- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1073

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dristigere og gik begge løs paa Sydhæren, men
blev slagne, den første ved Fredericksburg 13.
Decbr, den anden ved Chancellorsville 2.—5.
Maj 1863 (begge Valpladser liggende nær ved
Ulykkesstedet Bull-Run). Nu gik Lee igen over
Potomac og trængte helt ind i Pennsylvania,
men blev standset af Meade og slaaet i det
blodige Slag ved Gettysburg 1.—3. Juli og maatte
trække sig tilbage med store Tab. Dagen efter,
paa selve Uafhængighedsdagen, vandtes paa den
vestlige Krigsskueplads en anden vigtig Sejr,
idet Grant tvang Fæstningen Vicksburg efter et
helt Aars Belejring, hvorved ogsaa Flaaden
spillede en vigtig Rolle, til Overgivelse med 37000
Mand. Nu var Mississippi-Floden helt i
Unionens Magt, og Arkansas og Texas skilte fra det
øvrige Sydstatsforbund: i Novbr blev ogsaa
Arkansas til Dels besat af Nordens Tropper.
Fra Vicksburg kaldtes Grant til Øst-Tennessee,
hvor Krigslykken havde været omskiftelig.
September 1862 var Sydstatsgeneralen Bragg
herfra trængt langt ind i Kentucky, samtidig med
at Lee drog ind i Maryland; men han maatte
snart gaa tilbage igen og blev ved Nytaarstid
slaaet af Rosecranz ved Murfreesborough. Efter
1/2 Aars Tøven gik Rosecranz angrebsvis til
Værks og indtog 9. Septbr Chattanooga, men
blev 10 Dage efter overvunden ved
Chickamauga, da Bragg havde faaet Forstærkning, Det
lykkedes dog Grant i Novbr at jage Fjenderne
ud af Bjergene om Chattanooga og drive dem
ind i Georgia, og saaledes var ogsaa Tennessee
vundet for Unionen.

Medens Krigen rasede med skiftende Held,
gik det mere og mere op for Nordens Folk og
Regering, at der maatte tages alvorlige Skridt
imod Slaveriet, som var Kampens egl. Ophav.
4. Marts 1862 udtalte Lincoln i sit Budskab til
Kongressen, at der burde ydes Pengehjælp til
de Stater, som vilde afskaffe Slaveriet; i Apr.
frikøbtes Slaverne i Columbia, og i Juni
forbødes Slaveriet i alle Territorier, hvorhos
Vest-Virginia, der var forbleven Unionen tro,
optoges som en særskilt Stat. Endelig kundgjorde
han 22. Septbr — 5 Dage efter Sejren ved
Antietam — Slavernes Frigivelse i de Stater,
der ikke havde underkastet sig 1. Jan. 1863,
altsaa som Kampmiddel og som Straf. Senere
dannedes i Louisiana fl. Nybygder af frigjorte
Negre under Ledelse af Unionsembedsmænd, og
der oprettedes til Sydens rasende Harme
Negerregimenter under hvide Officerer (Decbr 1863
50000 Mand, Decbr 1864 150000 Mand). 1863
vedtog Missouri og Vest-Virginia Slaveriets Ophør,
og 1864 fulgte Maryland efter. Af ikke mindre
Vigtighed, skønt uden Forbindelse med
Slavespørgsmaalet, var to Love fra Sommeren 1862,
den ene om fri Uddeling af Jord til fattige
Nybyggere (Homestead- Loven), den anden om
en Jernbane til det stille Hav, begge sigtende
til at fremme Opdyrkningen af det indre Far
West
, hvor Unionens fremtidige Udvikling
fornuftigvis maatte finde Sted. Stillehavs-Banen fra
Omaha til San Francisco byggedes 1865—69, og
1864 optoges Nevada, som den første Stat i
denne Egn; 1867 fulgte Nebraska efter.

Marts 1864 blev Grant Overgeneral over alle
Unionens Tropper, og han lagde straks sin Plan
om det afgørende Slag, der skulde rettes imod
Oprøret og helt knuse det. Selv overtog han
Ledelsen af Hæren ved Potomac og begyndte i
Maj sin Fremrykning. I Løbet af 6 Uger stod
fl. Slag i Egnen om Richmond, og om end
Angrebet ikke frugtede meget, men kostede stort
Mandefald, brødes dog Fjendens Kraft, da
Syden ikke havde let ved at fylde Hullerne i
Hærens Rk. Ogsaa lykkedes det Sheridan
Septbr—Oktbr at sætte sig fast i Shenandoah-Dalen,
hvad de tidligere Unionsgeneraler ikke havde
formaaet, og saaledes komme i Ryggen paa
Richmonds Forsvarere. Imidlertid havde
Sherman, der fulgte efter Grant som Fører for
Hæren i Tennessee, efter Aftale med Grant kæmpet
sig frem til Atlanta i det nordvestlige Georgia
og indtog dette Knudepunkt for Jernbanerne i
Septbr. To Maaneder senere drog han frem imod
Statens Hovedstad Savannah ved Søkysten, hvor han
kunde faa Hjælp af Flaaden og ny
Forstærkning. Tanken hermed var dels at ramme
Oprøret i dets Hjemsted, dels at overskære
Forbindelsen mellem de nordlige og sydlige
Slavestater, og endelig at trænge op mod
Richmond Sønden fra og saaledes klemme Sydens
Hære fra begge Sider. Han naaede Savannah
22. Decbr til Sydstatsboernes Forfærdelse, og
det saa meget mere, som Thomas, der var
efterladt i Tennessee, faa Dage forinden havde
aldeles slaaet Sydstatsgeneralen Hood, der
truede Nashville. Febr 1865 drog Sherman Nord
paa, planmæssig hærgende Landet; han indtog
og ødelagde Syd-Carolinas Hovedstad Columbia,
medens Charleston blev indtagen fra Søsiden
og ligeledes til Dels brændt af. I Marts drog
han ind i Nord-Carolina og naaede 22. Marts
Goldsborough. Afgørelsen nærmede sig altsaa
stærkt, og 1.—3. Apr. førte Grant sit endelige
Slag mod Lee’s Hær, der angrebes fra fl. Sider;
Petersburg og Richmond indtoges (baade her og
i Charleston var det Negerregimenter, som først
rykkede ind), og 9. Apr. maatte Lee, der ikke
kunde undslippe sine Forfølgere, overgive sig
med Resten af sin Hær (25000 Mand). Da al
Modstand nu syntes frugtesløs, overgav
Johnston 26. Apr. Hæren i Nord-Carolina, og i Maj
fulgte Generalerne i de vestlige Stater dette
Eksempel. 26. Maj var al Modstand opgiven.
To Uger forinden var Sydens Præsident,
Jefferson Davis, som endnu i Jan. haardnakket
havde afvist Lincoln’s højsindede Fredsvilkaar,
og som havde forladt Richmond lige før dets
Indtagelse og havde søgt Tilflugt i Georgia,
falden i sine Forfølgeres Hænder og ført som
Fange til Fort Monroe, medens hans sejrrige
Modstander, den genvalgte Unionspræsident
Lincoln, 14. Apr. — Aarsdagen for Fort Sumter’s
Overgivelse — var bleven myrdet i Washington.

Sydstaternes Opstand var saaledes undertrykt
efter at have varet i 4 Aar og kostet 5—600000
Mennesker Livet. Men endnu stod tilbage den
anden vigtige Opgave at bringe Orden i alle de
forviklede Forhold, genoprette Foreningen
mellem Syden og Norden, samt gøre Krigens store
Resultat, Slaveriets Afskaffelse, til fuld
Virkelighed. Syden var bleven forfærdelig medtagen
af Krigen, store Strækninger var aldeles lagte
øde, og Landets Dyrkning i mange Egne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free