Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Forfatning og Forvaltning - Nordamerikanske Fristater. Hær og Søværn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
12000 Doll. Præsident og Vicepræsident maa
ikke være fra samme Stat, og denne Regel
følges ogsaa ved Valg af Ministrene.
Statsborgerskab tilstaas de Indvandrere, der
maatte udtale Ønsket derom, saafremt de har
opholdt sig 5 Aar i N. F. Den udstraktes
1906 til Indianerne i de Stater, hvor de dem
hidtil forbeholdte Landstrækninger (saakaldte
»Reservationer«) laa. Ved samme Tid begyndte
man at træffe Forholdsregler for at hindre
Indvandring af Personer, hvis aandelige eller
legemlige Mangler let kunde paaføre Samfundet
store Byrder, og endvidere Forbrydere og
Fattigfolk, særlig fra saadanne Lande, hvor
Levefoden stod langt under den i N. F., fordi de
kunde blive farlige Medbejlere for Landets
egne Arbejdere ved at trykke Lønvilkaarene
utilbørligt ned. Senere fastsattes, at hver
Indvandrer skulde medføre en vis Sum Penge, og
endelig (1921) Tallet paa de Indvandrere, som
aarligt fra hvert Land maatte faa Adgang til
N. F. Disse Tal udregnedes i Henhold til den
Brøk af N. F.’s nuv. Folkemængde, som skrev
sig fra tidligere Indvandring fra vedk. Land.
Lgn. Forholdsregler er trufne for at hindre
Indvandring fra Japan og Kina. Herved søgte
man at lette Sammensmeltningen af de mange
Slags fremmede Nybyggere med den ældre
Befolkning.
Den dømmende Magt i Fællessager udøves
af Højesteret i Washington som øverste
Instans; den har 9 Dommere, der udnævnes
paa Livstid af Præsidenten og Senatet i
Fællesskab. Under den staar 9 Omgangs- og 85
Kredsretter som Over- og Underretter, de
første holdes to Gange aarligt rundt om i Staterne
af en udsendt Højesteretsdommer og en fast
Dommer (i alt 25) for hver Retskreds’ Omraade;
de sidste har kun en enkelt Dommer. En
særlig Domstol, Court of Claims (oprettet 1855)
paakender Enkeltmands Krav imod Unionen, og
en anden, Customs Court (oprettet 1909)
paakender Tvivlsspørgsmaal i Henseende til
Toldtariffen. Unionsdomstolene paadømmer alle
Retstvister mellem Stater indbyrdes, og mellem
Borgere fra forsk. Stater eller mellem Borgere
og Udlændinge, samt enkelte Arter
Forbrydelser. De kan ogsaa prøve Unions- og Statslove,
samt Regeringsforordninger, og erklære dem
grundlovsstridige og derfor ugyldige.
De enkelte Staters Grundlove ligner i
mange Maader Unionens. Staten styres af en
Guvernør, der ligesom de højere Embedsmænd
vælges umiddelbart; ved Siden af ham staar et
Senat og et Repræsentanthus, hint valgt paa
længere Aaremaal og med ringere Medlemstal
end dette. Guvernørens Embedstid er 1—4 Aar;
Repræsentanthusets Varighed er 2 Aar; de
lovgivende Forsamlinger indkaldes hvert eller
hvert andet Aar og holder Møde i 40—90 Dage.
Guvernøren har et lgn. Veto som Unionens
Præsident. Der er alm. Valgret med 21 Aars
Alderen uden Hensyn til Farve ell. dog meget
udstrakt; kun i enkelte af de gl. Stater kræves
direkte Skatydelse ell. Færdighed i Læsning og
Skrivning. Forfatningsændringer vedtages af en
særskilt valgt Forsamling (»Convention«) og
skal stadfæstes ved alm. Folkeafstemning.
Ogsaa paa Forvaltningens lavere Trin, i
Grevskaber og Kommuner, giver Folkets Selvstyre sig
helt ud til Kende, ligesom ved Valg af
Dommerne, der kun vælges paa nogle Aar. Baade
Stats- og Kommunevalg foretages i Novbr
samtidig med Unionsvalgene. Nævninger
paakender baade kriminelle og civile Sager. En
Særstilling indtager Forbundsdistriktet
Columbia, der staar under Kongressens
Lovgivningsmagt.
Nordamerikas Statsordning har tjent som
Forbillede for alle de mellem- og sydamerikanske
Stater og har ogsaa øvet Indflydelse paa
Schweiz’ Ordning fra 1848, samt, om end kun
mindre, paa Frankrigs republikanske
Grundlove. (Litt.: Constitution of U. S., Jefferson’s
Manual [Washington 1895]; R. Foster,
Commentaries on the Constitution of the U. S.
[1896]; Th. M. Cooley, The general
principles of constitutional law in U. S. [Boston 1891];
Woodr. Wilson, Congressional government
[15. Udg. 1900]; James Bryce, The
American commonwealth [2 Bd, London 1911]; R. L.
Ashley, The american federel state [1902];
E. E. Sparks, The united states of America
[2 Bd 1905]; Alexis de Tocqueville,
De la démocratie en Amérique [4 Bd, Paris
1835, 15. Opl. 1868; i Udtog af H. Hage i
»Gengangeren« 1844); A. Cartier, La république
américain [1—4, 1890]; C. Bille,
»Forfatningslivet i de forenede Stater«, af Letterstedt’s
Tidsskrift [1897]).
E. E.
Hær og Søværn.
Hærvæsen. Den nordamerikanske Hær
bestod, inden Verdenskrigen, af 1) den
regulære Hær, der udelukkende rekruteres
ved hvervede, 2) Nationalgarden,
bestaaende af frivillige Værnepligtige (Militsen) med
dens Reserve, samt 3) Reserven til
Komplettering af den regulære Hær i Krigstid. Da
alle vaabenføre Mænd fra det 18. til det 45. Aar
i saa Fald er Værnepligten underkastede, raades
der derved over hen ved 19 Mill. Mænd (1923).
Præsidenten fastsætter Antallet af de
Troppeafdelinger med Kadrer, der skal opstilles, og
hvorledes disse, underkastede de samme
Vilkaar som den regulære Hær, fordeles paa de
enkelte Stater.
Tyskland formente i 1917, at Amerikas
Stridskræfter til Lands, bortset fra den regulære Hær
paa højst 100000 Mand, ikke havde nogen større
Betydning, selv om det lykkedes at overføre
den sidstnævnte til Europa; efter 1 1/2 Aars
Forløb var der imidlertid tilvejebragt en
Hærstyrke paa c. 180000 Officerer og 3 1/2 Mill.
Soldater, hvoraf over 2 Mill. overførtes til
Frankrig. Deraf kom 28 Divisioner med 784000 Mand
i Kamp og led et Tab af 319000 Mand døde og
saarede.
Den nuv. Hær hviler paa de ældre Love af
1907 og 1910 og den af 4. Juni 1920, som er en
Tillægslov til Loven af 3. Juni 1916. I
administrativ Henseende er Hæren delt i 9
Korpsdistrikter, hvilke samles i 3
Armédistrikter. Af Befolkningen er c. 24 Mill.
Mand indrullerede, og deraf formenes c. 18,8
Mill. at være egnede til Tjeneste.
I hvert Korpsdistrikt findes: 1
Infanteridivision af den regulære Hær (R. A.), 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
