- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1043

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Befolkningsforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra Kanada (2,2 % franske Kanadiere), 3,5 %
fra Meksiko.

De fremmede Elementer har langtfra lige stor
Bet. i alle Dele af U. S. A. I de sydlige
atlantiske Stater, ved den meksikanske Golf, i Ozark
Bjerglandet og S. f. Ohio Floden findes kun faa
»fremmedfødte«. Stærkt mærkes Indvandringen
derimod i de nordlige atlantiske Stater, hvis
store Havne (New York, Boston, Philadelphia)
modtager Indvandrerstrømmen fra Europa, og
hvor den hurtige industrielle Udvikling har
skabt et stort Marked for den indvandrede
Arbejdskraft. Men ogsaa de sidst bebyggede
Agerbrugsegne, omkr. de store Søer og i Prærien,
særlig dennes nordlige og mellemste Del, har
modtaget en rigelig Part af den nyere
Indvandring, og i nogen Grad gælder dette ogsaa de
fleste Egne V. f. Rocky Mountains. Klimatiske
Forhold har vel haft Indflydelse paa
Immigranternes Valg; de sydlige Staters hede Klima
virker ikke tiltrækkende for Europæerne. Men
større Bet. har økonomiske og sociale Faktorer
haft. Naar de sydlige atlantiske Stater og
Golfstaterne ikke har faaet synderlig Del i den
nyere Indvandring, da beror dette hovedsagelig
paa den Omstændighed, at Negrene her udgør
den overvejende Del af Lønarbejdernes Klasse,
hvorfor indvandrede hvide Arbejdere er
udsatte for Konkurrence med en dybt foragtet
Race. De sydlige Staters forholdsvis langsomme
økonomiske Udvikling gør det ogsaa
vanskeligere for Indvandrere at arbejde sig i Vejret
her end i de nordlige og vestlige Stater, hvor
hele Erhvervslivet har et hurtigt Tempo.

De Indvandrede er i U. S. A. blevet godt
blandede mellem hinanden; og herved fremmes
Assimileringen af de mange uensartede
Bestanddele. Dog ligger Tyngdepunktet for de forsk.
Nationaliteter ikke samme Sted. I Alm. kan det
siges, at de Elementer, der før 1895 udgjorde
Indvandrernes Flertal, er vandret længere mod
V. end de senere Elementer. Tyskerne er
saaledes særdeles talrigt repræsenterede i Staterne
omkr. de store Søer og i den nordøstlige og
mellemste Præri. Skandinaverne gør sig særlig
stærkt gældende i de nordlige Præristater; af
Minnesotas Befolkning er saaledes (1920) 9,2 %
og af North Dakotas 8,2 % født i de nordiske
Riger. Ogsaa Staterne i den nordlige Del af
Cordillererne og ved den pacifiske Kyst har
forholdsvis mange Skandinaver. Indvandrerne
fra Rusland, Østerrig-Ungarn og Italien er
derimod stærkest repræsenterede mod Ø., i New
York, det sydlige Ny England, New Jersey og
Pennsylvanien, hvor de store Byer og Industri-
og Bjergværksdistrikterne har fastholdt dem.
Dette Forhold beror vel for en Del derpaa, at
største Delen af det gode Agerland i Prærien
var taget i Besiddelse, før Øst- og
Sydeuropæernes Indvandring havde naaet sit
Maksimum, og at Industrien ved den Tid var i meget
stærk Udvikling og behøvede Arbejdskraft, som
den fandt i de ny Immigranter. Delvis maa
Forklaringen dog ogsaa søges deri, at en stor Part
af de senere Indvandrere ikke egnede sig som
Agerbrugere — i hvert Fald gælder dette om
det meget talrige jødiske Element fra Rusland,
Polen og Østerrig, der saa godt som
udelukkende har slaaet sig ned i Byerne. New York
rummer i vore Dage fl. Jøder end nogen anden
Stad paa Jorden. Af de vesteuropæiske
Elementer er der eet, som ligeledes viser en udpræget
Forkærlighed for Bylivet, nemlig det irske;
Irlænderne er derfor, skønt den irske Indvandring
havde sit Maksimum, omkr. Midten af forrige
Aarh., endnu mest talrige i det sydlige Ny
England, de mellemste atlantiske Stater, det
nordlige Ohio-Bassin og Søregionen — de Omraader,
hvor Byerne og deres Erhvervsliv spiller den
største Rolle.

Intet er mere forunderligt i U. S. A.’s
Historie end Optagelsen og Assimileringen af den
vældige Strøm af Indvandrere fra Europa.
Samtidig med at Europa hærgedes af national Strid,
foregik paa den anden Side Atlanterhavet en
fredelig Sammensmeltning af alle europæiske
Nationaliteter. Uden Tvivl har det herunder
været af stor Bet., at det ny Land bød rigelige
og mangeartede Livsbetingelser for
Indvandrerne, at det kraftige Erhvervsliv med sin stærkt
udviklede Trafik og Handel knytter alle Landets
Dele nøje sammen, at offentlig og gratis
Undervisning spreder angelsachsisk Kultur mellem
Indvandrerne og deres Børn, og at ingen
religiøs Intolerance kunde give Anledning til
Undertrykkelse, fordi ingen af de mange
Trosbekendelser i U. S. A. har nogen Forbindelse
med Statens Myndigheder. Det maa dog ogsaa
erindres, at Indvandringen fra Frihedskrigens
Udbrud indtil c. 1840 var ringe, og at den
amerikanske Nation i dette Tidsrum voksede sig stor
ved egen Kraft; 1790 havde U. S. A. 3,9 Mill.
Indb., 1840 17,1 Mill. Endvidere bør det
fremhæves, at Immigranterne, der mest har tilhørt
Underklasserne i de europ. Samfund og derfor
oftest ikke besidder nogen stor kulturel
Ballast, i Reglen hurtigt antager eng. Sprog og
amerikanske Sædvaner for lettere at vinde med
i det økonomiske Kapløb. Assimilationen er
gaaet hurtigst og lettest for sig med de
Nationaliteter, der sprogligt og kulturelt staar
Angelsachserne nærmest (Skandinaver, Tyskere).

Af de ikke-angelsachsiske Elementer er der
ingen, der lettere har ladet sig amerikanisere
end de skandinaviske. De 2,74 Mill. Amerikanere,
der er fødte i Skandinavien ell. er Børn af
skandinaviske Forældre (Census 1910), har
ganske vist ofte bevaret et mere ell. mindre
fuldkomment Kendskab til deres opr. Hjemlands
Sprog, i nogle Tilfælde ogsaa Forbindelsen med
skandinavisk Kultur, og gennem Foreninger og
Kirkesamfund vedligeholdes en vis afbleget
Danskhed, Norskhed og Svenskhed, der dog
aldrig under nogen Situation vilde hindre de fra
Skandinavien stammende Amerikanere i at føle
sig som amer. Borgere med alle dertil hørende
Forpligtelser. Skandinavierne nyder i Amerika
Anseelse for Dygtighed og personlig
Hæderlighed; og selv om forholdsvis faa Skandinaver
har gjort sig gældende i Amerikas offentlige
Liv, har ingen af de indvandrede Nationaliteter
i højere Grad tilegnet sig de amer. politiske
Idealer: demokratisk Borgerlighed, folkeligt
Selvstyre, fri Bane for den dygtige. — Det tyske
Element er meget betydeligt og værdifuldt, ikke
alene ved sin Talrighed (8,28 Mill. er født i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free