- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1052

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Næringsveje

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har en saa stor Produktion af disse tre vigtige
Mineraler. Ogsaa m. H. t. Petroleum og
Naturgas indtager U. S. A. en førende Stilling.
Desuden produceres store Mængder af Guld,
Sølv, Bly, Zink, Aluminium, Kvægsølv, Svovl,
Fosfater o. m. a. Mineraler. Det eneste vigtige
Mineral, som U. S. A. næsten helt mangler, er
Tin. Bjergværksdriften har siden Midten af 19.
Aarh. udviklet sig med rivende Hast. Herunder
er der ganske vist ikke altid taget tilbørlige
Hensyn til Bevarelsen af de naturlige
Rigdomme; særlig gælder dette Kulbjergværkerne, hvor
store Værdier er gaaet til Spilde, idet man kun
har brudt sig om at sætte
Produktionshastigheden i Vejret, uden at udnytte de tyndere ell.
mindre tilgængelige Kullag. Stigningen i
Produktionen af de for Industrien vigtigste
Mineraler ses af flg. Tabel:
188019001920
Kul (t)64800000241500000587000000
Jernmalm (t)72000002800000070700000
Kobber (t)27400275000548000
Petroleum (Tdr)2630000063600000443400000
Naturgas (Værdi i Dollars)20000023700000166259000


Det vigtigste Kulfelt er det appalachiske, der
omfatter en stor Del af det appalachiske
Plateau og mindre Dele af det appalachiske
Bjergland, i alt 180000 km2, og strækker sig gennem
9 Stater (Pennsylvanien, Ohio, Maryland, West
Virginia, Kentucky, Tennessee, Georgia,
Alabama). Det rummer hovedsagelig Stenkul. I
det østlige Pennsylvanien ligger dog store
Antracitlejer (Areal: 1200 km2, Produktion 1920:
81 Mill. t Antracit). Desuden foregaar i
Pennsylvanien henved 1/3 af U. S. A.’s
Stenkulproduktion. Pennsylvaniens, West Virginias og
Ohios Kulgruber forsyner U. S. A.’s travleste
Industriomraader med Brændsel. Et mindre
vigtigt Kulfelt (18000 km2) ligger V. f.
Michigan-Søen. Større Bet. har Illinois-Feltet (120000
km2), der forsyner saadanne Industricentrer
som Chicago og St Louis. V. f. Illinois-Feltet
strækker sig et fjerde Stenkulsfelt gennem
Staterne Iowa, Missouri, Kansas, Oklahoma,
Arkansas og Texas; det forsyner især Præriens
Jernbaner. Langs Rocky Mountains Østside
strækker sig en Række Kulfelter, der har deres
største Udbredelse i Staterne Montana, North
Dakota og Colorado; de stammer fra Kridttiden,
indeholder Brunkul og har endnu ikke faaet
stor økonomisk Bet. Endelig ligger der nogle
smaa Kulfelter nær Stillehavskysten i Staten
Washington.

At de østlige Kulfelter gennemgaaende har
den største Bet., beror dels derpaa, at Kullene
her er af den bedste Kvalitet, dels ogsaa paa,
at Kulforbruget er størst i de nordøstlige tæt
befolkede Industriegne.

De bedste og rigeste Forekomster af Jernmalm
ligger i en betydelig Afstand fra Kulfelterne,
nemlig V. og S. f. Lake Superior i Staterne
Minnesota og Michigan og, i mindre Grad,
Wisconsin. Her findes 5 store Malmforekomster,
af hvilke den vigtigste, Mesabi i Minnesota, først
1892 blev taget i Brug. Malmen forekommer i
store Massiver, der i nogle Tilfælde ligger nær
Overfladen, kun dækket af Istidsaflejringer,
hvorfor Brydningen foregaar »i Dagen«.
Malmene fra Lake Superior Minerne
transporteres til Duluth o. a. Havne ved Øvre Søen og
omlades her i særlige Malmbaade, der
hovedsagelig gaar til Udskibningsstederne ved Erie
Søens Sydkyst (Toledo, Cleveland, Erie,
Buffalo), hvorfra 60 % af Lake Superior Malmen
føres til Pittsburg-Omraadet i Pennsylvanien,
for her i Kulminernes Nærhed at forvandles til
Jern og Staal. — Et mindre Centrum for
Jerntilvirkningen findes nær den sydlige Ende af det
appalachiske Kulfelt, ved Birmingham i
Alabama, der ligger omgivet af store
Jernmalmlejer og desuden har rigelig Adgang til Kalk,
som er et tredie nødvendigt Raastof ved
Udsmeltningen af Jern.

Kobberproduktionen, hvis stærke Stigning
staar i Forbindelse med den elektriske
Industris store Forbrug af dette Metal, havde
tidligere sit Hovedsæde i Egnen S. f. Lake
Superior (Staten Michigan), hvor Kobberet findes
gedigent; her begyndte Grubedriften 1845, og
nogle Miner naar nu ned til en Dybde af en
eng. Mil. Større Bet. har nu Kobberminerne i
Cordillere-Staterne, særlig i Arizona, Montana
og Utah; Kobberet udsmeltes her af Malmene
i Nærheden af Gruberne, og Metallet sendes
derefter til Øststaterne, særlig New Jersey, der
har en stor Kobberindustri. U. S. A.
producerer mere Kobber end alle andre Lande
tilsammen og udfører store Mængder.

Bl. Petroleumsfelterne i U. S. A. maa især
fremhæves det appalachiske, hvis Udbredelse
delvis, men ikke helt, falder sammen med det
appalachiske Kulfelt; det strækker sig gennem
det vestlige New York, Pennsylvanien, West
Virginia og det østlige Ohio og naar mod S. ned
i Tennessee. Udvindingen begyndte 1853,
Boringer foretoges dog først fra 1859. I de flg.
Aartier voksede Produktionen stærkt og bidrog til
den raske Udvikling af Industrien i de
paagældende Egne. Men omkr. 1890 begyndte
Produktionen i det appalachiske Oliefelt at aftage
stærkt, fordi de naturlige Forraad begyndte at
udtømmes. Større Bet. har nu det saakaldte
Golf-Felt (langs den meksikanske Golf, i Texas
og Louisiana) og især Oklahoma-Feltet og de
kaliforniske Felter (i det sydlige og mellemste
Kalifornien). Staterne Oklahoma og Kalifornien
har nu hver henved 1/4 af U. S. A.’s
Petroleumsproduktion. U. S. A. har over Halvdelen
af Verdens Petroleums-Produktion, forsyner
store Dele af Verden, og har selv et større
Forbrug af Petroleum end alle andre Lande
tilsammen. Men den stærke Udnyttelse af
Petroleumsfelterne i U. S. A. menes at ville hidføre
deres fuldkomne Udtømmelse inden Udgangen
af 20. Aarh. og muligvis længe før, dersom
Produktionen holdes paa sin nuv. Højde.

Naturgas findes i Oliedistrikterne, men
forekommer ogsaa uden for disse. Der produceres
endnu mest Naturgas inden for det appalachiske
Felt, hvor Industrien, især Jern- og
Glasværkerne, har nydt godt af dette fortrinlige
Brændsel. Gennem Rørledninger føres Naturgas fra
Gasbrøndene i West Virginia til de store Byer
ved Erie Søens Sydkyst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free