Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordisk Arkæologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans praktiske, af litterær Ballast ikke
tyngede Sans og hans skarpe, kunstneriske
Opfattelse. Forfattervirksomhed laa ham i det hele
ret fjernt. Tredelingssystemet offentliggjorde
ham saaledes først 1836, længe efter at det var
lagt til Grund for Oldsagernes Opstilling, i en
lille, tilmed anonym Bog, »Ledetraad til nordisk
Oldkyndighed«, og hans øvrige litterære
Produktion bestaar væsentligst i em Afhandling om
»De nordiske Stenoldsager fra den hedenske
Tid« (1832) og Fortegnelser over Museets
Indhold og Tilvækst. Derimod var han den
utrættelige og energiske Samler (»Oldtidsmindernes
nidkære Samler og sindrige Ordner«, som det
hedder paa et Mindesmærke for ham). Medens
han stod i Spidsen for Museet for de nordiske
Oldsager, maatte dette p. Gr. a. Pladsmangel
to Gange skifte Lokale, først 1832, da det
flyttede til Christiansborg Slot, og derefter 1854,
da det fik sit nuv. Hjem i Prinsens Palæ.
Megen Fortjeneste har han fremdeles som den,
der hos den store Befolkning ret vakte
Interessen for Museet og det forhistoriske Studium.
Den arkæologiske Litteratur, der fremkom i
første Halvdel af 19. Aarh., var, som rimeligt i
en Begynderperiode og med et til større
Undersøgelser utilstrækkeligt Materiale, væsentlig
af deskriptiv Art. Det var nærmest Fund og
Fundgrupper, for hvilke der gjordes Rede.
Stedet, hvor disse Arbejder saa Lyset, var
hovedsagelig »Antiqv. Annaler« (1812—27) og det af
C. C. Rafn 1825 stiftede Oldskriftselskabs
Aarsskrifter: »Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed«
(1832—36), »Annaler for nord. Oldkyndighed«
(1836 og ff.) og »Antiqv. Tidsskr.« (1843 ff.). Bl.
Forfatterne fra denne første Periode nævnes
her J. B. Sorterup, Finn Magnusen, E. C.
Werlauff, K. E. Möhl, C C. Lorenzen og C. C.
Rafn. Ogsaa Frederik VII ydede Arkæologien
Støtte paa forsk. Vis.
Et uendeligt Skridt fremad bragtes det
arkæologiske Studium af J. J. A. Worsaae (ansat
ved Museet 1838, efter Thomsen’s Død 1865 dets
Chef). Han bestemte først ret Arkæologiens
Maal, viste de Veje, ad hvilke det skulde naas,
og grundlagde derved Arkæologien som
Videnskab. Fraregnet nogle Materialpublikationer,
som væsentlig tilhører hans tidligste
Forfatterperiode, var det de store og alm. Oversigter,
Forskningens Resultater i en sammenhængende
hist. Skildring, som Worsaae tog Sigte paa. I
sit Skrift »Danmarks Oldtid oplyst ved
Oldsager og Gravhøje« (1843) gav han den første
udførlige og tilforladelige Udsigt over de
forhistoriske Perioder, og hertil sluttede sig hans
»Afbildninger fra det kgl. Museum for de
nordiske Oldsager« (1854, 2. Udg. 1859), i hvilket
Værk Oldsagerne afbildedes kronologisk
ordnede. Ved dette sidste Arbejde og ved en i
Videnskabernes Selskabs Oversigter for 1859 udg.
Afh. om »En ny Inddeling af Sten- og
Bronzealderen« førte han som den første Thomsen’s
Tredelingssystem videre, idet han paaviste
Tilstedeværelsen af mindre Kulturafsnit inden for
de store Hovedperioder. Senere fulgte lignende
Undersøgelser for Jernalderens Vedk. Hvor
langt der efterhaanden naaedes i fyldig
Erkendelse af Fortidens Kulturliv viser et af hans
sidste større Arbejder, »Nordens Forhistorie«
(udg. 1881). Disse Worsaae’s Skr, hvortil
sluttede sig adskillige andre større (f. Eks.
Blekingske Mindesmærker; Minder om de Danske
og Nordmændene i England: Rusland og det
skandinaviske Nordens Bebyggelse) og talrige
mindre, er alle byggede op paa Grundlag af
en sammenlignende Undersøgelsesmetode.
Denne indførte Worsaae i den forhistoriske
Arkæologi; for at den ret kunde komme til
Anvendelse, betonede han Nødvendigheden af, at
Oldsagsstoffet indsamledes paa fuldt videnskabelig
Vis. Han var den første Sagkyndige i Danmark,
som selv lod foretage Udgravninger, og han
planlagde en 1873 paabegyndt og siden aarlig
fortsat sognevis Kortlægning og Beskrivelse af
samtlige Landets jordfaste
Oldtidsmindesmærker. Gennem denne videnskabelige
Samlevirksomhed skaffede Worsaae den forhistoriske
Arkæologi et solidt Grundlag og Studiemateriale.
Naar den arkæologiske Videnskab efter kun
godt og vel et Par Menneskealdres Forløb blev
saa blomstrende, skyldtes dette imidlertid
ogsaa, at der samtidig med Worsaae var en Kreds
af arkæologiske Forskere. Japetus Steenstrup
mindes her som den, der i Forening med
Worsaae tydede Stenalderens »Køkkenmøddinger«
og i øvrigt i Egenskab af Naturforsker gav
adskillige værdifulde Bidrag til det forhistoriske
Studium. C. F. Herbst og V. Boye beskrev en
Række Oldtidsfund. C. Engelhard
offentliggjorde de væsentligste af ham undersøgte,
store og mærkelige Mosefund fra
Folkevandringstiden og belyste forsk. Dele af Jernalderen.
Sophus Müller udgav paa Grundlag af Studier i
ind- og udenlandske Museer Undersøgelse over
Bronzealderens Oprindelse og Udviklingsfaser,
over den ældre Jernalder og Dyreornamentikken
i Norden; Henry Petersen gjorde
Stenalderens Grave til Genstand for Studium; E.
Vedel leverede mønstergyldige Redegørelser for
sine Udgravninger paa Bornholm og skildrede
Øens arkæologiske Forhold og A. P. Madsen
udgav smukt udførte Billedværker over danske
Oldsager og Mindesmærker. De her nævnte
Arbejder fremkom dels som selvstændige
Publikationer, dels og især i de af Oldskriftselskabet
siden 1866 udgivne »Aarb. f. nordisk Oldkynd.
og Hist.«, af hvilke stadig et Bind aarlig
udgives.
Efter Worsaae’s Død blev Sophus Müller
Oldforskningens ledende Mand, og siden 1892, ved
Nationalmuseets Oprettelse, har han indtil 1921
staaet i Spidsen for de forhistorisk-arkæologiske
Institutioner. Stofindsamlingen fortsættes
energisk ad de af Worsaae anviste, dog
kendelig uddybede og forbedrede Veje, og den
videnskabelige Behandling har holdt Skridt med
den tiltagende Stofmængde. 1888—95 udgav
Sophus Müller en systematisk Ordning af Sten-,
Bronze- og Jernalderens Oldsager og 1897 i
»Vor Oldtid« en sammenhængende Fremstilling
af Kulturlivet i Danmarks forhistoriske
Perioder. I øvrigt virker nu en Række ny Mænd
videre ad de alt udstukne Baner. Ligeledes har
zoologiske, botaniske og geologiske Forskere
ydet Arkæologien værdifuld Bistand. Af største
Betydning for Arkæologiens fortsatte rette Trivsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
