- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1054

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Handel, Industri m. m.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pennsylvanien og østlige Ohio med Centrum i
Pittsburg. — Derimod fik den amer.
Bomuldsindustri tidlig sit Hovedsæde i en Egn, hvor der
hverken dyrkes Bomuld ell. brydes Kul, nemlig
i Ny England; Grunden hertil maa søges i Ny
Englands Rigdom paa Vandkraft og i det
fugtige Klima, der begunstiger Bomuldsspinderiet,
samt i den Omstændighed, at Ny Englands
Befolkning ejede megen Forretningsdygtighed og
Haandværkersnille. Nu er Bomuldsindustrien
dog i stærk Vækst i Sydstaterne (især North-
og South Carolina, Georgia og Alabama), hvor
Bomulden gror, og hvor der er rigelig
Vandkraft og billig Arbejdskraft (Negre) og desuden
let Adgang til den sydlige Del af det
appalachiske Kulfelt. — Uldindustrien har fra
gammel Tid sit Hovedsæde i Ny England, New York
og Pennsylvanien, skønt Ulden mest produceres
i de tørre Vestlige Stater. Ogsaa
Læderindustrien er for største Delen knyttet til de
nordøstlige Stater; Pennsylvanien har de største
Garverier, og Massachusetts producerer mere
Fodtøj end det øvrige U. S. A. tilsammen. Dog
viser Læderindustrien en begyndende
Tilbøjelighed til at trække V. paa, mod de
kvægproducerende Egne; Wisconsin er i de senere Aar
blevet Nr 2 i Henseende til Garveri, og
Missouri kommer efter Massachusetts i
Fodtøjsfabrikationen. Endnu stærkere fremtræder
Industriens Vandring mod V. inden for de
Virksomheder, der saa at sige direkte fortsætter
Landmandens Arbejde. Præriens Opdyrkning
førte Centret for Svineslagteriet fra Cincinnati
i Ohio-Dalen til Chicago; og nu findes nogle af
Verdens største Svine- og Kvægslagterier og
Kødpakkerier ved Missouri River, i Kansas City
og Omaha. Centret for Kornmølleriet laa i
første Halvdel af 19. Aarh. i Rochester i Staten
New York, men er forlængst flyttet til Minneapolis
ved øvre Mississippi, Verdens vigtigste Mølleby.

Samfærdsel. I 17. og 18. Aarh. var
Søvejen den vigtigste Forbindelseslinie mellem
Kolonierne ved den atlantiske Kyst, og som
Biveje tjente Floderne, der forbandt Bygderne
i det Indre med Søhavnene. Efterhaanden som
Bebyggelsen skred frem, føltes Trangen til
Landeveje. Simple Køreveje anlagdes gennem
Skovene, ofte ad de samme Linier, som
Indianer-Stierne havde fulgt. Disse Køreveje var meget
daarlige. Det tog 115 Dage at føre et Vognlæs
fra Boston i Ny England til Savannah i Georgia
Det blev Floderne og Kanalerne og — i senere
Tid — Jernbanerne, der muliggjorde det
moderne Amerikas økonomiske Udvikling ved at
forbinde det udstrakte Lands enkelte Dele.
Kørevejene forsømtes og er endnu særdeles
daarlige i de fleste Egne af U. S. A. Kun i Ny
England, hvor Floderne er lidet sejlbare og
hvor Næringslivet tidligt naaede Blomstring,
blev der bygget et System, af gode Landeveje;
og denne Landsdel er derfor et Eldorado for
Cyklister og Automobilister.

Allerede 1811, snart efter Fulton’s Opfindelse
af Dampskibet, blev Hjuldamperen indført til
Ohio, og 1817 gjordes den første Dampskibsrejse
op ad Mississippi. Intet andet Sted i Verden har
Flodtrafikken opnaaet en saadan Blomstring
som i U. S. A. i første Halvdel af 19. Aarh.
Passagerdamperne paa Mississippi og Ohio var
flydende Paladser, udstyrede med al mulig
Luksus og Komfort. Uhyre Mængder af Varer
blev udført og indført ad Floderne. Stor
politisk og økonomisk Bet. fik den 1817—25
byggede Erie-Kanal, der under Benyttelse af
Mohawk-Floden forbandt Albany i Hudson-Dalen
med Buffalo ved Erie-Søen og saaledes skabte
en Vandforbindelse paa U. S. A.’s Grund mellem
de store Søer og den atlantiske Kyst. Denne
Kanal gjorde New York til Amerikas vigtigste
Havn, samtidig med, at den i høj Grad
fremmede Bebyggelsen og Næringslivet i Egnen om
de store Søer og i Ohio-Bassinet. Dens Bet.
voksede ved Anlægget af Kanaler fra Ohio til
Erie-Søen. Ogsaa Mississippi sattes i
Forbindelse med de store Søer, nemlig ved
Illinois—Michigan-Kanalen (s. d.). Mange andre Kanaler
byggedes, og Flodløb reguleredes og uddybedes;
men i anden Halvdel af 19. Aarh. traadte
Kanal- og Flodtrafikken helt i Skygge for
Jernbanerne, men har dog stadig Bet. for
Transporten af Malm, Kul, Korn o. l. Varer, for
hvilke Fragtomkostningerne er af større
Vigtighed end Transporthastigheden. For at hindre
Jernbanerne i at kvæle Vandtrafikken blev det
fra 1914 forbudt Jernbaneselskaberne at eje,
forpagte ell. paa anden Maade kontrolere
Passager- ell. Fragtbaadslinier. Af U. S. A.’s ferske
Vande har de store Søer mod NØ. størst Bet.
for Samfærdselen og særlig for Transporten af
Jernmalm, som allerede omtalt.
Strømhvirvlerne ved Sault Ste. Marie blev allerede 1856
omgaaede ved en Kanal, som senere er øget med
flere; her passerer aarlig flere Tons end
gennem Sues-Kanalen. St Claire-Søen, St
Claire-Floden og Detroit-Floden, mellem Huron- og
Erie-Søerne, er blevet stærkt uddybede.
Erie-Kanalen er i de senere Aar ombygget (se New
York State Barge Canal
). Ogsaa
Mississippi (s. d.) og Ohio (s. d.) synes at ville
genvinde en Del af deres gamle Bet. som
Færdselsaarer; regelmæssig Fragtfart mellem St Paul
og New Orleans genaabnedes 1914. Missouri er
sejlbar til Fort Benton i det vestlige Montana.
I det vestlige Højland er Mulighederne for
Flodsejlads kun ringe.

Jernbanernes første Opgave var at danne de
manglende Led mellem Vandvejene. Men inden
1860 var 6 Linier byggede over Appalacherne,
og Linierne strakte sig allerede mod V. til
Mississippi og paaførte Flod- og Kanaltrafikken
deres Konkurrence. 1869 aabnedes den første
transkontinentale Jernbane, Union and Central
Pacific Railroad
; dens vestlige Terminus er San
Francisco. Den sydpacifiske Bane, med
Endestation i Los Angeles, aabnedes 1881, den
nordpacifiske Bane, til Tacoma ved Puget Sound,
fuldførtes 1883. I de flig. Aartier blev det amer.
Banenet stadig mere fuldkomment; det er
tættest mod NØ., i Ny England, de mellemste
atlantiske Stater, det nordlige Ohio Bassin og de
østlige Præristater. 1919 beregnedes
Jernbanernes samlede Længde i U. S. A. til c. 407000 km,
1/3 af alle Jordens Jernbaner. Jernbanerne i
U. S. A. er Privatforetagender. Regeringen har
ved at skænke store Landarealer til
Jernbaneselskaberne bidraget til saadanne Linier, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free