- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1033

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerika - Nordamerika. Den oprindelige Befolkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig til en Gravestok og Haandspade eller
Hakke af Flint, Ben e. l. Majsen blev kogt til
Grød ell. malet og bagt.

Skønt det var nødvendigt at skifte Svedje,
naar Jorden var udpint, medførte Agerbruget
en betydelig Grad af Bofasthed. Landsbyerne
laa af Hensyn til Fjendeoverfald gemt ved
Smaafloderne og var ofte befæstede med
Palissader. Husene var i N. kuppelformede
Barkhytter, men længere mod S. store, firkantede,
ofte lerklinede, Bygninger for mange Familier.
Templer o. l. laa paa kunstige Jordhøje, af
hvilke talrige Levninger er fundet N. f. det
Omraade, de sad inde med paa Opdagelsens Tid.
Omkr. de laurentiske Søer indbød Landet med
sin Vinterkulde og Vandrigdom til Samfærdsel
med Snesko, Slæde og Barkkano som i
Naaleskovene. I S., hvor Flodsystemerne ikke er i
samme Grad forbundne, og langvarigt
Snedække mangler, fandtes et Net af vigtige Stier, for
nogles Vedk. der, hvor nu Jernbanerne løber,
og arkæol. Fund vidner om et livligt,
førcolumbisk Handelssamkvem i disse Egne.
Kobber, Salt og Muslingeskaller var Hovedvarerne.
Man kendte Vævning, Pottemagerkunst,
Kurvefletning og Hamring af Kobber, ejede en meget
udviklet Samfundsordning (bl. a. med store
Stammeforbund som hos Irokeserne) og en i
visse Retninger højt staaende Religion. Til Uheld
for disse Indianere var deres Land det, som
baade i Følge sin Beliggenhed og Natur var
bedst egnet for den angelsachsiske Kolonisation.

5) Præri- og Plateau-Kulturen
skyldes i den Form, den antog i 18.—19. Aarh.,
først og fremmest Hestens Indførelse. Tidligere
synes hovedsagelig kun de lavere Prærier at
have været nogenlunde beboet, idet Udløbere af
Skovkulturen strakte sig ind langs Floderne.
Derimod var Plateauerne ved Rocky Mountains
Fod saavel som Great Basin uden Tvivl kun
meget sparsomt befolket med lavt staaende,
omstrejfende Stammer. Da Hesten snart efter
Opdagelsen spredtes fra Mexiko mod N. med
rivende Hast, vedblev kun hos Stammerne i Great
Basin den gamle Indsamling af Rødder og Jagt
paa Smaadyr at have Bet. De øvrige Folk
forvandledes til dristige Ryttere og forbandt deres
Liv saa nøje med Bisonen, som de først nu
kunde følge Aaret rundt, at deres Ve og Vel
helt afhang af Jagten paa dette Dyr. Paa
Hesteryg omringede Jægerne Bisonflokken og
nedskød den med Bue og Pil. Undertiden blev den
drevet sammen med Ild ell. mellem
sammenløbende Stenrækker. Kun de Stammer, der ved
Siden af Jagten drev lidt Svedjebrug, havde
jorddækkede Vinterhuse, medens de andre altid
levede i Skindtelte. Bohavet var ringe, som
omflakkende Folk maa have det, og indrettet til
at pakkes paa de ejendommelige Slæbestel (et
Par lange, indbyrdes forbundne Stænger), der
blev trukket af Heste ell. Hunde. Floderne med
deres dybt indskaarne Lejer var mere
Hindringer end Lettelser for Samfærdselen. Den hele
Kultur, som blomstrede op ved Europæernes
Komme, fik sit Dødsstød ved de Hvides
Nedslagtninger af Bisonen 1870—80.
Præri-Indianerne bor nu i Reservationer, hvor man søger at
gøre dem til Agerdyrkere. Da man imidlertid
kun har undt dem de mest ufrugtbare Egne,
har det lange Udsigter hermed.

6) Den kaliforniske Kultur har
hjemme paa den sydlige Del af Stillehavskysten,
men har i øvrigt lidet med Havet at gøre. Det
er en meget primitiv Kultur, som liggende uden
for de vigtigste Strømningers Vej har udviklet
det simpleste af alle Erhverv, Indsamlingen, til
større Fuldkommenhed, end det er Tilfældet
noget andet Sted. Agern, Græsfrø og spiselige
Urter samles i store Mængder og tilberedes paa
ret indviklet Maade til Brød ell. Grød. Baade
Jagt paa Smaadyr og Fiskeri træder ganske i
Skygge. Boligen er de fleste St. en rund,
kuppelformet Hytte, dækket med Straa, Bark ell.
Jord. Trods det lave Kulturtrin var Handel ikke
ukendt, og som Mønt brugtes Snore med Skiver
af Muslingeskal ell. Skaller af Søtand.
Samfærdselen var dog næppe betydelig og
Fartøjerne enten Kanoer, udhulet af Træ, ell. Flaader
af Sivbundter. Kun 10 % af Kaliforniens opr.
Indb. er nu i Live. Skylden for dette ligger
først og fremmest hos de Hvide, hvis
Fremfærd mod disse Indianere hører til de mørkeste
Blade i U. S. A.’s Historie.

7) Pueblo-Kulturen har en indviklet,
kun delvis udforsket Historie. Paa Grundlag af
en ældgammel Jæger- og Samlerkultur som den
kaliforniske ell. Great Basins har Indianerne
omkr. Gila, Little Colorado, Rio San Juan og
Rio Grande allerede tidligt, under Indflydelse
fra S., hævet sig til et højt staaende
Agerbrugstrin. Siden har Jægerstammer N. fra
oversvømmet Landet (Apacher o. a.), og, som talrige
Ruiner udviser, ikke blot fravristet Agerdyrkerne
betydelige Omraader, men tilmed hos visse
Stammer (Pima m. fl.) foraarsaget en Nedgang
i Kultur, uden at de dog opgav Landbruget.
Paa den anden Side er Jægerne selv i mange
Maader højnet ved Berøringen, uden at de dog
har forladt Jægerlivet.

Det højeste Trin indtages af de saakaldte
Pueblo-Indianere (s. d.), der har faaet Navn
efter deres ejendommelige Landsbyer, hver
bestaaende af en ell. nogle faa Fællesboliger,
opført af Sten ell. soltørret Ler. Disse Huse
hæver sig terrasseformet op fra Jorden og bestaar
af en Mængde firkantede Rum, da Adgangen til
det nederste Stokværk var gennem Aabninger
i det flade Tag, som igen kun var tilgængeligt
ved Hjælp af Stiger, dannede hele Komplekset
en Fæstning. Den Bofasthed, som giver sig
Udslag i disse solide Bygninger, er betinget af et
efter de tørre Egne afpasset Agerbrug. Dette
er helt afhængigt af kunstig Vanding. Markerne
ligger enten i Dale, saa de kan overrisles fra
Floderne, ell. paa kunstige Terrasser, ud over
hvilke et Net af Vandingskanaler er ført fra
højt liggende Beholdere. Disse imponerende
Anlæg er endog i nogle Tilfælde benyttet af
moderne Ingeniører. Majs, Græskar, Bomuld og
i vore Dage Hvede dyrkes af Mændene ved
Hjælp af en spadelignende Gravestok. Kvægavl
(Faar. Æsler o. a.) har man lært af Spanierne,
medens Hund og Kalkun opr. var de eneste
Husdyr. Ogsaa i Haandværk staar disse
Indianere højt (Lerkartilvirkning, Vævning og
Kurvefletning), og saavel det ejendommelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free