- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1081

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norddal, Herred - Norden, hyppig Benævnelse - Norden, Foreninger - Norden, dansk Dampskibsselskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Strøg. — Af Kommunikationer fører Bygdevej
gennem Valdalen, hvorfra Fjeldovergange
fører til Indfjord og til Veblungsnes i Romsdal;
gennem Valdalen og dens Sidedal Djupdal var
det, at Olaf den Hellige 1028 drog paa sin Flugt
over til Lesje. Gennem Dalsbygden fører
Bygdevej til Herdalsvand og gennem Eidsdalen til
Eidsvand med Fjeldovergang, til Merok i
Geiranger. En kendt Fjeldovergang er ogsaa den
opvardede Vej fra Muldal over Illstifjeld til
Stueflaten i Lesje. — Norddalsfjorden gaar fra
Storfjorden i østlig Retning i en Bredde af
c. 2 km først til Dalsbygden (Norddalsviken),
hvorfra den bøjer over mod Sylte (Sylteviken)
paa Nordsiden; herfra bøjer den som Tafjord
i østlig og sydøstlig Retning. Saavel N. som
Sylte anløbes af Dampskibe fra Aalesund;
Fjorden i sin Alm. og særlig den indre Del
udmærker sig ved sin vakre og storslagne Natur.
Herredet er et meget søgt Sommeropholdssted,
og der er i de senere Aar udrettet adskilligt
til Fremme af Turisttrafikken. Herredets Areal
er 947,67 km2, hvoraf 28 km2 Indsøer, 15,3 km2
Ager og Eng, 68,4 km2 Skov, Resten er Udmark,
Snaufjeld og Myr. Antagen Formue 1922 var
3843000 Kr og Indtægt 1869960 Kr. (Litt.: G.
Thesen
, »Beskrivelse af Romsdals Amt« [Kria
1861]; T. Hoel, »Skildring af N. Præstekald
1743« [»Tidsskr. f. Sunnmör hist. Lag«, 1911]).
(N. S.). M. H.

Norden, hyppig Benævnelse paa de 3
nordiske Riger: Danmark, Norge og Sverige.

Norden, Foreninger til Fremme af nordisk
Samarbejde. Under Verdenskrigen førte
Forholdene ganske naturligt til, at der paa
mangfoldige Omraader baade politiske og
økonomiske skabtes et vist Samarbejde mellem
Nordens Folk, der som staaende uden for
Verdenskrigens Rædsler havde fælles Interesser at
varetage — man følte sig henvist til hinanden og
søgte Støtte hos hinanden. Men ud over dette
af de ydre Begivenheder skabte Samarbejde
har mange forsk. Strømninger baade før og
siden inden for Landene, arbejdet med samme
Maal for Øje; nogle har lagt særlig Vægt paa
den kulturelle Paavirkning, andre har ønsket
en Tilnærmelse mellem Folkenes politiske,
retlige og sociale Institutioner og nærmere
Forbindelse mellem disse, og endelig er der mange,
for hvem Idealet er, at der ogsaa paa
Udenrigspolitikikens Omraade følges fælles Linier,
som skaber Styrke, forebygger Rivninger og
muliggør et Samarbejde paa andre Omraader,
ogsaa rent økonomiske. Tanken om en
organiseret Samvirken af alle, der hver paa sin Vis saa
hen til Betydningen af et saadant Fællesskab,
kom frem ved mange Lejligheder og havde en
ivrig Talsmand i den danske Dr. C. I.
Heerfordt, som navnlig interesserede sig for
Nordens Folks Stilling udadtil, og som i alle tre
Lande arbejdede for Dannelsen af en
skandinavisk Forening. Det egl. Initiativ til
Foreningernes Dannelse udgik imidlertid fra Sverige, hvor
man ved Aarsskiftet 1917—18 drøftede
Spørgsmaalet og trak Hovedlinierne op for en
Organisation, hvorefter der skulde dannes en
Forening i hvert Land, som med Bevarelse af fuld
Selvstændighed skulde arbejde for Sammenholdet
mellem de nordiske Folk og søge at samle
dem til fælles Arbejde. I Foraaret 1918 satte
derefter fhv. Finansminister C. Carleson og
Professor E. Heckscher sig i Forbindelse med
en Rk. ledende Mænd inden for forsk. Kredse i
Danmark og Norge, og Tanken fik stærk
Tilslutning begge Steder. Det fælles Program for
Foreningerne udarbejdedes af Delegerede fra
de tre Lande paa et Møde i Kbhvn 8. Septbr
1918, og det var Meningen, at Indbydelserne til
Foreningernes Dannelse hurtigt skulde følge
efter. Det blev imidlertid ikke Tilfældet, de
store Brydninger ved Verdenskrigens
Afslutning kom imellem, og først i Apr. 1919 holdtes
de konstituerende Møder, som førte til
Foreningernes Dannelse (i Danmark og Norge er
der en Landsforening, medens i Sverige
Medlemmerne er fordelte i tre Kredse med hver sin
Styrelse, grupperende sig omkr. Sthlm, Malmø
og Göteborg). I Indbydelsen til Foreningernes
Dannelse hedder det: »Foreningen N. vil sætte
sig til Opgave at uddybe Samfølelsen mellem
de nordiske Folk, udvide deres kulturelle og
økonomiske Forbindelser og fremme det
indbyrdes Samarbejde. Den skal efter Evne yde
Støtte til, hvad der paa dette Omraade allerede
er sat i Gang, og give Impulser til nyt
Samvirke, hvor de naturlige Betingelser forefindes.
Den skal herved bidrage til en Løsning i
Fællesskab af saadanne Spørgsmaal, hvor
Samarbejde er muligt under Iagttagelse af hvert
enkelt Landls Særinteresser. Den skal endvidere
gennem et omfattende Oplysningsarbejde om de
andre Landes Forhold paa Næringslivets,
Samfundslivets og den aandelige Kulturs Omraader
søge at raade Bod paa det hidtil alt for
mangelfulde indbyrdes Kendskab mellem de
nordiske Lande og Folk, samt søge at fremme
Forstaaelsen af deres fælles Interesser. I alle sine
Bestræbelser vil Foreningen have til Formaal at
styrke de nordiske Folks Samvirken baade
indadtil og udadtil«.

Ud fra dette Program har Foreningerne
arbejdet i Aarene derefter; der afholdes hvert Aar
et Møde af Delegerede fra Foreningernes
Bestyrelser, hvor det flg. Aars Arbejde planlægges,
talrige Kursus af forsk. Art har været afholdte
i hvert af Landene (i Danmark har man
gennem et særligt til Foreningen knyttet
Aktieselskab i 1924 købt den gl. Herregaard Hindsgavl
ved Middelfart til Sæde for disse aarlige
Stævner), mange Foredragsholdere har skabt
Forstaaelse af de enkelte Landes særlige Forhold,
og Skolerejser, hvor Børnene indkvarteres i
Hjemmene, har uddybet det gensidige
Kendskab. Foreningerne udsender hvert Aar en
fælles Aarbog, og til dennes 4 Aargange 1920—23
henvises m. H. t. Enkeltheder. — Sluttelig skal
nævnes, at ogsaa Island i 1922 er kommet med
i Arbejdet, idet der i dette Aar i Reykjavik er
dannet en Forening, svarende til de i de tre andre
nord. Lande skabte — ogsaa i nøje Samarbejde
med disse og paa samme Grundlag.
M. K.

Norden, dansk Dampskibsselskab, stiftet i
Kbhvn 11. Febr 1871 af Grosserer M. C. Holm
med en Aktiekapital paa 160000 Rdl. og et
Dampskib paa 1400 t DW. Ved Holm’s Død 1892
var Kapitalen vokset til 1011000 Kr, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free