- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1049

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Næringsveje

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

strækker Landet sig 24 Breddegrader mod S.,
og Klimaet er i de sydlige Egne subtropisk, i
det sydligste Florida endog tropisk. Mod S.
trives derfor subtropiske Frugter, Sukkerrør og
Bomuld, mod N. Hvede, Havre, Byg, Kartofler,
Æbler. Majs, den opr. amer. Kornsort, er
tilpasset til forsk. Klimater og trives baade mod
N. og S., men har dog størst Bet. i et Bælte,
der fra Delaware og Chesapeake Bugterne
strækker sig mod V. gennem Ohio Bassinet til
indre Missouri. Ogsaa i Henseende til Nedbør
møder man, inden for U. S. A. store
Forskelligheder, der præger sig i Vegetationen og særlig
maa falde i Øjnene under en Rejse fra Ø. til V.,
gennem de østlige Skovlande og Prærilandet,
der i særlig Grad egner sig for Kornavl, til de
tørre Buskstepper i det vestlige Højland, hvor
Klimaets Tørhed lægger alvorlige, til Dels
uovervindelige Hindringer i Vejen for Agerbruget,
medens Naaleskovsregionen i Washington og
Oregon har rigelig Nedbør, og Kalifornien
nyder et Klima, som stærkt minder om
Middelhavsregionens, og hvor Hvede og en Mængde
tempererede og subtropiske Frugter trives, til
Dels ved Hjælp af kunstig Vanding.

De fleste Planter, som er nødvendige for det
moderne menneskelige Samfund, kan dyrkes
inden for U. S. A. Nedenstaaende Tabel giver
en Oversigt over de vigtigste Kulturplanters
Areal og Udbytte i U. S. A., samt Høstudbyttets
Værdi 1909 og 1919:
ArealProduktionVærdi
i Mill. hai Mill. hli Mill. Dollars
190919191909191919091919
Majs39,835,59008531438,63507,8
Hvede17,929,6240344657,72074,1
Havre14,215,4355384414,7855,3
Byg3,12,6614492,5160,4
Rug0,893,110,427,620,4116,5
Boghvede0,360,305,24,69,319,7
Ris0,250,377,712,816,097,2
Kartofler1,481,31137106166,4639,4
Hørfrø0,850,516,9
Mill. t
2,4
Mill. t
29,029,4
29,233,088
Mill.
Baller
130
Mill.
Baller
826,42523,1
Bomuld13,013,610,6 Mill. t11,4 Mill. t703,62007,4
Bomuldsfrø5,4
Mill.
kg
5,4
Mill.
kg
121,1347,7
Tobak0,520,75478623104,3444,0


Hele Høstens samlede Værdi beregnedes for
1909 til 5487 Mill. Doll., for 1919 til 15232 Mill.
Dollars.

Majs kaldes af Amerikanerne corn, og dens
store Bet. for det amer. Agerbrug finder Udtryk
i denne Betegnelse. Ganske vist fortrænges
Majsbrødet mere og mere af Hvedebrødet; men
endnu spiller Majsen en betydelig Rolle som
menneskeligt Næringsmiddel, og som Foderstof
for Husdyr er dens Bet. overordentlig stor. Ohio,
Indiana, Illinois, Missouri, Iowa, Minnesota,
Kansas og Nebraska er de vigtigste Majs-Stater.
Ringe Bet. har Majsen derimod i det vestlige
Højland og de pacifiske Kystegne. Majsen kan
ikke taale Frost i nogen Del af sin
Vækstperiode og kræver varmt Vejr med rigelig Regn
og Solskin. — Hvede kræver forholdsvis køligt
Vejr og nogenlunde rigelig Væde i den første
Del al sin Vækstperiode, men modnes bedst i
klart, varmt Solskin og tørt Vejr. Den nordlige
og mellemste Præri byder Hveden særdeles
fortrinlige Livskaar, og her findes nu nogle af
Verdens vigtigste Hvededistrikter.
Landejendomme paa Tusinder af ha (bonanza farms)
anvendes udelukkende til Hvedeavl og drives med
saa faa Mennesker og saa store Maskiner som
muligt. Men ogsaa de fleste mindre Ejendomme
i Prærien lægger særlig Vægt paa Hvedeavl.
Kansas og North Dakota er de vigtigste
Hvede-Stater. Ogsaa i de nordl. pacifiske Stater
dyrkes nu megen Hvede, medens Produktionen er
aftagende i Kalifornien. Skønt Hvedehøsten
staar tilbage for Majshøsten i Værdi, betyder
den langt mere paa Verdensmarkedet. Hvede,
maaske det vigtigste af alle menneskelige
Næringsmidler, er en Handelsvare af første Rang.
Det stærkt øgede Forbrug af Hvede inden for
U. S. A. fik Eksporten af Hvede til at synke
fra 28,3 % af Høsten 1899 til 12,8 % af Høsten
1909; men p. Gr. a. den øgede Produktion
kunde 15,7 % af Høsten 1919 udføres, og dertil
kommer en meget betydelig Eksport af
Hvedemel. — Havre er en udpræget nordlig
Kornsort og dyrkes særlig i Egnene ved de store
Søer, i det nordlige Ohio Bassin og i den
nordlige Præri. Det samme gælder Byg og Rug,
som dog i U. S. A. anvendes langt mindre end
i Nordeuropa. — Ris stiller meget store Krav
til Varme og Fugtighed og dyrkes i lavtliggende
Sumpland i de sydøstlige Kystegne fra North
Carolina til Texas. — Hirse er i de senere Aar
indført fra Afrika og har særlig fundet Indgang
i Texas, Oklahoma og Kansas. — Kartoflen er
en vigtig Kulturplante i NØ., hvor de store Byer
skaffer rigelig Afsætning. Mod S. har den
mindre Bet., fordi den her maa konkurrere med
Bataten, den saakaldte »søde Kartoffel«.

Sukker udvindes i U. S. A. af Sukkerrør, som
dyrkes i Golfstaterne (særlig Louisiana),
Sukker-Durra, som har Bet. i Kentucky til
Fremstilling af Sirup, og Sukkerroer, der dyrkes
paa kunstig vandede Marker i det vestlige Højland,
særlig i Colorado. 1919 høstedes Sukkerrør for
59,5 Mill. Doll., Sukker-Durra for 24,5 Mill.,
Sukkerroer for 66,1 Mill. I NØ. udvindes Sukker
og Sirup af Sukkerahornenes Saft, som i
Indianernes Dage; 1919 var Produktionens Værdi
12,4 Mill. Doll. Ahornsukkeret sælges som
Konfekt i Byerne. Utvivlsomt kunde U. S. A.,
særlig ved Sukkerroedyrkning, frembringe alt det
Sukker, Befolkningen har Brug for. Men
Manglen paa billig Arbejdskraft har hidtil gjort det
umuligt at konkurrere med indført vestindisk
Rørsukker i Prisbillighed.

Henved 1/4 af Frugtavlen i U. S. A. tilhører
Kalifornien (3/4 af Appelsin- og Vinhøsten,
næsten hele Citron-, Oliven- og Abrikoshøsten,
desuden store Mængder af Blommer, Fersken,
Æbler, Pærer m. m.). Sydfrugter dyrkes ogsaa
i Florida, men Plantagerne lider her under
kolde nordlige Vintervinde, medens den lune
kaliforniske Dal er velbeskyttet af Bjerge.
Vildtvoksende Vindruer er hjemmehørende i en stor
Del af U. S. A. Vinavl har dog kun Bet. i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free