- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1032

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerika - Nordamerika. Den oprindelige Befolkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grundlag for Erhvervet og dermed for den
hele Kultur er om Sommeren Ørredfiskeri og
Renjagt, som drives fra Kajak, naar Dyrene
svømmer over Floderne paa deres
Sommervandringer, ell. ved at skræmme dem ind mellem
sammenløbende Stenrækker, ved hvis Mødested
Jægerne venter. Om Vinteren drives Sælfangst
fra Havisen. Dyrene giver baade Føde og Skind
til Klæder, Sælen tillige det Spæk, der tjener
som Brændsel i de skaalformede
Vegstenslamper, og derved sætter Eskimoerne i Stand til at
udbrede sig selv over de plantefattigste Egne.
I Omraadets to Yderdele, Syd-Alaska og
Syd-Grønland, er Havet aabent saa længe om
Aaret, at Sælfangst fra Kajak bliver det bærende
Erhverv. Dette Jægerliv stiller store Krav til
Bevægelighed, og Samfærdselsmidlerne er
derfor vel udviklede. Paa Isen bruges
Hundeslæder, i aabent Vand færdes man i store
Skindfartøjer for flere Personer (»Konebaade«) eller
i Enkeltmands-Baaden, Kajakken, og paa Land
om Sommeren læsses de nødvendige Sager paa
Hunderyg.

Bebyggelsen er knyttet til gode Fangstpladser,
skiftende efter Aarstiden: Sunde, hvori visse
Sæler trækker igennem, ell. Fjorde, hvor andre
Arter holder til; Strømsteder, som ikke lægger
til om Vinteren, og om hvilke Dyrelivet samler
sig; Floder, hvor Ørreden stiger op for at
gyde, ell. som Renflokkene svømmer over.
Vinterhuset er i de centrale Egne og det meste af
Labrador en kuppelformet Snehytte, men uden
for dette Omraade en Bygning af Sten,
Græstørv og Træ, undertiden for flere Familier. Om
Sommeren bruges Skindtelte. Den haarde Kamp
for Livet, som medfører stærk Spredning over
Jagtgrundene, har hemmet den sociale Vækst,
og Samfundsordenen er saa primitiv som
muligt, uden Høvdinger, Klaner o. s. v. En lgn.
Simpelhed præger Religionen.

2) Den nordlige Skovkultur
hersker i den kanadiske Naaleskovs-Region med
Undtagelse af Stillehavets Kystegne.
Formodentlig er Kulturens Grundlag det samme som hos
Eskimoerne; men Indførelsen af den opr.
asiatiske Snesko har sat dette Omraades Indianere
i Stand til at forfølge Rener og Elsdyr paa
Vinterens bløde Sne. Ren- og Elgjagt er derfor
Aaret rundt det vigtigste Erhverv, og først
efter de Hvides Komme har Fældefangst paa
Pelsdyr faaet større Bet. Vigtigt er derimod
Fiskeriet, som drives med Krog fra Indvandenes
Is, med Garn ell. med Spyd fra Kano. De
utallige Søer og Floder danner lette Færdselsveje,
og Kanoen, som laves af Birkebark, er derfor
Sommerens vigtigste Befordringsmiddel, idet
den uden Besvær kan bæres forbi Vandfald ell.
over de lave Vandskel. Om Vinteren bruges
Snesko og Hundeslæde, som stemmende med
Skovens bløde Snelag hviler uden Meder paa
selve Fælgen. Aaret rundt bor man i Skind-
ell. Barktelte, som opvarmes af et Baal. Lejren
rejses om Vinteren i Læ af Skoven, om
Sommeren helst paa nøgne Klippeknuder, hvor
Blæsten holder Myggene borte. Heller ikke disse
nordlige Indianeres omstrejfende Levevis giver
Jordbund for nogen videre social og religiøs
Vækst. Naar denne Kulturform har holdt sig,
om end stærkt omdannet, til vore Dage, skyldes
det især Hudson Bay-Kompagniet, som har
udnyttet Indianerne som Fældesættere og i lange
Tider hindret Fremmede i at bosætte sig i
Landet af Frygt for Konkurrence.

3) Nordvestkystens Kultur findes
udbredt over en smal Bræmme fra Alaska S.
paa, saa langt Fjordkysten naar, og kun i S.,
hvor Columbia River aabner let Adgang til det
Indre, er den trængt noget ind i Fastlandet.
I dette Omraade findes Spor af en lgn.
Snesko-Kultur som den ovf. skildrede, men tillige et
stort Antal Kulturelementer, der aabenbart er
senere indført, og som paa mærkelig Maade
stemmer med polynesiske Elementer. Den
saaledes sammensatte Kultur er nøje tilpasset til
Havet. I lige saa høj Grad som Alaskas og
Grønlands Eskimoer henter Nordvestkystens
Indianere deres Føde fra Vandet. Ganske vist
er Jagt paa Sæl og Hval kun af underordnet
Bet., men saa meget vigtigere er Fiskeri paa
Helleflynder, Torsk og fremfor alt Laks. Til
Fangsten bruges Krog, Lyster, Harpun, Ruser
og Garn. Kyststammerne er bedre Søfolk end
de fleste Indianere, og skønt Sejlet opr. var
ukendt, færdedes de over store Strækninger i
prægtigt udskaarne og malede Kanoer, der
udhuledes af en enkelt Træstamme. Saaledes
opstod et livligt Handelssamkvem med Tæpper
og ornamenterede Kobberplader som
Værdimaalere. Kystbopladserne ligger alle tæt ved
Vandet og bestaar af Plankehuse, smykkede med
høje Totempæle, hvis Udskæringer angiver
Ejerens Stamtræ. I det Indre anvendets derimod
runde Hytter, af hvilke kun Taget rager op
over Jorden. I Henseende til tekn. Færdigheder
(Vævning, Beredning af Barktøj, Træskæring,
Ornamentik) og Samfundsforhold (Klansystem,
Standsinddeling, hemmelige Selskaber med
Maskedanse) staar disse Indianere langt over
baade deres østlige Naboer og Eskimoerne. Nu
lider de stærkt under Civilisationens
Skyggesider, og de, Sygdomme o. l. har levnet, frister
oftest Livet som Arbejdere i
Fiskekonserves-Fabrikkerne.

4) Den østlige Skovkultur er nu saa
godt som helt forsvunden, men herskede
tidligere i Landet S. f. Naaleskovene og Ø. f.
Prærien. Højest stod den i S., og der er Grund til
at tro, at dens Udvikling i meget væsentlig
Grad skyldes Indflydelse fra de gamle
Civilisationer om det amer. Middelhav. Agerbrug
træder her i Forgrunden som Basis for Erhvervet,
idet Jagt og Fiskeri kun spiller Biroller, og
denne Jordbrugskultur havde i Virkeligheden
naaet sine naturlige Grænser; mod N. rakte den
saa langt, Majsen overhovedet kan komme, mod
V. til de Egne, hvor den faste Grønsvær, der
ikke kan brydes af Indianernes simple
Redskaber, afløser den lettere opdyrkelige Skov. Hvor
Forholdene var gunstige, ryddede Mændene et
Stykke Skov med Stenøkse og Ild, hvorefter
Kvinderne overtog Saaning og den øvrige
Pasning af Svedjen. Majs var den eneste Kornsort
og vigtigste Kulturplante, men desuden avledes
Bønner, Græskar og Solsikker. Mændene
dyrkede Tobak, som bl. a. brugtes ved religiøse
Ceremonier. Agerbrugsredskaberne indskrænkede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free