- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1065

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

amer. Landskab og Landets opr. Beboer —
Indianeren — for første Gang Fodfæste i amer.
Litteratur. Paa Digtningens Omraade maa
nævnes Philip Freneau (1752—1832), hvis Digte
forskaffede ham Navnet »Revolutionens Digter«.
Hams bedste Digte udmærker sig ved deres
Naturfølelse ell. Fantasi, saaledes som The
House of Night
. En Humorist af Bet. var John
Trumbull (1750—1831), hvis komiske Heltedigt Mc.
Fingal
, der spottede Englænderne, minder om
Hudibras; det fik sin praktiske Bet. ved »at
sende Bønderne leende til Washington’s Hær«.
Timothy Dwight (1752—1817) skrev et
naturbeskrivende Digt Greenfield Hill, der gjorde
stor Lykke, hvorimod hans øvrige Digte ikke fik
nogen Betydning. Endnu maa nævnes Joel
Barlow (1755—1812), hvis uhyre, episke Digt The
Columbiad
ikke gjorde Lykke, medens derimod
et mindre, parodisk Heltedigt Hasty Pudding
endnu læses. Ogsaa paa Dramaets Omraade blev
der endnu i 18. Aarh. gjort en Beg. Et Par
Komedier: Royall Tyler’s The Contrast (1786) og
William Dunlop’s The Father, or American
Shandyism
(1788) giver Billeder af Datidens
amer. Samfund, medens den produktive John
Howard Payne (1792—1852), der nævnes som
Forf. til 60 Skuespil, frembragte i det mindste
et Par læseværdige Dramaer: Brutus og Charles
II
. Han huskes dog nutildags væsentlig som
Forf. af Sangen: Home, Sweet Home. I det hele
fremkom der paa Revolutionskrigens Tid en
Mængde enkelte Ballader og Sange, af hvilke
nogle huskes endnu, som: Hail, Columbia, Star
Spangled Banner
og den berømte Yankee
Doodle
.

III. Det nittende Aarhundrede.
Det 19. Aarh. bliver dog den amer. Litteraturs
egl. Udviklingsperiode. Det uhyre Omraade, som
efterhaanden kommer med i Udviklingen,
skaber ny Betingelser for Litteraturen, og forsk.
Egne af Landet bliver til forsk. Tider de
ledende. Ved Aarhundredskiftet er det
Mellemstaterne, der stadig fører an, og New York bliver
i de første halvhundrede Aar den litterære
Hovedstad. Her er Forbindelsen med Europa,
og fra Europa kommer Impulserne og
Forbillederne. Den første Forfatter, vi her træffer,
Washington Irving (1783—1859), er da ogsaa
halv Europæer. Han tilbringer en stor Del af
sit Liv i Europa, og hans nutildags mest læste
Bøger skildrer Livet i England og paa
Fastlandet. Alligevel er hans første Bog væsentlig
amerikansk; The History of New York, by
Diedrich Knickerbocker
1809 sætter Skel i
Amerikas Litteratur. Her har vi den ejendommelige
Lokalfarve og den Humor, som kun gror paa
amer. Jordbund. Hans berømte Skitser Rip van
Winkle
og The Spectre Bridgegroom berettiger
ham til Titelen: The Father of the Short Story.
Ægte amer. er derimod James Fennimore
Cooper (1789—1851). Han er vel nok paavirket af
Walter Scott; men i sine Emner er han fuldt
ud original. Hans berømte Indianer- og
Søromaner kunde ikke høre hjemme andre Steder end
i Amerika, og hans Naturskildringer af Skov og
Præri lige saa lidt. Som Cooper skildrer
Nordstammerne, skildrer Simms (1806—70) i
Yemassee Sydstammerne, og Herman Melville
(1819—1891) skaber i Moby Dick or the White Whale
en Bog, der med sine mesterlige Hav- og
Sømandsskildringer synes af varig Værd. Ved
Siden af disse Romanforfattere maa nævnes
Amerikas første betydelige Digter, William
Cullen Bryant (1794—1878), der levede til en
saa høj Alder, at den nulevende Generation har
kendt ham. Han hørte egl. hjemme i
Massachusetts, og hans berømte Digt Thanatopsis (1817),
der viser Paavirkning af Blairs Grave, af
Cowper og af Wordsworth, blev trykt i det
bekendte Bostonertidsskrift North American
Review
; men han levede sin meste Tid som
Journalist og Bladudgiver i New York. Hans
berømteste Digt er det ovenn., der i smukke Ord
besynger Døden som den fælles Lod; det er
storslaaet, men noget koldt, og disse Egenskaber
har han Digtning overhovedet. New York var
ogsaa Hjemstedet for en Rk. andre Digtere. Af
disse kan nævnes Fitz Greene Halleck
(1790—1867), hvis Digt Fanny er en hvas Satire over
Selskabslivet. Af hans alvorlige Digte er Marco
Bozzaris
, der behandler et Emne fra den gr.
Frihedskrig, endnu alm. kendt. Ogsaa hans Digt
ved Vennen Drake’s Død er smukt. Denne Ven,
Joseph Rodman Drake (1795—1820), var en
lovende Digter, hvis Skæbne og Værker — dog
med Urette — skaffede ham Navnet »den amer.
Keats«. Af hans Digte kan nævnes Ode on the
American Flag
og det smukke Feeventyr The
Culprit Fay
. Endnu en Digter maa nævnes her,
maaske den ejendommeligste, Amerika har
frembragt, Edgar Allan Poe (1809—49). Skønt
født i Boston og opdraget i England og Virginia,
hører han dog nærmest til her, da han
tilbragte en Del af sit omflakkende Liv i
Mellemstaterne. Han er ganske enestaaende ved sin
Fantasis Evne til at udmale sig det uhyggelige
og abnorme paa fuldt psykologisk Grundlag og
sin rent sproglige Evne til at fremkalde den
Stemning, han vil. En Fortælling som The Fall
of the House of Usher
ejer en Uhyggestemning,
der næppe er naaet af andre, medens hans
berømte Digt The Raven søger sin Lige i
Sprogets Egenartethed og stemningsvækkende Evne.
— Omkr. 1840 er New Yorks Rolle som litterær
Hovedstad udspillet, og Ny-England kommer
atter frem. Det havde været ledende i det 18.
Aarh.; men over for de uhyre Fremskridt var
det trængt tilbage, afsides som det laa. Men
denne afsides Beliggenhed havde ogsaa tilladt
det at udvikle sig i Fred, og i den flg. Tid bliver
det de gl. Stater, der fører den litterære
Udvikling videre, og Boston bliver nu den litterære
Hovedstad. Fra Ny-England var i 18. Aarh.
udgaaet en Rk. Talere og Politikere for at
bekæmpe England og grundlægge Staten. Det er
ogsaa herfra, at Norden faar sine Talere og
Politikere i det 19. Aarh.’s Strid mellem Syden
og Norden, for og imod Slaveriet. Af disse Mænd
kan nævnes: William Loyd Garrison og
Wendell Philips, begge begejstrede Abolitionister,
Daniel Webster, »Unionens Taler«, Rufus Choate,
Edward Everett, Charles Sumner og Robert
Charles Winthrop. Her udkom 1852 den Bog,
der vel af alle har faaet størst praktisk Bet.:
Uncle Tom’s Cabin af Harriet Beecher Stowe;
den blev læst af alle, oversat paa en Mængde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free