Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordenskiöld, Adolf Erik - Nordenskiöld, Nils Erland - Nordenskiöld, Nils Gustaf - Nordenskiöldin, et sjældent Mineral - Nordenskiöld Sø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af to Skibe, af hvilke det ene førtes af »Vega«’s
senere bekendte Fører, daværende Løjtnant
Palander. Denne Ekspedition, der det
paafølgende Aar vendte tilbage, blev meget
besværlig paa Grund af vanskelige Isforhold og
ledsagedes af fl. Uheld, men den i videnskabelig
Henseende omhyggelig udrustede Ekspedition
bragte ikke desto mindre et smukt Udbytte.
Hverken N.’s Lyst til Polarrejser eller
Rigmanden Oskar Dickson’s Interesse for saadanne
kølnedes imidlertid; ny Midler stilledes til N.’s
Raadighed, og nu begyndte Rejserne Øst paa,
der skulde kulminere i den gamle Verdens
Omsejling. Ledsaget af 3 Naturforskere sejlede
N. 1875 i et lille Fangstskib til Jenissej-Flodens
Munding og rejste hjem over Land, via
Jenissejsk, Jekaterinburg, Moskva og Petrograd. N.
haabede at have aabnet en ny Handelsvej og
rejste atter 1876 ad Kara-Havet til Jenissejs
Munding. Disse tvende heldige Ekspeditioner
vakte Ønsket om større Foretagender ad
samme Vej. Endnu aldrig havde et Skib
tilbagelagt hele Strækningen langs Asiens Nordkyst,
og »Vega«-Ekspeditionen 1878—80 iværksattes.
Den danske daværende Marineløjthant
Hovgaard deltog i denne Ekspedition, til hvilken
Midlerne bestredes af Staten, Kong Oskar,
Oskar Dickson og den sibiriske Mineejer
Sibiriakoff. »Vega« overvintrede ikke langt fra
Beringstrædet, og Hjemrejsen blev et sandt
Triumftog. N. blev udnævnt til Friherre samt modtog
en Nationalbelønning foruden andre
Hædersbevisninger fra Ind- og Udlandet, ligesom ogsaa
Ekspeditionens Deltagere betænktes. N.’s
Rejseberetning, »Vegas färd kring Asien och
Europa« oversattes i 11 Sprog, og Rejsens
videnskabelige Resultater, »Vega-Ekspeditionens
vetenskaplige iakttagelser«, udgaves i 5 Bd
1882—87 af Staten og Oskar Dickson. Endnu engang
afsejlede N., med Skibet »Sofia«, til de
arktiske Egne, nemlig 1883, og ogsaa denne Gang
ledsagedes han af fl. Naturforskere. Paa denne
Rejse foretog han en længere Vandring paa
den grønlandske Indlandsis, idet han
betvivlede, at denne — som Tilfældet er — dækker
Landets Indre; paa denne Rejse foretog N.
ogsaa en dristig Landgang paa Østkysten af
Sydgrønland. 1889 planlagde N. en Ekspedition
til de antarktiske Egne, hvilken dog ikke kom
i Stand, da forventet Støtte fra Australien
udeblev.
N. nærede levende Interesse for gamle Kort
og Kartografiens Udvikling, hvorom enkelte af
hans tidligere Arbejder bærer Vidnesbyrd, og
han har udg. to store, vigtige Arbejder:
Facsimile-Atlas to the early history of cartography
(1889) og Periplus, an essay on the early
history of charts and sailing directions (1897).
1882 foranstaltede han en Udg. af Marco Polo:
Le livre de Marco Polo, facsimile d’un
manuscrit du XIV siècle conservé à la bibliothèque
royale de Stockholm. N. er desuden Forf. af et
større Antal mineral. og geol. Arbejder, og han
har store Fortjenester af det sv. Rigsmuseums
Mineralsamlinger. Han har paavist Muligheden
af, ved Diamantboringer i Grundfjeldet, at
kunne skaffe godt Drikkevand til Veje, selv paa
de mindske Skær. N. havde gentagne Gange
repræsenteret Sthlm paa Rigsdagen i 2.
Kammer. (Litt.: Th. M. Fries, »A. E. N. og
hans Opdagelsesrejser« o. s. v. [Kbhvn 1880];
A. G. Nathorst, »A. E. N.« [i
»Geographischer Anzeiger«, Septbr 1901]; Gunnar
Andersson, »A. E. N.« [Sthlm 1901]).
(O. I.).
Nordenskiöld [↱nordən∫öld], Nils Erland
Herbert, sv. Forskningsrejsende og Etnograf,
Søn af A. E. N., f. 19. Juli 1877. Student 1896, filos.
Hædersdoktor i Göteborg 1916, 1913 Intendent
ved den etnogr. Afdeling i Göteborgs Mus., 1923
Prof. i Etnografi ved Göteborgs Højskole,
Æresmedlem af forsk. geogr. og antropol. Selskaber,
1916 det danske Geografisk Selskabs
Guldmedaille. N. har i etnogr. Øjemed foretaget
resultatrige Rejser i Patagonien 1899, i
Grænsedistrikterne mellem Argentina og Bolivia
1901—02, i Perus og Bolivias Grænsetrakter
1904—05, i Bolivia 1908—09, i Bolivia og Brasilien
1913—14. Fra disse Rejser har han hjembragt
store Samlinger, nu for største Delen
opbevarede i Naturhistorisk Rigsmuseum, og om de
sydamerikanske Indianerstammer, han besøgte,
har han forfattet en Række videnskabelige og
populære Arbejder: »Från högfjäll och
urskogar« (1902), »Indianliv« (1910), »Indianer och
vita« (1911), »De sydamerikanska indianernas
kulturhistoria« (1912), »Forskningar och
äventyr i Sydamerika« (1915), »Drömsagor från
Anderna« (1916) m. fl.
G. C.
Nordenskiöld [↱no.rdən∫öld], Nils Gustaf,
finsk Mineralog, f. paa Frugård i Nyland i
Finland 18. Oktbr 1792, d. smst. 21. Febr 1866.
N. blev Student i Åbo, tog Dommereksamen
1813, men helligede sig snart efter helt til
Mineralogien. 1815 studerede han saaledes Pargas’
berømte Mineralforekomst i Finland, og efter
at han 1816—17 havde studeret hos Berzelius,
tog han Bjergeksamen i Upsala og blev Aaret
efter (1818) Bjergmester i Finland. I de flg.
Aar (1819—23) foretog han en længere Rejse i
Europa og blev 1823 Öfverintendent vid
bergsstaten i Finland, hvilken Stilling han med en
kort Afbrydelse, idet Stillingen var inddraget
1831—33, beholdt indtil 1855. Vi skylder N.
talrige Arbejder, dels af alm. mineral. Natur, dels
og især Beskrivelser af ny Mineraler, endvidere
adskillige Skr vedrørende Bjergværksvidenskab;
han var den første, der underkastede
Meteorsten en rationel Analyse, og han har gjort gode
Iagttagelser over Skurestriberne i Finland. Bl.
hans Skr kan fremhæves: »Bidrag till närmare
kännedom af Finlands Mineraler« (1820);
»Försök till framställning af kemiska
mineralsystemet« (1. Udg. 1827, 2. Udg. 1833); »Beitrag zur
Kenntniss der Schrammen in Finland« (1860).
(N. V. U.). O. B. B.
Nordenskiöldin [-∫öl-], et sjældent Mineral,
opkaldt efter A. E. Nordenskiöld, danner gule,
romboedriske Krystaller og bestaar af Borsyre,
Kalk og Tin (CaO . SNO2 . B2O3); det findes paa
Arø i Langesund Fjord i Norge.
(N. V. U.). O. B. B.
Nordenskiöld Sø [↱no.rdən∫öld-], Navn paa
den Del af Ishavet, der ligger N. f. Sibirien
mellem Taimyr-Halvøen og de ny-sibiriske Øer.
I. N. S. udmunder Chatanga, Anabara, Olenek
og Lena.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
