Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 1047 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Befolkningsforhold

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

	Landareal	Folkemængde		Indbygger	Antal Mænd	Bybefolkning	Antal Negre
	i km2			pr. km2	pr. 1000	i pCt. af hele	i pCt. af hele
					Kvinder	Befolkningen	Befolkningen
Det sydl. Ohio Bassin		(1910)	(1920)	(1920)	(1920)	(1920)	(1920)
West Virginia	62233	1221119	1463701	23,5	1089	25,2	5,9
Kentucky	104096	2289905	2416630	23,2	1032	26,2	9,8
Tennessee	107997	2184789	2337885	21,6	1009	26,1	19,3
De østlige Golfstater
Alabama	132847	2138093	2348174	17,7	998	21,7	38,4
Mississippi	120109	1797114	1790618	14,9	1004	13,4	52,2
Louisiana	117640	1656388	1798509	15,3	1009	34,9	38,9
De østlige Præristater
Minnesota	209477	2075708	2387125	11,4	1091	44,1	0,4
Iowa	144005	2224771	2404021	16,7	1047	36,4	0,8
De vestlige Præristater
North Dakota	181821	577056	646872	3,6	1120	13,6	0,1
South Dakota	199140	583888	636547	3,2	1126	16,0	0,1
Nebraska	198984	1192214	1296372	6,5	1079	31,3	1,0
Kansas	211850	1690949	1769257	8,4	1057	34,9	3,3
Ozark Plateauet
Missouri	178049	3293335	3404055	19,1	1025	46,6	5,2
Arkansas	136075	1574449	1752204	12,9	1045	16,6	27,0
Oklahoma	179829	1657155	2028283	11,3	1090	26,6	7,4
Texas
Texas	679788	3896542	4663228	6,9	1069	32,4	15,9
De nordlige Rocky-Mountains Stater
Montana	378759	376053	548889	1,5	1205	31,3	0,3
Wyoming	252834	145965	194402	0,8	1313	29,5	0,7
Colorado	268544	799024	939629	3,5	1103	48,2	1,2
De nordl. Plateau-Stater
Idaho	215943	325594	431866	2,0	1182	27,6	0,2
Utah	212912	373351	449396	2,1	1068	48,0	0,3
Nevada	284510	81875	77407	0,3	1484	19,7	0,4
De sydl. Plateau-Stater
New Mexico	317365	327301	360350	1,1	1121	18,0	1,6
Arizona	294845	204354	334162	1,1	1219	35,2	2,4
De nordl. pacifiske Stater
Washington	173150	1141990	1356621	7,8	1181	55,2	0,5
Oregon	247687	672765	783389	3,2	1134	49,9	0,3
Kalifornien
California	403244	2377549	3426861	8,5	1124	68,0	1,1
United States	7704378	91972266	105710620	13,7	1040	51,4	9,9

I denne Oversigt er kun Landomraadet i
snævreste Forstand anført. Medregnes Arealet
af Floder og Søer (dog ikke de store Søer mod
NØ.), er U. S. A. 7841422 km².

De territoriale Erhvervelser, som U. S. A.
har gjort efter 1853, omfatter følgende
Territorier og Kolonier:

	Erhvervet	Areal	Folkemængde
	Aar	i km2	(1910)	(1920)
Alaska	1867	1530327	64356	55036
Hawaii	1898	16707	191909	255912
Porto Rico	1899	9314	1118012 (1903)	1299809 (1918)
Philippinerne	1899	297995	7635426 (1910)	10350640 (1920)
Guam	1899	514	11806 (1912)	13275
Samoa	1900	199	7251	8056
Panama Kanalzonen	1904	1144	62810 (1911)	228581 (1917)
Virgin Islands	1917	359	27086	26051

Det samlede Areal af U. S. A.’s
Landomraade er altsaa henved 9561000 km². Og naar
medregnes de 117238 amer. Soldater og Søfolk
etc, der 1920 fandtes uden for Staternes
Grænse, lever 117859495 Mennesker under det amer.
Flag.

Den stærkt udviklede Arbejdsdeling, som
kendetegner det amer. Erhvervsliv, giver Byerne
en langt større Bet. i U. S. A. end i de Dele af
den gamle Verden, der har en lgn.
Befolkningstæthed. Selv i Nybyggeregnene er
Bysamfundene aldeles uundværlige; det er nemlig Trafik
og Handel, der muliggør Landets Opdyrkning,
thi Agerdyrkerne fører intet Sted
Naturaliehusholdning, men frembringer visse Handelsvarer,
som de maa afsætte for at skaffe sig
Livsfornødenheder. Stærkest fremtrædende er Bylivet
inden for det sydlige Ny England, de mellemste
atlantiske Stater og det nordlige Ohio Bassin,
hvor Landets Handel og Industri har sine
vigtigste Brændpunkter. I udprægede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>