- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1057

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Handel, Industri m. m. - Nordamerikanske Fristater. Forfatning og Forvaltning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en alvorlig Konkurrence i selve Europa.
Samtidig er den amer. Handel i nogenlunde stadig
Vækst i alle fremmede Verdensdele.

Paa det øvrige Nordamerika faldt (1921) 25,2 %
af U. S. A.’s Eksport og 30,1 % af Importen
(paa Kanada henh. 13,2 % og 13,4 %, paa
Mexiko 4,9 % og 4,8 %, paa Cuba 4,2 % og 9,2
%). Kanada er nu den vigtigste
Handelsforbindelse næst efter England. Til Sydamerika gik
(1921) 6,1 % af Eksporten, og 11,8 % af
Importen kom derfra. De amer. Industrivarer maa i
Sydamerika konkurrere haardt med europæiske,
men har dog under Verdenskrigen vundet stærk
Indgang. — Af de asiatiske Lande har især
Japan, Kina, britisk Indien og holl. Indien Bet.
for den amer. Handel. Fra Japan modtager
U. S. A. især Raasilke og eksporterer til Gengæld
Bomuld og Hvede. Den amer. Industri har ikke
store Afsætningsmuligheder i Japan, som selv
er et Industriland i stærk Udvikling.
Konkurrencen med Japan hemmer ogsaa den amer.
Handel i Kina. Asiens Andel i Eksporten fra U. S. A.
var (1921) 10,8 %, af Importen kom 22,5 %
derfra. Til Australien, Oceanien og Philippinerne
gik (1921) 3,5 % af Eksporten, og 3,5 % af
Importen kom derfra. Paa Afrika faldt 1,6 % af
Eksporten og 1,6 % af Importen.

Jo stærkere den amer. Industri vokser, desto
større Bet. maa Udenrigshandelen faa, idet
Forbruget af udenlandske Raastoffer og
Nødvendigheden af udenlandske Markeder maa tiltage.
U. S. A. ejer alle Forudsætninger for at være
Verdens førende Industri- og Handelsmagt:
større Rigdom paa industrielle Raastoffer end
noget andet Land, central Beliggenhed i
Forhold til Jordens øvrige raastofproducerende
Lande, en talrig Befolkning, der væsentlig
nedstammer fra Europas daadkraftigste Nationer
og er rigt begavet m. H. t. teknisk Snille og
kommerciel Dygtighed. Skønt den amer.
Samfundsform stiller det personlige Initiativ friere
end i noget andet Land, er Organisationsevne
og Sans for praktisk Samvirken karakteristisk
for Amerikanerne. Betvingelsen og den
økonomiske Udvikling af deres eget store Land har
bragt disse Ejendommeligheder til Udfoldelse
og rustet Amerikanerne til Kampen om det
økonomiske Verdensherredømme.

Mønt, Maal og Vægt. Iflg. Lov af 14.
Marts 1900 er Møntenheden Gulddollaren, der
indeholder 1,50463 g fint Guld (= Guldværdien
af 3 Kr 73,15 Ø.). Guldmønter præges i Stkr paa
20, 10 og 5 Doll., kaldet double eagles, eagles
og half-eagles. Guldmøntfoden indførtes 1873.
Forsøg paa at hævde en fast Sølvværdi i
Forhold til Guld blev senere opgivne (se Bland
bill
og Sherman bill). Sølvdollaren
(standard dollar), hvis Paritet med Gulddollaren er
garanteret af Staten, indeholder 24,057 g fint
Sølv. Af Skillemønt udmøntes Sølvstykker paa
50, 25 og 10 (Dime) Cents, Nikkelstykker paa 5
Cents og Bronzestykker paa 1 Cent. Banknoter
kan udstedes af de amer. Nationalbanker til et
Beløb, der ikke maa overskride den paalydende
Værdi af de hos U. S. A.’s Skatmester
(Treasurer) deponerede U. S. A. Statsobligationer. Der
findes ingen Central Nationalbank; men U. S. A.
er delt i 12 Distrikter med hver sin »Federal
Reserve Bank«, hvori de lokale Nationalbanker
er Aktionærer. En Federal Reserve Bank kan
udstede Federal Reserve Banknoter og
vedligeholder en Minimum Gulddækning paa 40 %. Der
findes Federal Reserve Banker i flg. Byer:
Boston, New York, Philadelphia, Cleveland,
Richmond, Atlanta, Chicago, St Louis, Minneapolis,
Kansas City, Dallas, San Francisco. 1921 var
i alt 8150 Nationalbanker og 1595 andre Banker
Medlemmer af en Federal Reserve Bank. 1. Juli
1921 cirkulerede 1291,7 Mill. Doll. i Mønt og
4556,3 Mill. Doll. i Sedler.

Maal og Vægt er i Alm. de samme som i
England (jfr Bd VII, S. 252—253). Dog bruges den
gl. Winchester Gallon og Bushel i St f. de ny
britiske Imperial Gallon og Bushel. 1 Wine
Gallon = 0,83333 Imperial Gallon, 1 Ale Gallon =
1,01695 Imperial Gallon, 1 amerikansk Bushel =
0,9692 Imperial Bushel. (Litt.: F. Ratzel, »Die
Vereinigten Staaten von Nord-Amerika«, Bd II
[München 1893]; E. C. Semple, American
History and its Geographic Conditions
[Boston
1903]; H. Münsterberg, »Die Amerikaner«,
I—II [Berlin 1904]; A. B. Faust, »Das
Deutschtum in den Vereinigten Staaten«, I—II [Leipzig
1912]; A. M. Low, The American People, I—II
[London 1911]; K. C. Babcock, The
Scandinavian Element in the U. S.
[University of Illinois
studies in social sciences, Vol. III, 3, 1914]; E. A.
Ross
, The old World in the new [London
1914]; J. Bryce, The American Commonwealth,
I—II [London 1911]; Sir H. H. Johnston,
The negro in the New World [London 1910]; M.
Ferrand
, The development of the United
States
[London 1919]; A. Oppel,
»Wirtschaftsgeographie der Vereinigten Staaten von
Nordamerika« [Frankfurt a. M. 1907]; E. R. Johnson,
History of domestic and foreign Commerce of
the United States
, I—II [Washington 1915]; L.
Frederiksen
, »Landbrug i Nordamerika«
[2. Udg. Aarhus 1917]; Statistical Abstract of the
United States
[Washington; udkommer hvert
Aar]).
G. Ht.

Forfatning og Forvaltning.

N.’s forenede Stater (United States of America,
forkortet U. S. A.) udgør siden 1789 et Forbund
af særskilte, men ikke suveræne Republikker
(oprindelig 13, 1850: 30 og siden 1912: 48), der
frit styrer deres egne Anliggender, og som til
fælles Forsvar og Sikring af indre Fred og
Orden, samt til Fremme af fremtidig Udvikling
i frisindet Retning og til hævdelse af Stillingen
som særskilt Folk har givet Afkald paa
Raadigheden over visse Forhold til bedste for
Unionen, nemlig Forholdet over for
Udlandet, Forsvarsvæsenet, Indfødsret, Handels-,
Told- og Postvæsen, Mønt, Maal og Vægt o. l.,
og som desuden har indrømmet den fælles
Lovgivningsmagt, Kongressen, et vist Tilsyn
med den stedlige Styrelse, saaledes at visse
Rets- og Frihedsgrundsætninger skulde gælde
i alle Stater. Forfatningen hviler paa
Unionsakten af 17. Septbr 1787 med dens 19 senere
Ændringer. Af disse udtaler 1.—10. (1791) og 11.
(1798) visse almene Grundsætninger om
Statsborgernes Retsstilling, medens 12. (1804)
foreskriver Regler for Præsidentvalget, 13.—15.
(1865—70) forbyder Slaveri og fastsætter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free