- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1044

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Befolkningsforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tyskland ell. Børn af tyske Forældre), men ogsaa
ved sin Dygtighed og mangesidede Begavelse.
Bl. de Tyskere, der omtr. Midten af 19. Aarh.
indvandrede til U. S. A., fandtes mange politiske
Flygtninge, og den Tids tyske
Immigranter var ikke fri for Ønsket om at finde en ny
Jordbund for tysk Folkeliv i Amerika. Tyske
Patrioter haabede, at en af de vestlige Stater
(Missouri, Illinois, Texas ell. Wisconsin) vilde
faa overvejende tysk Befolkning og saaledes
blive et Hjemsted for tysk Sprog og Kultur.
Dette Haab er dog for længe siden bortvejret.
Den senere Strøm af tyske Indvandrere
rekruteredes hovedsagelig fra de lavere Samfundslag,
dreves af økonomisk Trang og var fri for alle
politiske Fantasier. De fra Tyskland stammende
Amerikanere har for største Delen opgivet det
tyske Sprog og er uigenkaldelig tabt for
Tyskheden. Dette er saa meget mærkeligere, som
tyske Kolonister i andre Lande, særlig i
Rusland, har bevaret deres Sprog gennem Aarh.
Paa Amerikas politiske Liv har det tyske
Element været saa godt som uden Indflydelse.
Kun i Striden om Forbud mod spirituøse Drikke har
det tyske Element gjort sig bemærket som den
personlige Friheds Forsvarer. Den tyske
Dygtighed er derimod meget fremtrædende inden
for alle Erhvervslivets Grene. Det
videnskabelige Liv i Amerika skylder Tyskerne meget. —
Irlænderne, der fra deres grønne Ø er vant til
bitter politisk Kamp, hører til de i politisk
Henseende mest indflydelsesrige Elementer i
U. S. A. Paa den amer. Statsforms Udvikling har
Irerne vel ikke haft nogen Indflydelse; men
deres indre Sammenhold og deres Sans for
praktisk Politik har givet dem en Magtstilling i
mange amer. Byer. Fantasi, Følelse og
Veltalenhed er typisk keltiske Træk og gør Irlænderne
til fødte Agitatorer. Den Magt, som Irernes
politiske Organisationer besidder i mange Byer,
udnytter de til at besætte alle offentlige Poster,
fra Borgmesteren til Politibetjentene, med
Irere. Politik, Jura og Journalistik er de Felter,
hvor Irlænderne særlig udmærker sig. I
Erhvervslivet viser de mindre Dygtighed og
Ihærdighed end Tyskerne og Skandinaverne. 4,5 Mill.
af U. S. A.’s Indb. er indvandrede fra Irland ell.
fødte af irske Forældre; og om den ældre irske
Indvandring tages med i Betragtning, er det
klart, at der i U. S. A. lever langt fl. Mennesker
af irsk Herkomst end i Europa. U. S. A. er for
Irerne det Land, hvor de har fundet Frihed og
Brød, og de er derfor meget patriotiske
Amerikanere. — Af en anden Type end de keltiske
Irer er Indvandrerne fra Ulster i det nordlige
Irland, hvis Forfædre opr. havde hjemme i
Mellemskotland. Dette skotsk-irske Element (det
samme, som i vore Dage med stor Kraft har
modsat sig Home Rule for Irland) har i
Amerika baade i Kolonialtiden og senere hørt til de
mest energiske og haardhændede Nybyggere;
Pionererne ved Civilisationens Grænse var ofte
af skotsk-irsk Herkomst.

De Elementer, der i de sidste to Aartier før
Verdenskrigen var rigeligst repræsenterede i
Indvandrerstrømmen, Italienerne, de østeuropæiske
Jøder og de slaviske Folkeslag, staar
Angelsachserne forholdsvis fjernt, baade
m. H. t. fysisk Type, Sprog og Kultur, og det er
derfor ikke forunderligt, at disse ny Indvandrere
ikke gaar saa let og hurtigt op i den amer.
Befolkning, som Tilfældet har været med
Skandinaver og Tyskere. Heller ikke kan det forbavse,
at en stor Del af det amer. Folk ser med Uvilje
og Ængstelse paa Indvandringen af disse
fremmedartede Bestanddele og betragter den
Afbrydelse i Indvandringen, Verdenskrigen
foraarsagede, som et stort Gode. — Syditalienerne
synes at have særdeles ondt ved at lære
Engelsk, klumper sig sammen i særlige Kvarterer
af Storbyerne, bevarer deres Sprog og Skikke,
bl. a. ogsaa deres Hang til Voldshandlinger og
Banditvæsen, og mange af dem vender tilbage
til Hjemlandet, naar de har tjent nogle Penge
som Lønarbejdere. Polakkerne og Tschekkerne
søger at bevare deres Sprog og Nationalitet
under de ny Omgivelser; bliver de Farmere,
nedsætter de sig i sluttede Kolonier og er
fremmede for ell. i Modsætningsforhold til deres
amer. Naboer. At de østeuropæiske Jøder har
vakt Uvilje imod sig i Amerika, skyldes
derimod ikke deres Separatisme, thi den opgiver
de i Alm. hurtigt. Kun 20 % af Jøderne i New
York hører til Synagogen, og Ægteskaber
mellem Jøder og Ikke-Jøder bliver stadig
hyppigere. I Østeuropa har Jødedommen holdt Stand
gennem Aarh.’s Forfølgelser; i U. S. A. opløses
den under Amerikanismens nivellerende
Indflydelse. Naar Jøderne alligevel ikke undgaar at
vække antisemitiske Følelser i Amerika, skyldes
det deres iøjnefaldende Forretningsdygtighed,
der ofte er parret med en vis Mangel paa
Handelsmoral. Imidlertid vil den Femtedel af alle
Jøder, der før Verdenskrigen havde fundet Vej
til U. S. A., sikkert efterhaanden gaa op i
den amer. Nation og blive en ikke uvæsentlig
Bestanddel af denne. Det er ofte blevet paapeget,
at den nyenglandske Yankee-Type har
væsentlige Lighedspunkter med Jøderne —
Forretningsdygtighed, kølig Rationalisme, Sejghed i
Arbejdet for økonomiske og politiske Formaal.
Rimeligvis vil intet andet Element i den nyeste
Indvandring faa saa stor Bet. for det amer.
Folks Fremtid som Jøderne.

Den Uvilje, der særlig i de sidste Aartier har
ytret sig over for Indvandringen, har delvis sin
Rod i Frygten for de nyindvandredes
Konkurrence. Amerikanske Arbejdere fortrænges af
Immigranterne, fordi disses Fordringer til Livet
er ringere. Den store Børnerigdom hos
Indvandrerne truer den ældre amer. Befolkning, hvis
Fødselshyppighed nu er lige saa ringe, som den
for to Generationer siden var frodig. Der er dog
ingen Tvivl om, at Indvandringen hidtil i det
hele har gavnet det amer. Samfund; den stærke
Tilstrømning af ung Arbejdskraft har været en
af Forudsætningerne for det hurtige Tempo i
Bebyggelsens og Erhvervslivets Udvikling. Det
bør ogsaa fremhæves, at de nyindvandrede ved
at tage det groveste, slettest betalte Arbejde har
bidraget til at hæve de ældre Befolkningselementer
op i et højere socialt Niveau.

Det alvorligste Befolkningsproblem i U. S. A.
skyldes ikke den nyere Indvandring, men
derimod Tilstedeværelsen af henved 10 1/2 Mill.
Negre og Mulatter. Allerede 1619 førtes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free