Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerika - Nordamerika. Den indvandrede Befolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ad Barrow-Strædet til Melville Isd., og
1821—23 opdagede han Melville Peninsula og
Fury-and-Hecla Strædet. 1829—33 foretog John Ross
en ny Rejse, som førte til Opdagelsen af Boothia
Felix og den magnetiske Nordpol. Ad Mackenzie
River drog Franklin 1825 til Polhavet og
undersøgte Kysten til Coppermine River i Øst og Pt.
Barrow i V. Back kortlagde 1833—35 den efter
ham opkaldte Flod, mens Dease og Simpson
1836—39 fuldendte Kysttegningen. En ny Periode
indlededes med Franklin’s Rejse 1845. Da der i
3 Aar intet hørtes til den, udsendtes en Mængde
Redningsekspeditioner, der har bragt meget nyt
om de arktiske Egnes Geografi. Berømtest er
M’Clure’s Togt 1850 fra Bering-Strædet til Banks
Land, hvor han forlod sit Skib og drog til
Melville Isd. 1853 optoges han af en Ekspedition
fra Ø., saaledes at ham som den første berejste
Nordvestpassagen. M’Clintock fandt 1859
Levninger af den forulykkede Franklin-Ekspedition
paa King William’s Land. Nordmanden
Sverdrup opdagede 1898—1901 Øerne V. f.
Ellesmere Island, og Roald Amundsen var den første,
som 1903—06 gennemrejste Nordvestpassagen
ad en sydligere Rute end M’Clure. Af de nyeste
Ekspeditioner maa nævnes den kanadiske
arktiske Ekspedition 1914—18 under Stefánsson og
den danske 5. Thule-Ekspedition 1921—24 under
Knud Rasmussen.
S. f. det arktiske Omraade kendtes N.’s
Geografi i sine groveste Træk allerede ved Aar
1800. Som Følge af Louisiana-Købet (se ndf.)
udsendtes Lewis og Clark 1804 til øvre Missouri,
hvorfra de overskred Bjergene og fulgte Lewis
River. Forskningerne i det vestlige fortsattes af
Pike, der fulgte Mississippis sydlige Bifloder til
New Mexiko, og af Fremont, som 1842—46
undersøgte Egnene mellem Rocky Mts. og Sierra
Nevada, hvad der førte til U. S. A.’s Erobring
af disse Strækninger. 1803—04 rejste Alexander
v. Humboldt i Mexiko og Vestindien. De store
Opdagelsers og Overraskelsers Tid er nu forbi,
og Detailforskningen begyndte. I dens Tjeneste
har fl. Statsinstitutioner taget Del:
Kommissionen for Grønlands geol. og geogr. Undersøgelse,
Geological Survey of Canada (som ogsaa
varetager biol. og etnogr. Interesser), U. S.
Geological Survey, U. S. Coast Survey, Bureau of
Amer. Ethnology, Comission geográfica
explorada
m. fl.
Den moderne Tids Kolonisation er
karakteriseret ved Fremrykningen mod V. dels for at
tage ny Jord under Ploven (Prærien), dels for
at søge Mineralskatte (Californien, Britisk
Columbia, Yukon-Territoriet). Som en Følge heraf
bliver U. S. A.’s Landhunger den røde Traad,
der i 2/3 af 19. Aarh. gaar gennem den unge,
livskraftige Stats Politik. 1803 købtes Louisiana
af Frankrig, 1819 Florida af Spanien. 1846
sluttedes Oregon-Traktaten med Hudson
Bay-Kompagniet, hvorved de nuv. Stater Idaho, Oregon
og Washington indlemmedes, og efter en sejrrig
Erobringskrig med Mexiko annekteredes Texas,
New Mexiko, Arizona og Californien. 1867 købtes
Alaska af Rusland. Siden er U. S. A.’s Politik
gaaet i imperialistisk Retning, hvilket inden for
Verdensdelens Grænser har ført til Erobringen
af Porto Rico fra Spanien, Købet af de
dansk-vestindiske Øer, Erhvervelsen af Kanalzonen
ved Panamá og Oprettelsen af de to Vasalstater
Cuba og Panamá. Den sidste Akt af U. S. A.’s
Indtrængen i Mellemamerika og Vestindien er
næppe udspillet endnu. Englands Krav paa den
nordpacifiske Kyst skriver sig fra Cook’s Rejse
1778, men disse Egne var længe kun Dele af
Hudson Bay-Kompagniets Interessesfære. 1869
afstod dette Selskab imidlertid alle territoriale
Rettigheder til Regeringen, og 1873 havde
Dominion of Canada sit nuv. Omfang, bortset fra de
arktiske Øer, der indlemmedes 1895. De tidligere
sp. Kolonier løsrev sig 1821. Mexiko, der til en
vis Grad er en geogr. Enhed, bevarede
Karakteren af et enkelt Rige, skønt den uskarpe
Nordgrænse som nævnt førte til Vold fra
Naboernes Side. Det landskabeligt splittede
Mellemamerika opløstes derimod i en Rk.
Smaarepublikker, som endnu ikke har haft Modenhed
nok til en ny Sammenslutning. I Vestindien
udbrød under den fr. Revolution fl. Negeroprør
paa Haïti, som 1804 endte med Oprettelsen af
et sort »Kejserdømme« (senere Republik) paa
Øen, hvis østlige Del løsrev sig 1843 og siden
dannede Mulatrepublikken Santo Domingo.
2) Politisk Oversigt. Som Resultatet
af denne Udvikling har vi nu i N.-A. flg.
Statsomraader.
| I. Selvstændige Stater: | Areal i km2 | Folkemængde |
| U. S. A. (med Alaska) | 9370000 | 105765656 (1920) |
| Mexiko | 1987201 | 13887080 (1921) |
| Guatemala | 113030 | 2004900 (1920) |
| Honduras | 114670 | 662422 (1922) |
| Salvador | 21160 | 1526000 (1922) |
| Nicaragua | 128340 | 638119 (1920) |
| Costa Rica | 48410 | 576581 (1921) |
| Panama | 83900 | 434208 (1920) |
| Cuba | 118830 | 2889004 (1919) |
| Haïti | 28676 | c. 2500000 [1]) |
| Santo Domingo | 48577 | 897405(1921) |
| II. Afhængige Omraader: | ||
| Danmark: Grønland | 2182000 | 14643 (1918) |
| Storbritannien: Kanada | 9659400 | 8788483 (1921) |
| do.: Newfoundland | 410670 | 262979 (1921) |
| do.: Bermudas | 50 | 20127 (1921) |
| do.: Britisk Honduras | 22270 | 45317 (1921) |
| do.: Vestindien | 26578 | 1360354 (1921) |
| Frankrig: St. Pierre og Miquelon | 241 | 3918 (1921) |
| Frankrig: Vestindien | 2768 | 474278 (1921—22) |
| Holland: Vestindien. | 81 | 5666 (1921) |
| U. S. A.: Vestindien | 9673 | 1325860 (1917—20) |
| U. S. A.: Kanalzonen | 1144 | 23671 (1922) |
| Selvstændige Stater | 12062794 | 131781375 |
| Afhængige Omraader | 12314875 | 12325296 |
| Nordamerika | 24377669 | 144106671 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
