Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og 3,5 Mill. Wilson fik allerede 1913
Borgerkrigen i Mexico standset og en ny Styrelse
gennemført, og 1916 søgte han at tilvejebringe en
nøjere Forbindelse mellem de Mellem- og
Sydamerikanske Stater. Indadtil udvirkedes (1914)
en kraftig Lov mod Trusterne, ligesom han
(1913) havde faaet gennemført en ny Toldtarif
med væsentlige Nedsættelser og en ny Banklov,
hvorefter der oprettedes 12 »Forbundsbanker«
(Federal banks) fordelte rundt om i Staterne,
men under fælles Overstyrelse og med
udelukkende Ret til Seddeludstedelse, altsaa i afgjort
Modsætning til, hvad hans Forgænger Jackson
havde gjort for 80 Aar siden. Da Verdenskrigen
udbrød, fastholdt han streng Neutralitet
for U. S. A. og gjorde n. A. skarp Indsigelse
baade mod Tysklands Undervandsbaadskrig og
imod Englands strenge Blokadesystem, der
begge krænkede Læren om Havenes Frihed, idet
han stræbte at give Krigen et mildere Præg.
Skønt Tyskland tillod sig gentagne
Udæskninger, eftersom det mente at kunne byde
»Kræmmerfolket« alt, fastholdt U. S. A. dog sin
neutrale Holdning. Den nordamerikanske Damper
»Lusitania«’s Ødelæggelse uden Varsel ved en
tysk Undervandsbaad (Maj 1915) vakte vistnok
et stærkt Røre i U. S. A., fordi en stor Mængde
Nordamerikanere derved omkom, men bragte
dog ikke Wilson ud af Ligevægt. Først da
Tyskland kundgjorde den uindskrænkede
Undervandsbaadskrig 31. Jan. 1917, brast hans
Taalmodighed, fordi han deri saa et Brud paa givet
Løfte, og han tilraadede nu Kongressen at gribe
ind med Vaabenmagt for at standse det tyske
Barbari. Tidligere havde han tænkt sig at
optræde som Fredsmægler og Fredsstifter og
havde 1916 opstillet Havenes Frihed og Folkenes
Selvbestemmelsesret som det rette Grundlag for
Verdensfreden. I Febr afbrødes den
diplomatiske Forbindelse med Tyskland, og i Apr.
erklæredes Krigen. U. S. A.’s kraftige Indgriben
bragte Vægtskaalen til at synke til Bedste for
Tysklands Fjender og førte til den endelige
Sejr i Efteraaret 1918. Under de flg.
Fredsforhandlinger i Paris rejste Wilson Decbr 1918 til
Europa — hvad ingen Præsident før ham havde
gjort i sin Embedstid — og virkede her særlig
for Oprettelsen af Folkenes Forbund og for
Godkendelsen af Folkenes Selvbestemmelsesret.
I Marts—Juni 1919 var han paa ny i Paris, men
i mange Enkeltspørgsmaal var hans Indflydelse
kun ringe, og hans Optræden desuden alt for
doktrinær; særlig strandede hans Forsøg paa
at skaffe Tyskland lempelige Vilkaar. Derimod
hyldedes han personligt paa mange Maader som
den egentlige Fredsstifter og blev bl. a.
Æresborger baade i London, Paris og Rom. Allerede
1916 var Købet af de dansk-vestindiske Øer,
som var strandet 1902, endelig kommet i Stand.
Desuden vedtoges 1919 og 1920 tvende nye
Tillæg til Unionsforfatningen, hvorefter der henh.
gaves Forbud imod Salg af berusende Drikke
(et mere velment end vellykket Forsøg paa at
fremme Ædrueligheden), og tilstodes Kvinderne
Valgret lige med Mænd. Det var Territoriet
Wyoming, der først af alle Lande 1869 gjorde
dette store Fremskridt, og dette Forbillede
optoges 1893—1909 efterhaanden af de andre
Stater i det yderste Vesten; herfra bredte
Bevægelsen sig østerpaa under haarde Kampe,
indtil endelig Staten New York 1917 godkendte
Tanken, og nu vaktes Lysten til at vove
Forsøget for at virkeliggøre den med eet Slag for
hele Unionen.
Ved Præsidentvalget 1916 var Wilson ganske
vist blevet genvalgt, om end med langt ringere
Stemmetal end forrige Gang, nemlig kun 276
Valgmandsstemmer imod 255, og Valgene 1920
gav Republikanerne Sejr baade i Kongressen og
til Præsidentstillingen, idet W. G. Harding
afløste Wilson. Han brød snart med Wilson’s
udenrigske Politik og opgav helt U. S. A.’s
Indblanding i Europas Forhold, ja selv dets
Deltagelse i Folkenes Forbund uden Hensyn til, at
dettes Indflydelse derved i høj Grad
svækkedes. Denne Optræden vandt Billigelse baade i
Kongressen og hos Folkets Flertal. Derimod
sluttedes 1922 i Washington en fælles
Overenskomst mellem de 4 store Sømagter, England,
Frankrig, Japan og U. S. A. om en væsentlig
Indskrænkning i Bygningen af store Krigsskibe,
som første Skridt henimod en alm. Nedsættelse
af Krigsrustningerne. Harding’s Styrelse blev
dog ikke af lang Varighed, idet han allerede 2.
Aug. 1923 pludselig bortreves af Sygdom; hans
Efterfølger Vicepræsidenten C. Coolidge
udtalte dog, at han vilde fortsætte i samme Aand.
Hans Styrelse skæmmedes dog ved, at der 1924
opdagedes Tilfælde af grove Bestikkelser, hvori
fremragende Politikere, Unionssenatorer og
Ministre var indviklede. 1921 udk. en ny
Indvandringslov, hvorved der fastsattes bestemte Tal for den
Mængde Indvandrere fra hvert Land, der aarlig
maatte faa Adgang til U. S. A. Man søgte derved
at hemme Indvandring fra de Lande, hvis
Befolkning regnedes for mindre tjenlig til at yde
Tilskud til Dannelsen af U. S. A.’s Fremtidsfolk.
Medens i tidligere Tider den store
Indvandrerstrøm næsten udelukkende var kommet
fra de britiske Øer, Tyskland og de nordiske
Lande, var der nemlig siden 1880 gaaet en ny
Strøm fra Italien, Grækenland og de slaviske
Folkeslag samt en stor Mængde Jøder fra
Rusland og Rumænien, der søgte bort for at
undgaa de voldsomme Forfølgelser i disse Lande.
— En anden stor Vanskelighed skriver sig fra
den farvede Befolkning, Ætlingerne af de
tidligere Negerslaver, som nu udgør 10—11 Mill.
(hvoraf 21 % Mulatter), altsaa 1/10 af U. S. A.’s
nuværende Folkemængde. Vistnok foreskreves
efter Borgerkrigen 1861—65 statsborgerlig
Ligestilling, d. v. s. lige Valgret uden Hensyn til
Farve ell. Byrd; men det har endnu ikke været
muligt at gennemføre, end ikke i Nordstaterne,
den tilsvarende Ligestilling i det daglige
Samkvem, lige Adgang til Skoler, Hoteller, Teatre
og Jernbanevogne. I mange Stater er Samgifte
mellem Hvide og Farvede ligefrem forbudt ved
Lov og er i Reglen kun ilde set. I de fleste
Sydstater har man efterhaanden gennemført
saadanne Ændringer i Valglovene, at Negrene i
Virkeligheden er næsten udelukkede fra
Valgret, uagtet mangfoldige Negre i Aarenes Løb
har arbejdet sig op til fuld økonomisk
Selvstændighed, ja ligefrem Velstand. Det er saaledes
endnu langt fra, at U. S. A. er blevet det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
