Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 1046 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Befolkningsforhold

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men bidrager samtidig til en udbredt Frygt for,
at de jap. Immigranter vilde kunne faa politisk
og militær Bet. under eventuelle fremtidlige
Forviklinger mellem Japan og U. S. A.

Af Landets opr. Indbyggere, de saakaldte
Indianere, lever mellem den kanadiske og
meksikanske Grænse (1920) 244437, hovedsagelig i de
vestlige Stater, flest i Oklahoma, Arizona, New
Mexiko, South Dakota, Kalifornien,
Washington, Montana og Wisconsin. Den amer.
Regerings Politik over for Indianer-Stammerne har
i Hovedsagen gaaet ud paa følgende: de enkelte
Stammers territoriale Rettigheder blev i de
fleste Tilfælde formelt respekterede; men ved
Forhandling og Tvang fik man Høvdingerne til at
undertegne Traktater, ved hvilke Stammernes
Land solgtes til U. S. A. mod en Godtgørelse i
Penge og Varer. Indianerne anbragtes paa
Reservationer, hvor de stod under Regeringens
Beskyttelse ved en Agent. Paa Reservationerne
undergaar Indianerne en Civiliserings-Proces
ved Hjælp af Skoler og anden Vejledning; naar
denne Civilisering er saa vidt fremskreden, at
Indianerne antages at kunne staa paa egne Ben
i et civiliseret Samfund, aabnes Reservationerne,
og Indianerne bliver amer. Borgere. Indianerne
opfattes altsaa som den amer. Nations
Myndlinge. I Praksis har den amer. Indianer-Politik
ikke sjælden været overmaade uretfærdig,
særlig p. Gr. a. manglende Kendskab til
Indianerne hos Regeringens Funktionærer, selv om
Regeringens Hensigter oftest har været humane.
Det indianske Elements Fremtidsskæbne vil
blive fuldstændig Opsugning i den amer. Nation
gennem Blodblanddng. Racehadet, der nu for
øvrigt ikke mere gør sig gældende, efter at
Indianerkrigenes Tid er forbi, har aldrig antaget
Karakter af Foragt, som over for Negrene. Ved
Folketællingen 1910 opgaves 35,2 % af
Indianerne at være blandede.

Da U. S. A. væsentlig har modtaget sine
Indvandrere fra den atlantiske Side er de
østlige Dele af Landet først bebyggede, og her
findes den største Befolkningstæthed.
Bebyggelsen af de vestlige Omraader er dog i rask
Fremadskriden. Befolkningen i de pacifiske Stater
samt i Montana, North Dakota, Idaho,
Wyoming, Nevada, Arizona, New Mexico og
Oklahoma tiltog saaledes 1900—1910 med mere end
50 %. Alle Dele af U. S. A. ejer friske
Muligheder, og de sidst bebyggede vestlige Omraader
viser paa nogle Punkter den hurtigste Vækst.
Dog er det sandsynligt, at den største
Befolkningstæthed og det rigeste industrielle og
kommercielle Liv ogsaa i Fremtiden vil være at
finde i Landets østlige og især nordøstlige Egne,
mellem Atlanterhavet og de store Søer — dels
fordi her findes rigelige Forraad af Industriens
vigtigste Raastoffer, Kul og Jern, dels fordi det
nordlige Atlanterhav, mellem Nordamerika og
Europa, er og længe maa vedblive at være af
større Bet. for Verdenshandelen end noget
andet Hav.

I nedenstaaende Oversigt over Areal og
Folkemængde i U. S. A. er de enkelte Stater ordnede
i naturlige Grupper.

	Landareal	Folkemængde		Indbygger	Antal Mænd	Bybefolkning	Antal Negre
	i km2			pr. km2	pr. 1000	i pCt. af hele	i pCt. af hele
					Kvinder	Befolkningen	Befolkningen
Ny England		(1910)	(1920)	(1920)	(1920)	(1920)	(1920)
Maine	77448	742371	768014	9,9	1025	39,0	0,2
New Hampshire	23396	430572	443083	18,9	1005	63,1	0,1
Vermont	23637	355956	352428	14,9	1030	31,2	0,2
Massachusetts	20828	3366416	3852356	185,0	963	94,8	1,2
Rhode Island	2764	542610	604397	218,7	970	97,5	1,7
Connecticut	12487	1114756	1380631	110,6	1015	67,8	1,5
De mellemste atlantiske Stater
New York	123456	9113614	10385227	84,1	998	82,7	1,9
New Jersey	19466	2537167	3155900	161,1	1015	78,7	3,7
Pennsylvania	116145	7665111	8720017	75,1	1032	63,3	3,3
Delaware	5091	202322	223003	43,8	1066	54,2	13,6
Maryland	25754	1295346	1449661	56,3	1013	68,0	16,9
District of Columbia	155	331069	437571	2823,0	870	100	25,1
De sydlige atlantiske Stater
Virginia	104306	2061612	2309187	22,1	1024	29,2	29,9
North Carolina	126269	2206287	2559123	20,3	999	19,3	29,8
South Carolina	79003	1515400	1683724	21,3	992	17,5	51,4
Georgia	152137	2609121	2895832	19,0	996	25,1	41,7
Florida	142127	752619	968470	6,8	1047	36,7	34,0
De nordlige Søstater
Michigan	148912	2810173	3668412	24,7	1108	61,1	1,6
Wisconsin	143150	2333860	2632067	18,3	1064	47,3	0,2
Det nordl. Ohio Bassin
Ohio	105544	4767121	5759394	54,6	1054	63,8	3,2
Indiana	93380	2700876	2930390	31,4	1033	50,6	2,8
Illinois	145189	5638591	6485280	44,6	1039	67,9	2,8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>