- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1036

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerika - Nordamerika. Den indvandrede Befolkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hernando Cortez i 1519 det enestaaende dristige
Tog, som efter to Aars Forløb endte med, at
Vicekongedømmet Nueva España rejste sig paa
Azteker-Rigets Ruiner. Spanierne havde nu
Fodfæste paa selve Fastlandet, og dette spores
hurtigt i en Rk. ny Ekspeditioner. Pedro de
Alvarado erobrede kort efter Guatemala og
Salvador. Mod N. opsøgte Vasquez de Coronado
1540—42 »de 7 Stæder« og trængte frem til
Pueblo-Indianerne i New Mexiko. Samtidig (1539—42)
drog Hernando de Soto over Florida, Georgia
og Tennessee til Mississippi. Paa disse Rejser
fandt Spanierne mere Møje og Besvær end Guld,
og i lange Tider indtraadte der en Standsning i
Udforskningen af disse Egne.

Efterhaanden gled Herredømmet paa Havet
ud af Spaniernes Hænder, og Frankrig og
England blev de førende Nationer. Frankrig, som
gennem de store Fiskerier havde faaet
Interesser i den ny Verden, udsendte 1523
Florentineren Verazzano, der fulgte Kysten mellem
Chesapeake Bay og Newfoundland, og 10 Aar senere
Jacques Cartier, der undersøgte St Lawrence
Bay og trængte op ad Floden til det nuv.
Montreal. England nærede siden Cabotto’s Dage
Haab om at naa til Asien ad nordvestlig Vej,
gennem den saakaldte Nordvest-Passage, og
1576 o. flg. Aar søgte Frobisher en saadan,
hvorved han fandt Baffin-Land. John Davis fortsatte
Arbejdet 1585—87 og naaede gennem det af
ham opkaldte Stræde langt op i Baffin-Bugt.
Store Forhaabninger vaktes, da Henry Hudson
1610 trængte frem gennem Hudson-Strait til
Hudson Bay, men allerede 1615 paaviste Baffin,
at Bugten var lukket i V. Her maa ogsaa
nævnes Christian IV’s Grønlands-Ekspeditioner
(James Hall, Lindenow) og Jens Munk’s Opdagelse
af Churchill Rivers Munding 1619—20.

Tiden var nu moden til en varig Kolonisation
i det egl. N., Nord for det spanske Omraade,
og naturligt nok var det atter Frankrig og
England, som førte an. Sam. de Champlain
grundlagde 1608 Byen Quebec, hvorved Frankrig fik
Nøglen til det nuv. Kanada. Pelsvarer var denne
Kolonis vigtigste Produkt, og ad de utallige
Vandveje trængte dristige voyageurs snart frem
til Fastlandets Hjerte, medens Jesuitterne optog
et frugtbart Civiliseringsarbejde bl. de Indfødte.
En af disse Missionærer, P. Marquette, naaede
1673 fra Michigan til Mississippi, som Robert de la
Salle 1682 fulgte til Mundingen. Hele
Mississippi-Omraadet blev derved fr. Ejendom under Navn
af Louisiana; Byer som New Orleans og St
Louis stammer fra denne Tid. Efter flere
tidligere, forgæves Forsøg oprettede Englænderne
under John Smith deres første varige Anlæg i
Virginia 1607, 1610 blev Newfoundland britisk
Koloni, og 1620 landsattes fra Skibet
»Mayflower« de berømte, puritanske pilgrim fathers,
som i New England søgte sig et Fristed og
Hjem. Siden kom fl. Kolonier til, især det af
Kvækerne 1682 grundlagte Pennsylvania. Lige
fra Beg. var der et Modsætningsforhold mellem
de sydlige Egne med deres Plantager,
aristokratiske Godsejere og sorte Slaver og de
nordlige med puritanske Smaabønder og jævne
Haandværkere; men samtidig var Landet Ø. f.
Appalacherne i tilstrækkelig Grad en geografisk
Enhed, til at Sammenholdet sikredes. Som
Kolonisatorer paa denne Kyststrækning prøvede
ogsaa Svenskerne (Nya Sverige ved Delaware) og
Hollænderne (Nieuw Nederlandt omkr. New
York) deres Lykke, men fra 1664 var
Englænderne Eneherrer. De eng. Kolonier var
Agerbrugskolonier. Støt og varigt tog de Landet i
Besiddelse, og paa deres solide Basis rejste sig
det angelsachsiske Hegemoni i Verdensdelen.

Efter Forløbet af lange Tider, i hvilke Kolonilivet
fæstnede sig og Englænderne ogsaa fik fast
Fod ved Hudson Bay, idet det senere saa
mægtige Hudson Bay Company stiftedes 1670 og
udstyredes med suveræne Rettigheder, oprandt
paany i 18. Aarh. en bevæget Tid. Danskerne
satte sig 1721 fast paa Grønland, og Russerne,
der efterhaanden havde underlagt sig Sibirien,
greb nu i det yderste NV. over paa amerikansk
Jord. Som Leder af en russ. Ekspedition fandt
Danskeren Vitus Bering, 1728 St Lawrence
Island, 1741 saa han Mt. St Elias paa Fastlandet
og fulgte Aleuternes Kæde mod V. Bering’s
Opdagelser lokkede en blodig Horde af russiske
Fangstmænd og Pelshandlere til Alaskas Kyst,
men først 1783 grundedes en fast Station paa
Kodiak. Det 18. Aarh. oplevede desuden en
Renaissance af de store Skibsekspeditioner. Det
blev den største af Aarh.’s Opdagere, James
Cook, som 1776—80 afslørede N.’s Vestkyst
fra San Francisco til Bering-Strædet, og i hans
Kølvand fulgte 1786 La Perouse og 1792—93
Vancouver. Det store, nordlige Indland
udforskedes hovedsagelig i Pelskompagniernes
Tjeneste, idet Sam. Hearne 1769—72 drog tværs
over Barren Grounds til Polhavet ved
Coppermine Rivers Udløb, mens Alex. Mackenzie 1789
naaede Mundingen af den efter ham opkaldte
Flod og 1793 overskred Cordillererne og naaede
Stillehavet Nord for Vancouver Isd.

Saaledes havde man nu erhvervet sig
nogenlunde Kendskab til N.’s Udstrækning; men
geogr. lige saa vigtige som Opdagelserne er de
politiske Begivenheder, der hændte i de ældre
Kolonier. Med Englands voksende
Eneherredømme paa Havet maatte Frankrigs
Besiddelser før ell. siden gaa tabt: 1763 blev Kanada
britisk, og Frankrig beholdt kun (af Hensyn til
Fiskerierne) de to smaa Klippeøer St Pierre og
Miquelon S. f. Newfoundland. Imidlertid brød
snart Frihedskrigen løs, og medens det
nyerhvervede Kanada forblev loyalt, maatte
England 1783 anerkende den ny, selvstændige
Republik U. S. A.

19. og 20. Aarh.’s store Opdagelser i N.
staar i den arktiske Forsknings Tegn. I
Grønland blev den næsten ukendte Østkyst og den
ganske ukendte Nordkyst efterhaanden kortlagt
(Scoresby, Graah, Holm, »Danmark«-Ekspeditionen
under Mylius-Erichsen, samt Nares,
Lockwood, »Thule«-Ekspeditionerne under Knud
Rasmussen og Jubilæumsekspeditionen under
Lauge Koch). Fra denne Tid stammer ogsaa
Erkendelsen af, at Indlandsisen udgør eet
sammenhængende Hele (Nansen, Peary, J. P. Koch, A. de
Quervain). En Rk. andre Fremstød gjaldt
NV.-Passagen, skønt ingen mere stillede
Forhaabninger til dens praktiske Bet. John Ross trængte
1818 frem til Smith-Sund. N. A. fortsatte Parry

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free