- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1078

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Historie - nordamerikansk Musik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frihedens og Retfærdighedens Land, som det ifølge
Unionsgrundloven burde være. (Litt.: G.
Bancroft
, Hist. of U. S. A. [10 Bd, Boston 1834—74
(indtil 1782, de første 6 Bd overs. paa Dansk af
C. Wulff 1853—55)]; Chancellor og
Hewes, The U. S. 1607—1904 [1—10. New York
1904]; Ed. Laboulaye, Hist. polit. des États
Unis.
1620—1789 [3 Bd, Paris 1855—56]; H. von
Holst
, »Verfassungsgesch. der verein. Staaten«
[1—5 Bd, Berlin 1873—91]; Mac. Master,
Hist. of the people of U. S. [6 Bd, 1883—1905];
I. Schouler, Hist. of U. S. under the
Constitution
[6 Bd, 1899]; R. Hildreth, Hist. of the
U. S.
[6 Bd, New York 1849—69 (indtil 1821)];
H. Adams, Hist. of the U. S. [9 Bd, New York
1889—91]; Rhodes, Hist. from the
compromise of 1850
[7 Bd, New York 1893—1906]; E.
O. Hopp
, »Gesch. der Vereinigten Staaten von
America« [3 Bd, Berlin 1884—86]; Thorp, The
constitutional hist. of the american people
[2 Bd,
New York 1898]; Woodrow Wilson,
History of the american people [5 Bd, 1902]; G. O.
Trevelyan
, The american revolution [3 Bd,
1899—1907]; E. O. Hopp, »Bundesstaat und
Bundeskrieg in N. A.« [Berlin 1886]; Headley,
The great rebellion [2 Bd, 1863—66]; I. W.
Draper
, Hist. of the american civil war [3
Bd, New York, 1869—71]; A. Wolf, »Den
nordamerikanske Borgerkrig« [Kbhvn 1867]; J.
Blaine
, Twenty years of Congress 1860—80
[2 Bd, Norwich 1884—85]; Moore, The
american Congress 1774—1895
[London 1895];
Bandelier, Hist. of southern portion of U. S.
[Cambridge 1891]; Hub. H. Bancroft, Hist.
of the pacific states
[34 Bd, 1882—91]; I. T.
Morse
, American statesmen [32 Bd,
1898—1900]).
E. E.

nordamerikansk Musik. Omtr. i Midten
af det 17. Aarh. var Amerika ret et Eventyrets
Land og Livet der en Guldalder. De sydlige
Stater med deres umaadelige Urskove afvekslende
med smilende Majs- og Bomuldsplantager ejedes
da af eng. Grever og Hertuger, og statelige
Damer spillede paa Harpe og sang eng. Melodier
til Guitar. Sorte Slaver sang deres
ejendommelige afrikanske Folkeviser, snart enstemmig,
snart flerstemmig til Banjo’en, en Slags
Tamburin overtrukken med Strenge, ell. til smaa
Violiner forfærdigede af tørrede Majsstængler. I
de nordlige Stater træder Musikken os i Møde
med Puritanernes strenge Salmer. Amerikas
nationale Sange er saaledes opstaaede ved
Sammensmeltning af tre vidt forsk. Momenter: eng.
Melodier, afrikanske Negerviser og puritansk
Salmesang. Her skal nævnes: Yankee doodle,
Way down the Suwanee river, Star spangled
Banner
, Dixie og Hail Columbia. Den første
amer. Komponist, fra hvem der foreligger en
Salmeudgave, trykt 1770, er William
Billings
(1746—1800). I denne Periode spores,
især i de nordlige Stater, Fremgang i Musikken.
Koropførelser af Oratorier, især Händel’s, fandt
hyppig Sted trods Kirkens Forbud mod offentlig
Optræden. Men man fandt Raad for dette,
Opførelserne foregik bag et stort Slør! Paa det
instrumentales Omraade synes det at have
været magert; enkelte Strygeinstrumenter, Harper,
Fløjter og hist og her et Orgel. En af Landets
ældste Foreninger, som endnu bestaar, er The
Händel and Haydn Association
, stiftet i Boston
1815. I Aaret 1825 kom den første ital.
Opera
under Manuel Garcia til New York.
Indtil omtr. 1840 var dog Landet i musikalsk
Henseende næsten udelukkende henvist til egne
Kræfter, hjulpne af de faa Musikere, især eng.,
som i Ny og Næ vovede sig over Atlanterhavet
i Datidens Sejlskibe.

Det er først, da Forbindelsen med Europa
blev regelmæssig og mindre farefuld, at
Musikken hævede sig i Amerika. Dampen bragte
ikke alene Europas store Kunstnere over, men
hele Orkestre, saaledes det tyske
»Germania«. Herved dannedes Beg. til
Kammermusikkens Udvikling gennem Strygekvartetter, og
med rivende Hastighed stiftedes
Instrumentalforeninger og Klubber i alle de østlige Byer
fra Nord til Syd. Allerede i 1834 havde
Amerikaneren Hill grundet Philharmonic Society
i New York. Det bestaar nu af henved 150
Orkestermedlemmer; bl. dets Dirigenter
bemærkes: Bergmann, Theodore Thomas,
Leopold Damrosch, den sidste Stifter af
The Symphony Society, Anton Seidl, J.
Stransky
. I 1860 grundlagde Theodore
Thomas
det første omrejsende
Symfoniorkester med Hovedsæde i New York. Dette
sidste Orkester har maaske gjort mest for Smagens
hurtige Udvikling. Nu følger raskt
Symfoniorkestrets Dannelse i alle større Stæder, som:
Baltimore, Cincinnati (Leopold
Stokowsky
, Dr. L. Kunwald, Eugen Isaye,
Fritz Reiner), St. Louis, Philadelphia,
Chicago (Theodore Thomas, Fred.
Stock
, den danske Pianist Aug.
Hyllestedt
), San Francisco, Detroit, Cleveland,
Minneapolis, St. Louis, Kansas City (Danskeren
Carl Busch). Omkr. 1880 blev Bostons
ypperlige Orkester grundet af en Rigmand; dets
Ledere har været Tyskerne Henschel,
Gericke, Nikisch, Paur, Max Fiedler,
Dr. Carl Muck og Franskmanden
Monteux. Dette Orkester er ogsaa omrejsende. I
det hele taget kan Amerikanerne ikke klage
over at være forsømte paa Symfonikoncerters
Omraade. Som Eksempel kan tages Peabody
Instituttet
i Baltimore, grundet 1857 af
Amerikaneren George Peabody med en Kapital
af et Par Mil. Doll., for hvilket Institut Asger
Hamerik
blev musikalsk Leder. Her gaves
regelmæssige Kammermusikopførelser
(ugentlige) og Symfonikoncerter (hver 14. Dag) med
eget Orkester (stiftet 1866), Solister og Kor,
foruden andre blandede Koncerter og
oratoriske Opførelser. Desuden holdtes regelmæssige
Forelæsninger over Kunst, Litt. og andre
Videnskaber. Instituttet omfatter endvidere en
Maleri- og Skulptursamling samt et
Konservatorium (i 1923 var der 3000 Elever). I Boston gav
den alt nævnte Handel and Haydn Association
1857 det første Stød til Afholdelsen af
Musikfester, som nu er blevne saa alm. i Landet. De
afholdes gerne i Maj Maaned efter stor
Maalestok af stedlige og fremmede Kræfter. — I
New York dirigerede Frank van der
Stucken
fl. Koncerter (1885) med Programmer af
udelukkende amer. Komponister — de første

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free