiske, og af
Insekter optræder Græshopper i Massevis.
Højfjeldenes Dyreverden viser nogen Lighed
med den arktiske Regions, men ejer frem for
den visse springende Former. Paa de pacifiske
Bjerges Alpetoppe færdes saaledes Bjergfaar og
i endnu større Højder Bjergged. Endnu maa
nævnes den meget lille, men stærkt særprægede
Fauna i Kentuckys milelange Huler, i hvis
underjordiske Søer den blinde Hulefisk
(Amblyopsis) har sit Hjem.
De alm. Husdyr trives fortræffeligt i N.’s
tempererede Egne; i visse tørre Dele danner
Kvægavlen tilmed Grundlaget for Erhvervet.
4) De tropiske Regioner viser i
Savanneomraadet mange biol. Overensstemmelser
med Steppen. Harer, Hjorte og Præriulve lever
S. paa i Mellemamerika. Paa Savannen hører
de insektædende Bæltedyr og en Art
Myresluger hjemme, ligesaa den hæslige Heloderma,
den eneste giftige af alle Øgler. I Skovbrynene
skjuler sig Verdensdelens største Rovdyr,
Jaguar og Puma. Det er dog intet mod Livet paa
den gamle Verdens Savanner, lige saa lidt som
det kan maale sig med Regnskovens, hvis
brogede Mangfoldighed i Flora afspejler sig i
Faunaen.
Intet andet Sted møder man et saa storslaaet
Eksempel paa en Ligevægt i Naturen, baseret
paa uafbrudt Kamp for Tilværelsen. I
Overensstemmelse med Træernes Blomsterfylde findes
der en uoverskuelig Mængde Insekter,
tovingede, Sommerfugle og Biller, tit af en uanet Pragt.
Af dem ernærer sig mange Hvepse, Knælere o. a.
Rovinsekter; men dog er der nok til, at de
sammen med Frugter o. l. betinger en Mængde
mindre Hvirveldyrs Eksistens. Et utrolig rigt
Liv af, klatrende og flyvende Former er knyttet
til Træerne, skønt den Rejsende vel sjældent
ser meget til det: brednæsede Aber tumler i
Kronerne, Dovendyrene hager sig sindigt fra
Gren til Gren; Papegøjer, Peberfugle og
Kolibrier flyver mellem Træerne, Flagermus
sværmer om Natten. Selv Krybdyr og Padder er
rykket til Vejrs. Løvfrøer, fantastisk formede
Træleguaner og mange Slanger, baade giftige og
giftløse, hører hjemme her. Enkelte mindre
Rovdyr jager i Træerne, som smaa Kattearter,
Vikle- og Næsebjørne. Jaguaren derimod holder
til ved Floderne, ved hvis Bredder et andet
Dyresamfund færdes, bestaaende af større,
planteædende Pattedyr: Tapir, Kapivar og
Moskussvin. I Floderne lever forsk. Krokodiller,
Skildpadder og af Fisk bl. a. de glubske
Savlaks. Men som en Kontrast til Træernes Toppe
ligger selve Skovbunden næsten øde hen,
opfyldt af raadnende Plantedele og overladt til
Termitter og Myrer.
Den oprindelige Befolkning.
N.’s Befolkning kan anslaas til over 144 Mill.,
men heraf er kun nogle faa Procent renblodede
ell. lidet blandede Efterkommere af Verdensdelens
opr. Indb. Nøjagtige Tal er det umuligt
at angive, da Opgivelserne fra de latinske
Republikker er meget upaalidelige. Det er nu kun
i de arktiske Egne, Mexiko og Mellemamerika,
at de udgør Flertallet af Landets Beboere, det
første Sted, fordi den europ. Kultur endnu ikke
har været i Stand til at udnytte Landet
effektivt, de sidstnævnte dels fordi den opr.
Befolkning her var forholdsvis talrig, dels fordi de
indvandrede Elementer her i ringere Grad end
andetsteds har givet sig aktivt af med det
grundlæggende Erhverv, Landbruget. I store
Dele af U. S. A. og hele Vestindien er derimod
de opr. Indb. næsten fuldstændig fortrængte
ell. udryddede. Det maa imidlertid antages, at
Befolkningens Antal før Columbus aldrig har
naaet mere end 6—7 Mill.
Fra gammel Tid har man racemæssigt
sondret mellem Eskimoer og Indianere, skønt
noget skarpt Skel ikke kan paavises. Begge
Elementer slutter sig i Legemsbygning mere eller
mindre til de mongoloïde Folk, hvilket dog
sandsynligvis i ikke ringe Omfang skyldes en
gammel, gradvis Opblanding med asiatisk Blod
(se Indianere). I sproglig Henseende er
N. saa splittet, at man for Tiden maa regne
med c. 60 selvstændige Sprogætter. De nyeste
Forskninger har dog gjort det sandsynligt, at
dette Tal efterhaanden, som Studierne skrider
frem, vil indskrænkes noget. Det er af betydelig
geogr. Interesse, at de mange, ganske smaa
Sproggrupper findes i de vanskeligt farbare,
pacifiske Bjerge, medens i den centrale Lavning
og det aabne, atlantiske Bjerge nogle faa Ætter
indtager uhyre Omraader (Eskimoer,
Athapaskere, Algonkin-Folk, Sioux, Irokesere o. a.).
Der er her sket store Folkevandringer i ret sen
Tid. Bortset fra, at Eskimoerne griber lidt over
i Sibirien, idet en Eskimo-Stamme lever om
Kap Deshnev, har N. ingen Sprogæt fælles
med den gamle Verden. Derimod er
Chibcha-Sprogene vidt udbredte paa begge Sider af
Panama-Tangen.
Skønt næppe endelig bevist, er det overvejende
sandsynligt, at Mennesket allerede boede i
N. under Istiden, og Kulturen skyldes i al
Fald lange Tiders Udvikling. Den har i de
forsk. Egne i første Række ytret sig som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
