- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1050

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Næringsveje

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kalifornien og ved Bredderne af Erie og Michigan
Søerne. Druerne anvendes mest som frisk
Spisefrugt ell. som Rosiner. Æbler, vigtigst af alle
amer. Frugter, dyrkes især mod NØ.

Tobak dyrkedes af Indianerne, særlig mod Ø.
I Kolonien Virginia o. a. af de sydlige atlantiske
Kolonier blev Tobak den vigtigste
Udførselsartikel. Endnu producerer U. S. A. mere Tobak
end noget andet Land i Verden. Kentucky,
North Carolina og Virginia er Tobak-Staterne.

Af Tekstilplanter dyrkes i U. S. A. Hør, Hamp
og Bomuld. Hør dyrkes i den nordlige Præri,
men kun for Frøenes Skyld, der er
Raamateriale for Olieindustrien; Fibrene udvindes ikke,
p. Gr. a. manglende Arbejdskraft og Konkurrencen
med Bomuldsindustrien. I Kentucky dyrkes
lidt Hamp. Men den eneste Tekstilplante af Bet.
er Bomuldsplanten. Til Gengæld frembringer
U. S. A. mere Bomuld end alle andre Lande
tilsammen. Dette er saa meget mærkeligere, som
Bomuldsplanten her er i Nærheden af sin
klimatiske Grænse. Alle Arter af Bomuldsplanter
kræver en lang, varm og frostfri Sommer.
Mellem Saaning og Høst maa der være 6 à 7
Maaneder. Derved sættes en Grænse for Dyrkningens
Udbredelse mod Nord. Nordgrænsen løber nu
gennem det sydøstlige Virginia, det
nordvestlige North Carolina, det sydlige Tennessee, det
sydøstlige Kentucky, det sydlige Missouri og det
nordligste Oklahoma, Hvad der gør det
sydøstlige U. S. A. velegnet til Bomuldsdyrkning, er
den lange varme Sommer med rigelig
Sommerregn og mange klare Solskinsdage. Den største
Produktion har South Carolina, Georgia og især
Texas, som i de senere Aar frembringer 1/4 ell.
mere af Bomuldshøsten. I Staterne V. f. Texas
kræver Bomuldsdyrkningen kunstig Vanding.
Den eenaarige »Upland« Bomuld (Gossypium
herbaceum
) er den mest anvendte Art i U. S. A.
Ved Kysten af South Carolina, Georgia og det
nordlige Florida dyrkes dog den saakaldte »Sea
Island« Bomuld (Gossypium barbadense), der
kræver en længere Vækstperiode og udmærker
sig ved meget lange Fibre. Bomuldsfrøene gik
tidligere til Spilde, men har nu stor Værdi. Se
Bomuldsfrøolie og Oliekager.

Grundlaget for det amer. Agerbrug dannedes
i Kolonialtiden af Elementer, der delvis var
medbragte fra Europa, dels modtagne fra
Indianerne. De alm. europæiske Kornsorter,
Husdyrene og Ploven kom fra Europa,
Majsdyrkningen fra Indianerne. I Løbet af det første
halve Aarh. efter Uafhængighedskrigen
erobrede den amer. Farmer det vældige Skovland
V. f. Appalacherne, og i det næste halve Aarh.
bragte han Prærien under Kultur. Regeringen
lettede denne Fremrykning ved at udstykke
Unionens Jord og overlade den til Agerdyrkerne,
først mod en ringe Godtgørelse, siden gratis.
Dette Forhold, at enhver arbejdsfør Mand let
kunde blive Ejer af en anselig Jordlod, drev
Nybyggerne fremad og gjorde tillige
Arbejdskraften dyr. Savnet af tilstrækkelig
Arbejdskraft ved Opdyrkningen af de store Arealer
ansporede til Brugen af arbejdsbesparende
Maskiner; og Amerikanernes tekniske Snille
frembragte en Hærskare af sindrige og praktiske
Landbrugsmaskiner. En nødvendig
Forudsætning for den hurtige Bebyggelse og Opdyrkning
var ogsaa Muligheden for Afsætning af
Landbrugsprodukterne, der atter beroede paa
Samfærdselsforholdene. Anlæg af Kanaler og Veje
fremmede den agrikulturelle Erobring af det
østlige Skovland; og i Prærien var det især
Jernbanen, der skabte de nødvendige
Samfærdselsmuligheder for Agerbruget.

I de vestlige Steppeegne mødte det
fremrykkende Agerbrug en alvorlig Hindring i det
alt for tørre Klima. Misvækst indtraf Gang paa
Gang i de vestlige Hvededistrikter, og
Pessimister forsikrede, at alt Land V. f. 100° v. L. var
ganske uskikket til Agerbrug og kun burde
anvendes til Kvægavl. Det har dog vist sig, at
betydelige Arealer i de tørre vestlige Egne lader
sig dyrke ved særlige, vandopsparende
Dyrkningsmetoder (den saakaldte dry farming,
opfundet af praktiske Landmænd i Nebraska). Og
hvor kunstig Vanding er mulig, kan der selv i
de tørreste Egne skabes Oaser. Mormonerne var
banebrydende ved deres velorganiserede
Agerbrugskoloni i Egnene ved den store Saltsø
(grundet 1847). Private Personer og Selskaber
har siden skabt en Mængde Vandingsanlæg;
men fra 1902 har U. S. A.’s Regering overtaget
Ledelsen af dette Kulturarbejde. U. S.
Reclamation Service
har paabegyndt og delvis allerede
fuldført store Vandingsanlæg i Staterne Texas,
New Mexico, Arizona, Kalifornien, Colorado,
Utah, Nevada, Nebraska, Syd Dakota, Nord
Dakota, Wyoming, Montana, Idaho, Oregon og
Washington. 1909 blev 5,56 Mill. ha vandet; det
antages, at de allerede fuldførte samt de
planlagte private og offentlige Vandingsanlæg med
Tiden vil kunne forsyne over 12,5 Mill. ha med
Vand.

1850 var kun 15,6 % af U. S. A.’s Areal
inddraget under Landbruget, og kun 6 % var
under Dyrkning. 1920 var de tilsvarende Tal
50,2 % og 26,6 %. Dyrkningen er videst
fremskreden i Ohio Bassinet og den nordøstlige Del
af Prærilandet. I de atlantiske Stater gør
Agerbruget kun langsomme Fremskridt ell. gaar
endog tilbage, fordi Landbefolkningen er søgt
mod V. til den frugtbare Prærijord. Lidet
opdyrket er Florida og nogle Omraader ved den
meksikanske Golf, hvor Klimaet er mindre egnet
for nordeuropæiske Nybyggere, og hvor
udstrakte Sumpe lægger Hindringer i Vejen. De
skovrige Egne i det nordlige Michigan og
Wisconsin og det nordøstlige Minnesota har ikke
virket saa tiltrækkende paa Nybyggerne som
Prærilandet. I det vestlige Højland har det
tørre Klima hindret en omfattende Opdyrkning;
dog findes her store veklyrkede Landskaber,
særlig i den kaliforniske Dal og omkr. Columbia
Floden.

I de fleste Tilfælde ejer Farmeren selv den
Jord, han dyrker. Jordværdiens Stigning og den
formindskede Adgang til gratis Jord har dog i
de senere Aar øget Forpagternes Antal. Af de
4 Mill. Landejendomme 1880 blev 1 Mill. drevne
af Forpagtere. 1915 fandtes 6,36 Mill.
Landejendomme, hvoraf 3/8 dyrkedes af Forpagtere.

Husdyravl. De alm. europæiske Husdyr
kan trives overalt i U. S. A. Heste og Hornkvæg
udbredte sig i Beg. hurtigere end Agerbruget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free