- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1034

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerika - Nordamerika. Den oprindelige Befolkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Byggesæt som Agerbrugets Organisation muliggøres
af en fast sammentømret Samfundsorden.
Religionen er en ægte Bondetro, hvis Livsnerve er
Regn- og Frugtbarhedsmagi. Sammenlignet med
den øvrige Kultur stod Samfærdselen tilbage,
hvilket dels forklares ved disse Agerdyrkeres
ringe Brug for højt udviklet Samkvem, dels ved
det i sig selv vanskeligt farbare Land. Den
europ. Civilisation har gjort Pueblo-Kulturen
langt mindre Skade end de lidet modstandsdygtige
Jægere og Svedjedyrkere mod N., men har
tværtimod i visse Henseender gavnet den:
indført ny Husdyr og Kulturplanter og undertrykt
de urolige Nabostammer.

8) Mexikos og Mellemamerikas
Kultur
betegner Kulminationen af Menneskets
Udvikling i den ny Verden overhovedet. Først
de nyeste Forskninger har været i Stand til at
løfte en Flig af det Slør, der omhyller denne
Civilisations Oprindelse. Vi kan nu sondre
mellem forsk. Kulturlag og kender i nogle Tilfælde
de Folkeslag, som har været deres Bærere. Lige
fra sin ældste, kendte Form er Kulturen vokset
op paa Grundlag af Majsdyrkning, som altsaa
er ældgammel og rimeligvis netop
hjemmehørende i dette Omraade. Imidlertid synes
Maya-Folket i det sydlige Mexiko og det nordlige
Mellemamerika først at have hævet sig op i et
højere Plan. Fra dem udgik en betydelig
Indflydelse til de omboende Folk, i N. Zapoteker
og de allerede i førcolumbisk Tid forsvundne
Tolteker, mod S. Chorotegaerne, hvis Kultur i
mange Henseender er blegere Afglans af
Mayaernes. I den sidste Periode laa
Udviklingens ell. i hvert Fald Magtens Tyngdepunkt hos
Aztekerne paa Syd-Mexikos Højslette, et
kraftigt Krigerfolk, den ny Verdens Romere, som
Mayaerne er dens Grækere.

Agerbruget havde naaet en betydelig Højde:
Terrassebygning, kunstig Vanding (dog uden
Øseværker som i Asien og Afrika), Gødsling af
Markerne o. l. var intet nyt for dette Omraades
Beboere, hvorimod Redskaberne stadig kun var
Gravestok og Spade. Majsen, som, malet til
Mel og bagt, udgjorde det vigtigste Fødemiddel,
var den eneste Kornsort, men desuden dyrkedes
Batater, Maniok, Yams, Tomater, Bomuld,
Tobak, Bønner o. s. v., alt efter Stedets Natur. Af
Kakao tilberedtes Chokolade med Tilsætning af
Peber, Vanille og Honning, af Agavesaft en
berusende Drik. Boligerne var firkantede eller
ovale Huse, i det tropiske Lavland af Træ og
Maatter, paa Højsletterne af soltørret Ler,
medens Templer og offentlige Bygninger rejstes
af Sten paa Toppen af kunstige Pyramider.
Rundt om findes endnu Ruiner, som ikke blot i
barbarisk Pragt, men ogsaa i vel afvejet
Proportionering og skønt komponeret Udsmykning
overgaar alt, hvad der ellers kendes fra
Amerika. Paa geogr. gunstige Steder opstod
betydelige Byer, f. Eks. Aztekernes Hovedstad
Tenochtitlan paa nogle Smaaøer i Tezcoco-Søen,
Cholula ved Udgangspunktet for Vejen fra
Plateauet gennem Zapotekernes Land til begge
Kyster og Xicalanco ved Porten til
Maya-Omraadet. Stærke Fæstninger værnede strategisk
vigtige Punkter.

Paa Grundlag af Agerbruget som bærende
Erhverv var der opblomstret et betydeligt
Haandværk. Skønt Sten, især den glaslignende
Obsidian, stadig anvendtes til Redskaber,
forstod man dog at smelte og støbe Kobber, Guld
og Sølv. Med Beundring saa de sp. Erobrere
disse Indianeres Guldsmykker, skønt malede
Lerkar, vævede Tøjer, Fjerprydelser og
Mosaikarbejder af Halvædelstene. Visse Egne var
særlig berømt for deres Haandværksdygtighed, og
ved omfattende Handelsekspeditioner spredtes
Varerne ud over Landet. Alt maatte her bæres
paa Menneskeryg, men Samfærdselen lettedes
ved Anlæg af Veje og Broer. Derimod synes der
kun ved Yucatáns Kyster at have været en
betydelig Søfart, som dreves med store Kanoer.
I Byerne fandtes en af Købmandsboder omgivet
Markedsplads, hvor Indbyggerne købslog med
Guldstøv og Kakaobønner som Mønt.

Den mexikanske Stat var et vidt og bredt
hadet Militærmonarki, hvis Hersker, opr. en
alm. Krigshøvding, i Tidens Løb var blevet en
Slags Valgkonge. Folket synes opr. at have
været delt i Klaner, som imidlertid delvis var
blevet Haandværkslav. Her er dog ikke Stedet
til at gaa ind paa Samfundsordenen saa lidt som
paa Religionen med dens Gudevrimmel,
Præsteskab og blodige Menneskeofringer. Derimod maa
det nævnes, at Azteker og Mayaer ene af alle
amer. Folk har kendt en højt udviklet
Billedskrift og et meget sindrigt Kalendervæsen, der
stod i Religionens Tjeneste. Ved Spaniernes
Erobring blev Befolkningens Selvstændighed
knust, de højeste Skud af dens Kultur traadt
ned; men dens Rod, Majs-Agerbruget, var for
dybt forankret i Jorden til at kunne overhugges,
og gennem den modtager endnu Mexikos brede
Blandings-Befolkning sin Næring. Europa har
denne Kultur at takke for baade Majs, Tomater,
Kakao o. a. (Tomat, Kakao og Chokolade er
aztekiske Ord).

9) Vestindiens Kultur har ligesom
Naturen et sydamer. Præg, hvilket forklares
ved, at begge de to Folk, Aruaker og Caraiber,
som paa Opdagelsens Tid udgjorde
Befolkningen, er indvandret fra Syd. Caraiberne var de
sidst ankomne, men baade de smaa Antiller og
Portorico var allerede i deres Vold, og deres
Sørøvertog hærgede saavel Haïti som Cuba. I
øvrigt havde Kulturen sikkert modtaget
adskillige Impulser fra den nærliggende mellemamer.
Kulturkreds, f. Eks. Kendskab til Guld,
Stenskulptur o. a. En Svedjedyrkning med Majs,
Maniok, Bomuld og Tobak (baade Majs og
Tobak er Aruak-Ord) dannede Grundlag for
Næringslivet. Fiskeri dreves med Krog, Net og
Forgiftning af Vandet. Landsbyerne bestod af
runde ell. firkantede Hytter med Vægge af
Maatter og Tag af Palmeblade ell. Straa.
Samfærdselen foregik til Vands, og ingen Steder i N.-A.
uden for Nordvestkysten fandtes en saa livlig
Søfart som her. Kanoerne var udhulede af
mægtige Træstammer og havde hos Caraiberne
Rælingerne forhøjede med Planker. Selv til
Fastlandet strakte Handelstogterne sig; fra
Yucatán udførtes bl. a. Bivoks til Cuba. Spanierne
foer haardt frem i Vestindien, hvis opr.
Ejermænd gjordes til Slaver og uddøde med
forfærdende Hast. De Caraiber, som siges endnu at
leve paa St Vincent, er vistnok lige saa meget
Negre som Indianere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free