Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne Tid kun ubetydelig til litteraturen. Ganske
vist angaar de første Bøger om Amerika,
forfattede af den bekendte Rejsende og Eventyrer,
John Smith, Virginia; men de kan kun
uegentlig regnes med til den amer. Litteratur, da det
væsentlig er Rejsebeskrivelser, udgivne i
England. Det samme gælder George Sandy’s
Oversættelse af Ovid’s Metamorfoser; en Del af
denne Oversættelse er udført i Virginia, men den
udkom i England. I Løbet af det flg.
Hundredaar kom der vel enkelte Bidrag til Litteraturen
fra Virginia, som James Blair’s 117 Prædikener
over Bjergprædikenen; men det egl. Hjemsted
for Amerikas Litteratur maa søges andensteds.
1620 lander »Pilegrimsfædrene« ved Cape Cod
og anlægger her dem første af de Kolonier, der
senere danner Ny-Englands-Staterne. Her
opstod et puritansk Samfund, der lededes af en
Række dygtige, men snævertsynede Mænd, hvis
Formaal var at skabe et Samfund i
Overensstemmelse med det gl. Testamentes Forskrifter.
Men de var tillige lærde Mænd, der havde
studeret ved Englands Universiteter, og bragte med
sig Trang til Kundskaber og Ønske om alm.
Oplysning. Allerede 1636 grundlægges her
Amerikas ældste og berømteste Universitet, Harvard
College, og det følges i 1701 af Yale College.
Her fremkommer i 17. og 18. Aarh. en lang
Rk. Værker, dels historiske, dels religiøse, men
alle prægede af det mørke, puritanske Livssyn.
Af historiske Værker kan nævnes William
Bradford (1588—1657): History of Plymouth
Plantation (først trykt 1856 i Boston); Edward
Winslow (1595—1655): Good Newes from New
England [Lond. 1624); John Winthrop: The History
of New England 1630—1648, ført som Dagbog,
samt Samuel Sewall’s Dagbog, ført fra
1673—1729. Disse Værker giver ypperlige Billeder af
Livet i Kolonierne; men de staar ikke synderlig
højt i litterær Henseende. De religiøse Værker
fører os ind i Tidens alvorlige Tro og
Intolerance mod anderledes tænkende. Hvor ivrig
man tog sig af Indianerne, viser John Elliot’s
Liv (1604—1690); han fik Tilnavnet »Indianernes
Apostel«, levede sit Liv mellem dem og
oversatte Bibelen paa deres Sprog. Af Mænd, der
gjorde sig bekendte som produktive, religiøse
Forfattere, kan nævnes: Thomas Hooker
(1586—1647), John Cotton (1585—1652), samt Increase
Mather (1639—1723) og hans Søn Cotton Mather
(1663—1728), hvilken sidste er Forf. af ikke
mindre end 383 Værker, historiske og religiøse.
Hans og hans Faders Navn er i øvrigt knyttet
til de uhyggelige Hekseforfølgelser i Salem i
Slutn. af 17. Aarh. En Mand, der staar uden for
den puritanske Intolerance og rammes af den,
er Roger Williams (1606—1683), der i sine Skr
kæmper for religiøs Frihed. Den betydeligste
religiøse Forf. fra det 18. Aarh. er Jonathan
Edwards (1703—1757), der endnu er bekendt for
sin ubøjelige Logik i Hævdelsen af den strengt
kalvinistiske Tro om Udvælgelse og Fortabelse.
I et puritansk Samfund har Poesien kun ublide
Kaar, naar den da ikke er strengt religiøs, og
det væsentligste af den Tids Poesi bevæger sig
da ogsaa paa det religiøse Omraade. Det ældste
Værk er den saakaldte Bay Psalm Book fra
1640, den første i Amerika trykte Bog. Det er
en Oversættelse af David’s Salmer, saa ordret
som muligt, men foretagen uden mindste
Hensyn til det æstetiske; den indeholder da ogsaa
de slettest tænkelige Vers. Det mest læste
Digterværk paa den Tid og hundrede Aar
igennem var The Day of Doom (1662) af Michael
Wigglesworth (1631—1715). Det er en Skildring
af Dommedag, der i sin kalvinistiske Uhygge
kan stilles ved Siden af Edward’s mørkeste
Prædikener. Betydeligere som Digter var Anne
Bradstreet (1612—1672), der fik Tilnavnet »den
tiende Muse«, og af hvis religiøse og moralske
Digte enkelte endnu kan læses. Henimod Slutn.
af den koloniale Periode begynder
Mellemstaterne at spille en Rolle, og den Aand, der her
gør sig gældende, er mere human end den
puritanske. Foregangsmanden her, Benjamin
Franklin (1706—1790), er rigtignok fra Boston;
men han lever den største Del af sit Liv i
Philadelphia, og til denne By er hans Navn og
Værk knyttet. Her faar han oprettet et
Bibliotek og senere et Universitet, og herfra udsender
han sin Poor Richards Almanac, der fra 1733
hvert Aar spredes over Landet i et for den Tid
uhyre Antal Eksemplarer. Denne Almanak med
dens Forraad af sunde, praktiske Leveregler,
udtrykte i korte, billedlige Sætninger, der
fæstede dem som Ordsprog i Hukommelsen, fik stor
Bet. for Udbredelsen af et sundt, menneskeligt
Livssyn. Interessantere er dog hans
Autobiography, ufuldendt og først fuldstændig udgivet
1868, den eneste »Klassiker« skrevet før
Udgangen af 18. Aarh.
II. Revolutionens Litteratur.
Den hidtil betragtede Litteratur har — og
maatte nødvendigvis have — et provinsielt
Præg. Først gennem Revolutionen skabtes den
ny Stat. og først derved skabtes Betingelsen for
at vinde Uafhængighed ogsaa paa Litteraturens
Omraade. Det varer dog endnu længe, inden
Skønlitteraturen frigør sig for eng. Ledebaand;
hvad der nu kommer frem af nyt og
ejendommeligt, er det, der fødes af Tidens Krav, det er
politiske Taler og Skr. Revolutionen, det unge
Amerikas største Opgave og største Daad,
skaber de Kræfter, den behøver, og der opstaar en
Skare fremragende Mænd, hvis politiske Sans og
praktiske Dømmekraft grundlægger det
moderne Amerika. Imellem disse Mænd kan nævnes
Samuel Adams, James Otis, Josiah Quincy og
Patrick Henry, der særlig, udmærkede sig som
Talere; Thomas Jefferson, Forfatteren af
Declaration of Independence, samt den Gruppe Mænd,
der under Fællesnavnet Publius skrev The
Federalist, 85 Afhandlinger, der forsvarede Unionens
Ret over for de enkelte Stater; af disse maa
nævnes Alexander Hamilton, Føreren, samt
James Madison og John Jay. Efterhaanden
kommer dog ogsaa Skønlitteraturen frem, og vi
træffer her Amerikas første Romanforfatter
Charles Brockden Brown (1771—1810). Hans
Romaner, der udgaar fra Mrs. Radcliffe og,
Godwin, bevæger sig paa det mystiskes og
uhyggeliges Omraade, udmærker sig ved Fantasi og
psykologisk Skarpsind, men er
usammenhængende og daarlig byggede; han er dog i det hele
ingen ringe Forløber for den senere saa rige
amer. Romanlitteratur, og med ham faar det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
