- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1086

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norderhov, Herred - Norderney - Nordfeld, Hovedgaard - Nordfjord - Nordfjordeidet - Nordfjordhest, se Heste, S. 393 - Nordfold, Herred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Krokskoven (Øiangen, Heggelivandene,
Flaatevand, Katnos). Vandene og Elvene er
fiskerige, og Kommunerne har ved i stor
Udstrækning at slippe Fiskeyngel bidraget meget
til Fiskebestandens Vedligeholdelse. Skov (Gran
og Furu) findes i betydelig Udstrækning; den er
dog adskillig medtaget ved Udhugst. Af
Metalforekomster findes flere, og Herredet har
tidligere haft saavel Jernværk som Kobber- og
Nikkelværker; af saadanne findes nu ingen, og
de vigtigste Fabriksanlæg er nu Træsliberierne,
hvoraf der findes fl. og af betydelig Størrelse; af
industrielle Anlæg mærkes i øvrigt flere Møller,
et Krudtværk, fl. Mejerier, Teglværk, Sager,
Garverier, Cementstøberi, Papirfabrikker,
Elektricitetsværk, Trækul og Tjærefabrikker.
Herredets Kommunikationer er særdeles gode.
Foruden den langs Tyrifjordens Vestside og
Storelvens Vasdrag gaaende smalsporede
Drammen-Randsfjordbane med Ask Station gaar ogsaa
Bergensbanen gennem den nordlige Del af
Herredet med Station ved Hval, hvor der findes
store Lastekajer, beregnet for Ingeniørvaabnets
Afdelinger, som har deres Eksercerplads tæt ved
paa Hvalsmoen, samt ved Sokna, Veme, Viul
og Rallerud; Herredet har fl. gode Hovedveje,
— fra Holes Grænse til Hønefoss
(Svangstrandsvejen), fra Norderhov Kirke til Grænsen mod
Hadeland, fra Hønefoss til Lunder og langs
vestre Side af Tyrifjorden til Drammen —
hvortil kommer et vel udviklet Net af Bygde-
og Gaardveje; Bebyggelsen er, som nævnt, inden
for en stor Del af Herredet særdeles tæt og tæller
fl. bet. Gaarde; bl. samtlige Norges Herreder er
N. det fjerde i Rækken m. H. t. den samlede
Formue. Fl. af Gaardene er særdeles gamle og har
tilhørt bekendte Slægter; eksempelvis kan
nævnes Tanberg (Thornberg), der tilhørte den
bekendte Jarl Alf Erlingsøn, hvis Datter Kristina
var gift med den fra Marsk Stig’s Tid bekendte
Rane Jonssøn. Paa Gaarden stod indtil 1304 et
Kapel. Ask og Veien var ogsaa Høvdingsæder i
Middelalderen. Norderhov (Njardarhov) Kirke er
ligesom Haug Kirke en gl Stenkirke, opført 1240.
I N. er der gjort mange Oldfund og af megen
Interesse, særlig fra Stenalderen og den ældre
Jernalder; der findes i Herredet en Mængde
Gravhøje. Paa Gaarden Hønen blev 1813 fundet
en Runesten, hvis Indskrift antages at berette
om Færden til Vinland 1006 under Karlsevne.
Dette er den første Optegnelse om Amerikas
Opdagelse. Stenen er nu helt forsvundet. Af
historiske Begivenheder skal mindes om
Tilfangetagelsen af de sv. Dragoner under Oberst
Løwen paa N.’s Præstegaard under Karl XII’s
Indfald i Norge 1716 (se Colbjørnsdatter,
Anna). Herredets Areal er 778,75 km2, hvoraf
34 km2 Indsøer, 65,6 km2 Ager og Eng, 607,9
km2 Skov; Resten er Snaufjeld og Myr. Antagen
Formue (1921) var 55715900 Kr og Indtægt
9813055 Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«:
J. Vibe, »Buskerud Amt« [Kria 1895]; A.
Steinhamar
, »N.« [Hønefoss 1914]).
(N. S.). M. H.

Norderney [↱nårdərna^i], en 13 km lang og
indtil 2 km bred Ø i Nordsøen ved Kysten af
Østfriesland, hører til preuss. Prov. Hannover
og har et Areal af 20 km2 med (1910) 4261 Indb.
Den friske Nordstrand gør om Sommeren N. til
et af Tysklands stærkest besøgte Badesteder
ved Vesterhavet. Paa Sydkysten findes et højt
Fyrtaarn (fra 1874). Øen har godt Drikkevand
og er under Ebben landfast med den lige ovf.
liggende Kyst, men staar for øvrigt i
Dampskibsforbindelse med Emden, Norddeich,
Geestemünde og Hamburg.
G. G.

Nordfeld, Hovedgaard paa Møens nordlige
Kyst, nordøstlig for Stege. N. er en af de 5
Hovedgaarde, hvori Domænegodset paa Møen
1769 blev delt; ved Auktionen 1774 købtes den
af Landsdommer Jørgen Wichfeld for 32000
Rdl. Han opførte en Hovedbygning paa
Gaarden og solgte den 1787 for 48275 Rdl. til Peder
Sølling. 1806 købte Kammerherre Schøller
Bülow N. for 210000 Rdl. og erhvervede s. A. den
nærliggende Aalebæksgaard for 35000 Rdl., men
solgte begge Gaardene 1820 til Amtmand Greve
Danneskjold-Samsøe for 193000 Rdl. Hans Søn,
Generalpostdirektør, Ordenskansler Greve O. S.
Danneskjold-Samsøe — der udfoldede stor
Virksomhed for Selvejendoms Indførelse, og for
hvem Godsets Bønder derfor har rejst et
Mindesmærke i den store Have — lod 1874
opføre en ny Hovedbygning (ved Arkitekt
Wilsbech).
B. L.

Nordfjord kaldes Distriktet omkr. den 85
km lange Fjord af s. N. i den nordligste Del
af Sogn og Fjordane Fylke samt en Del uden
for liggende store Øer som Bremanger, Vaagsøy,
Rugsundløy m. fl. N. Sorenskriveri har et Areal
af 4022,78 km2 med (1921) 25810 Indb. og
omfatter Herrederne Selje, Nord-Vaagsøy,
Sør-Vaagsøy, Davik, Eid, Hornindal, Gloppen,
Breim, Innvik, Stryn. Den indre Del af N.
regnes for Vestlandets vakreste Egne. Jordbrug
og Kvægavl er de vigtigste Næringsveje; for de
mod Havet grænsende Herreder spiller tillige
Fiskeriet en ikke uvæsentlig Rolle.
Ejendommelig for Distriktet er N.-Hesten, kendt for sit
gode Lynne og Udholdenhed. N. rekruterer N.
Bataillon af 4. Division. (Litt.: J. Neumann,
»Bemærkninger paa en Rejse i Søndmør og N.
1824«; A. O. Loen, »Fra N. Bygdesogn o. s. v.
til N. Eid« [1893]; J. Aaland, »Levninger af
gammel Kultur i N.« [»Norsk Folkekalender«,
1915]).
M. H.

Nordfjordeidet [↱æ^idət], Post-, Telegraf- og
Rigstelefonstation ved Eidsfjorden i Nordfjord,
Eid Herred, Sogn og Fjordane Fylke,
landsbymæssig Bebyggelse med flere Hoteller. Her
ligger Eids Middelskole, flere, Banker og
Handlende, Apotek, adskillige Fabrikker for
Frugtkonserves, Cementstøberi, Elektricitetsværk,
Tøndefabrik m. v. Stediet er et Knudepunkt for
Turisttrafikken. I Nærheden ligger N.
Eksercerplads for Nordfjord Bataillon af 4. Division.
M. H.

Nordfjordhest, se Heste, S. 393.

Nordfold, Herred, Salta Sorenskriveri,
Bodø Politidistrikt, Nordland Fylke, (1921) 1479
Indb. N. svarer til N. Sogn af Folda
Præstegæld. Det ligger omkr. Nordfoldenfjord og
omgives af Herrederne Leiranger, Steigen,
Hamarøy, Sørfold og Kjerringøy. Fjeldene gaar
temmelig brat op fra Havet og naar i
Kraaktind op i c. 1048 m. Der er lidet dyrkbar Jord
langs Kysterne, hvor den spredte Bebyggelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free