- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1080

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nord-Aurdal - Nordaustralien, d. s. s. Nordterritoriet - Nordbaad - Nordbagge, se Heste, S. 393 - Nordblom, Johan Erik - Nordborg, se Nørborg - Nordbrabant - Nordby - Nord Carolina, se North C. - Nord Dakota, se North D. - Norddal, Herred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ulnes Sogne, som udgør Partiet omkr. den
nordlige Del af Valdres Hoveddalføre og den
sydlige Del af Østre og Vestre Slidres Dalfører.
Naturen er vekslende og blid, Partiet omkr.
Strandefjorden er særlig kendt for sin
Skønhed. Der er derfor en livlig Turisttrafik, flere
Hoteller, Frydenlund, Sanderstølen, Mærket og
Fagernes. Paa sidstnævnte Sted ligger Valdres
kommunale højere Almenskole, Apotek og fl.
Banker. Af industrielle Anlæg mærkes:
Elektricitetsværk og Mølle, flere Sage, mek. Værksted,
Dampfarveri og Garveri. Fædrift er den
vigtigste Næringsvej, men ogsaa Jordbruget staar
højt; der drives adskillig Jagt, og Vandene er
fiskerige. Store Fjeldvidder med talrige Vande
og Elve og gode Beiter hører til Herredet.
Fjeldene naar op i 1200 m. Valdresbanen har
sit Endepunkt ved Fagernes, hvorfra Rutebiler
fører videre op over Østre Slidre til Bygdens
Østende og op over Vestre Slidre og videre over
Filefjeld til Lærdal i Sogn. Herredets Areal er
926,72 km2, hvoraf 30,9 km2 Ager og Eng, 190,4
km2 Skov, 43,0 km2 Ferskvand, Resten
Snaufjeld og Myr. Antagen Formue 1921 var 16545900
Kr og Indtægt 2770842 Kr.
M. H.

Nordaustralien, d. s. s. Nordterritoriet.

Nordbaad, tidligere Benævnelse paa en stor,
fladbundet og bred, jagttaklet Dæksbaad.

Nordbagge, se Heste, S. 393.

Nordblom [↱nordblom], Johan Erik, sv.
Komponist (1788—1848). Efter at have været
ansat som Musiklærer ved Gefle Gymnasium
blev han 1824 Lærer ved det musikalske
Akademi i Sthlm, og 3 Aar efter Medlem af
samme. 1833 udnævntes han til Director musices
ved Univ. i Upsala, senere blev han Organist
ved Domkirken smst. og virkede samtidig som
søgt Sanglærer og yndet Komponist af
Sangkvartetter og Romancer, hvor den nordiske
Tone klinger igennem. N. har forfattet en
meget udbredt Sangskole og en Klaverskole.
A. H.

Nordborg, se Nørborg.

Nordbrabant [fr. bra↱bã], Prov. i Kongeriget
Nederlandene, ligger mellem Belgien og
Provinserne Limburg, Gelderland, Sydholland,
Zeeland, har et Areal af 5098 km2 med (1921)
748227 Indb. Landet bestaar for en stor Del af
flade Hedestrækninger; særlig mod Øst findes
Sumpe, saaledes de Peel. Af Arealet indtager
Agerland 30 %, Eng og Græsmarker 22 %,
Skov 11 %, uden Kultur, Vand og Sumpe 35 %.
Hovedstaden er s’Hertogenbosch.
(Joh. F.). G. G.

Nordby, Sogn og Sogneby paa Fanø, Ribe
Amt, Skads Herred. Sognet, der udgør den
nordlige Del af Øen, omfatter 3811 ha og havde
(1921) 353 Gaarde og Huse med 2314 Indb.
(1911: 2159, 1901: 2408, 1850: 1841, 1801: 1363).
Byens forsk. Dele benævnes fra N.—S.: Odden,
Nørby, »Byen« og Rindby. De to førstnævnte
heraf udgør den egl. bymæssige Bebyggelse,
hvor der 1921 var 272 Gaarde og Huse med
1916 Indb. (1911: 1873, 1901: 1767). Byen gør et
venligt og ret ejendommeligt Indtryk med sine
af røde Sten opførte Huse med hvide Fuger og
Straatage; mange af Husene har Facaderne
mod Nord og Syd p. Gr. a. de hyppige
voldsomme Vestenstorme. I Byen er der Kirke,
Missionshus, kommunal Mellem- og Realskole
samt Grundskole, Navigationsskole, tekn. Skole;
Læger, Apotek, Epidemihus, Tvangsarbejdsanstalt;
Fanø Spare- og Laanekasse samt Filialer
af Handelsbanken og Landmandsbanken;
Gasværk, Vandværk, Postkontor, Telegraf- og
Statstelefonstation samt Redningsstation; endvidere:
Andelsmejeri, Badehotel, Gæstgiveri og Kro,
Skibsværft, Møller og Mineralvandsfabrik.
Hovederhvervet er Skibsfart og Fiskeri. Se i
øvrigt Fanø. Havnen er indtil 2,8 m dyb, og
herfra er der fast Færgeforbindelse med
Esbjerg. N. hører til 86. Retskreds og 62.
Politikreds (Dommer og Politimester i Esbjerg).
M. S.

Nord Carolina, se North C.

Nord Dakota, se North D.

Norddal, Herred, Nordre Sunnmøre
Sorenskriveri, Aalesund Politidistrikt, Møre
Fylke, (1921) 2494 Indb., ligger omkr. den inderste
Del af Norddalsfjord i Søndmøre og omgivet af
Herrederne Sunnylven, Stranda, Voll, Grytten,
Skjaak. — Herredet er opfyldt af mægtige
Fjelde, der tilhører den under Navn af
Sondmørsalperne kendte Gren af Dovrefjeld; særlig
i den vestlige Del har Fjeldene de for
Søndmøre karakteristiske, vilde og sønderrevne
Formationer og hæver sig her paa flere Steder
stejlt op fra Fjorden til betydelige Højder. Ved
den fra Norddalsfjordens Bund, Tafjorden,
udgaaende Kaldhussæterdal, der mod S.
fortsættes over Herredsgrænsen i det Øst
Breidalseggen gaaende Dalføre, hvori Viavandene ligger,
deles Fjeldmassen i to Hovedafsnit; hvert af
disse deles atter i fl. Partier ved de fra
Norddalsfjorden udgaaende Dalfører, Eidsdalen og
Norddalen (Dalsbygden) med Sæterdalene
Herdalen og Dyrdalen. — Ø. f. samme Røddalen
med Skog-Reindalen, Muldalen og endelig N. f.
Fjorden Valdalen med dens Sidedale. —
Fjeldene naar i Karitind i Ø. op i 1670 m og i
Torvløisa i S. 1856 m, Storfjeld (1560 m),
Breikopeggen (1572 m).

Dalførerne nærmest Fjorden har en
overordentlig frugtbar Jordbund i N. Herred, hvor
Jordbruget staar meget højt; Bebyggelsen, der
langs de stejle Kyster mod Fjorden kun
findes spredt, er væsentlig knyttet til Eidsdalen,
Dalsbygden og til Valdalen, hvor den omkring
Sylte Kapel antager landsbymæssigt Udseende,
samt til den uden for Valdalen liggende
Lingestrand. De vigtigste Næringsveje er Jordbrug og
Fædrift. Havnegangene er udmærkede.
Turisttrafikken er af megen Bet. I N. er Dalsbygdens
Kvægavlsforening, Elektricitetsværk og et
Gamlehjem. Af industrielle Anlæg mærkes: Tafjord
Jernmalmsgruber, som f. T. (1924) ikke er i
Drift. Tafjord Kraftselskab og Slip. Tafjord
Titanjerngruber, f. T. (1924) ikke i Drift. Øien og
Rødals Jernmalmgruber. I N. er der flere
Savbrug, et Cementstøberi og en Bærfabrik samt
et Mejeri. Af Furuskov findes en Del, særlig i
Tafjord og omliggende Dale; Løvskov findes
overalt i Dalførerne. — Eidselven, Herdalselven,
Kaldhussæterelven (27 km), Muldalselven og
Valdalselven (14 km) er Herredets største
Vasdrag; af Vande kan nævnes Eidsvang,
Storvand, Viavandene, Herdalsvand m. fl.; saavel
Elve som Vande er fiskerige (Ørred) i de lavere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free