Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Næringsveje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præriens Indianere havde skaffet sig Heste og
forvandlet sig til Rytterfolk, før de endnu havde
set hvide Mænd; og paa Vestens udstrakte
Stepper fandt Cowboy’en fortrinlige Betingelser for
sine Kvæghjorde, før Farmeren endnu havde sat
sin Plov i den frugtbare Jord. Men selv om den
amer. Cowboy ingenlunde er uddød,
indskrænkes Pladsen dog efterhaanden for hans
Kvæghjorde, selv i Vestens tørre Egne. Mere og mere
bliver Husdyravlen et Led i Landbruget.
I de Egne, hvor Agerbruget har en ensidig
Karakter med Hovedvægten lagt paa
Dyrkningen af en enkelt Kulturplante, er Husdyravlen
forholdsvis lidet udviklet. Dette gælder især
Hvededistrikterne i den nordlige Præri og
Bomuldsdistrikterne i de atlantiske Sydstater
og Golfstaterne. Stærkest udviklet er
Husdyravlen i et Bælte, der fra det sydlige Ny England
og de mellemste atlantiske Stater strækker sig
mod V. til Egnene om nedre Missouri og
saaledes omfatter det saakaldte »Majsbælte«.
Produktionen af Fedekvæg og Svin har sit
Maksimum i Majsbæltet. Mejeridriften staar særlig
højt i det sydlige Ny England og de mellemste
atlantiske Stater samt i et Omraade V. f.
Michigan Søen; Klimaet begunstiger her
Produktionen af Græs og Foderurter, og af særlig Bet. er
de gode Afsætningsmuligheder for
Mejeriprodukter i folkerige Byer og Industriomraader
(Boston, New York, Philadelphia, Chicago m.
fl.). Frisk Mælk og Smør forbruges her vistnok
i rigeligere Mængde end i noget andet Land,
medens Ost har mindre Bet. Mejeridriften er
højt udviklet. I de senere Aartier har de amer.
Farmere haft Opmærksomheden henvendt paa
Forædling af Husdyrracerne og støttes heri ved
Landbrugsskoler og Dyrskuer.
I det vestlige og nordlige Texas, i en stor Del
af Colorado, det meste af New Mexico og
Arizona, det vestlige Kansas, Nebraska, South og
North Dakota samt Dele af Wyoming og
Montana har Kvægavlen Karakter af Kødproduktion,
og Mejeridriften er uden Bet. Her græsser store
Kvæghjorde, vogtede af beredne Hyrder; i nogle
Egne skifter Hjordene regelmæssigt
Opholdssted, idet de om Sommeren græsser i
Bjergskovene, om Vinteren paa Prærien. Dog er
Kvægavlen heller ikke her ganske uden
Forbindelse med Agerdyrkningen; paa store og
smaa Kvæg-Farme ell. »ranches« dyrkes Alfalfa
og Hirse til Kvæget. Før Okserne sælges til
Slagtning, er det alm. at fede dem i nogle
Maaneder med Majs; ofte sendes de halvfedede Dyr
til Kvægavlere i Majsbæltet for der at undergaa
den sidste Fedning. Ogsaa Faareavl er af særlig
Bet. i det tørre Vesten (især Merino-Faar,
indførte fra Spanien), og største Delen af U. S. A.’s
Uldproduktion foregaar her.
1922 fandtes i U. S. A. 19,1 Mill. Heste, 5,4
Mill. Muldyr, 24,0 Mill. Malkekøer, 41,3 Mill. Stkr
andet Hornkvæg, 36,0 Mill. Faar, 57,0 Mill. Svin.
Værdien af hele Husdyrbestanden ansloges til
4780 Mill. Doll.
Jagt og Fiskeri. Endnu findes en Del
mindre Pelsdyr i U. S. A. (Raccoon, Mink,
Moskusrotte, Skunk, Ræv o. fl.); men
hensynsløs Jagt i Forbindelse med Opdyrkningen og
Skovens Ødelæggelse har truet mange
Dyrearter med fuldstændig Undergang. I de senere
Aar søger Staterne og Forbundsregeringen at
beskytte det vilde Dyreliv ved Jagtlove. Brugen
af indfødte Vildfugles Fjer til Hattepynt er
forbudt.
Medens Jagten er blevet betydningsløs som
Erhverv i det egl. U. S. A., er Fiskeriet gaaet
frem. Allerede i Kolonialtiden var Torskefiskeri
paa Bankerne ud for Ny Englands Kyst og paa
Newfoundlands-Banken en vigtig Næringsvej, og
endnu indtager Ny England, især Havnene
Gloucester og Boston, en førende Plads inden for
Fiskeriet. 1920 indkom til Boston Fisk for 6
Mill. Doll., især Torsk og Makrel. Ved den
mellemste og sydlige atlantiske Kyst drives et
storartet Østersfiskeri. I Erie- og
Michigan-Søerne fanges Foreller, Gedder og Karper.
Verdens største Laksefiskerier drives i det
nordvestlige Nordamerika; fra Staterne Oregon og
Washington N. efter, i Floderne og ved Kysten;
fra Havne i Kalifornien og Washington udgaar
talrige Fiskerflaader, der tager Del i Alaskas
rige Fiskerier.
Fiskeri-Statistikken er noget mangelfuld. Ved
Sammentælling af forsk. Opgørelser for Aarene
mellem 1908 og 1920 ses det, at over 192000
Personer, 7472 Skibe og 77133 Baade var
beskæftigede med Fiskeri, og at Fangstens Værdi
var over 78 Mill. Doll.
Skovhugst. Meget store Del af U. S. A.
var opr. skovklædte. Et uhyre Skovland strakte
sig fra den atlantiske Kyst mod V. indtil
Prærien, hvis Grænse i Hovedsagen laa ved
95°—98° v. L. I det vestlige Højland indtager den
opr. Skov ogsaa meget store Arealer; de
pacifiske Stater har nogle af Verdens frodigste
Skove. Endnu er 1/5 af U. S. A. med Alaska bevokset
med Skov; men opr. dækkede Skoven over 1/3
af Arealet. Den nyere Tids hurtige økonomiske
Udvikling medførte et voldsomt Forbrug af
Skovenes Forraad, og selve Rigdommen paa Skov,
i Forbindelse med Agerbrugets Krav paa
Jorden, bevirkede en hensynsløs Ødslen med Træ.
Der fældes og ødelægges nu 26 Billioner
Kubikfod Træ om Aaret i U. S. A., hvilket er over
4 Gange saa meget, som der dannes ved den
aarlige Vækst i Skovene. Priserne paa Tømmer
er stadig stigende, til Dels fordi nogle faa
kapitalstærke Selskaber har erhvervet de største og
bedste Skove. Staten, der opr. var Ejer af alt
Skovland, besidder nu mindre end 1/3, men har
i de senere Aar udfoldet en betydelig
Virksomhed for at bevare Skovene. I Cordillererne og de
sydlige Appalacher er meget betydelige
Omraader fredede som Nationalskove.
Forstvidenskaben er blevet et Fag ved Univ.
Den største Tømmerproduktion foregaar nu
mod NV., i Staterne Washington og Oregon,
hvorfra Træ eksporteres til Mexiko,
Sydamerika og Østasien. I Staterne ved Golfen, særlig
Louisiana, Mississippi og Alabama, produceres
ogsaa en stor Mængde Tømmer. Omkring de
store Søer, i Staterne Michigan, Wisconsin og
Minnesota, foregik tidligere den største
Skovhugst. Overalt er Naaletræerne de mest
værdifulde.
Bjergværksdrift. Intet Land er rigere
paa Kul, Jern og Kobber end U. S. A., eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
