Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordisk Arkæologi - Nordiska spelen - nordisk Civillovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vilde det være, i Fald de Krav om ny
Museumslokaler, der i Løbet af snart
halvhundrede Aar mere og mere højlydt har været
stillet, snart maa blive opfyldte. Enhver kyndig
indre Museumsordning og Opstilling er tillige
en videnskabelig Tolkning. Men til den
detaillerede Opstilling fordres betydelig Plads. De
Rum, der passede Museet 1854, da det
overflyttedes til Prinsens Palæ, kan selvforstaaelig
efter to Menneskealdres kolossale Stofforøgelse
ikke mere forslaa. Nævnes maa det i øvrigt her,
at der i 2. Halvdel af 19. Aarh. og i Beg. af 20.
Aarh. trindt om i Landets baade større og
mindre Købstæder er grundlagt Provinsmuseer, som
alle har mere ell. mindre omfangsrige
Oldsagssamlinger; adskillige af disse Museer — og det
de ældste og største — er statsunderstøttede.
(Litt.: J. J. A. Worsaae, »Om Bevaringen
af de fædrelandske Oldsager og Mindesmærker
i Danmark«, i »Aarb. f. nord. Oldkynd.« [1877],
S. 1. ff.; Soph. Müller, i P. Hansen’s
»Illustrerede danske Litteraturhist.« [2. Udg.]; Joh.
Steenstrup, »Historieskrivningen i
Danmark i 19. Aarh.« [Kbhvn 1880], S. 206 ff.; Th.
Hindenburg, »Arkæologiens Historie« i
»Dansk Maanedsskrift«, Ny Række I; Soph.
Müller, »Vor Oldtid«, S. 199 ff.; Samme,
»Mindetale over J. A. Worsaae« i »Aarb. for
nord. Oldk.« [1886], S. 1 ff.).
C. Ngd.
Nordiska spelen [↱no.rdiska-↱spe.lən],
internationale Vinteridrætsfester, der siden 1901
hvert 4. Aar regelmæssig afholdes i Sthlm i
Febr Maaned. Hidtil har disse Lege været
afholdt af »Sveriges centralförening för idrottens
fremjande« sammen med »Svenska gymnastik-
och idrottsföreningarnas riksförbund«, og har
omfattet al mulig Slags Vinteridræt, saasom
Skiløb, Skøjteløb, Issejlads, Bandy m. m. samt
tillige adskillige andre Idrætter, der har
kunnet øves paa denne Tid, saasom Fægtning,
Svømning, Automobilløb m. m. Tilslutningen til
disse Fester har været betydelig baade fra
inden- og udenlandske Idrætsmænd, saaledes at
N. s. har kunnet hævde sig som en anerkendt
Institution ved Siden af de moderne olympiske
Lege.
Fr. K.
nordisk Civillovgivning. Det nord.
Samarbejde paa Civillovgivningens Omraade tager
sin Begyndelse i 1870’erne. Forud for denne Tid
er vel nogle Love Frugten af et Samarbejde
mellem enkelte af de nordiske Lande, saaledes
kom en Konkurslov i Stand i 1850’erne ved et
Samarbejde mellem Norge og Sverige, og for
Danmarks og Sveriges Vedk. haves den
saakaldte »Mellemrigslov« (i Danmark L. 19. Febr
1861), der kom i Stand efter indbyrdes Aftale
for at lette Fuldbyrdelsen af sv. Domme og
Forlig i Danmark og omvendt. Endvidere hviler
Møntloven af 23. Maj 1873 jo paa den
skandinaviske Møntunion. Disse Love tilhører
imidlertid alle den offentlige Ret, og først Afholdelsen
af de nordiske Juristmøder, hvortil Initiativet
toges fra sv. Side, gav Stødet til, at
Civillovgivningen optoges til fælles Behandling mellem
Landene. Allerede paa det første Juristmøde,
der afholdtes i Kbhvn 1872 under Forsæde af
daværende Finansminister A. F. Krieger, der
var en varm Tilhænger af det nordiske
Samarbejde, indledede Højesteretsadvokat A.
Hindenburg en Forhandling, om »Overensstemmelse
i de nordiske Rigers Vekselret bør søges
gennemført«. Han fremhævede i sit Foredrag,
hvorledes det er af den største Betydning, at
Vekselretten, da Vekslen er et Dokument, der i
udpræget Grad benyttes i det internationale
Samkvem, bliver saa vidt muligt ensartet, ikke blot
i de 3 nordiske Lande, men hele Verden over,
og at Bestræbelserne under et eventuelt
Samarbejde derfor maatte gaa ud paa at fjerne
ikke alene de forholdsvis faa Forskelligheder
mellem de da eksisterende nordiske
Vekselretter, men ogsaa at søge tilvejebragt den størst
mulige Overensstemmelse med Veksellovgivningen
i de Hovedlande, med hvilke de nordiske
Lande særlig staar i Forretningsforbindelse,
først og fremmest Tyskland, der da havde en
forholdsvis moderne Veksellovgivning, hvilende
paa en Lov af 1848 med senere Tillæg. —
Indlederens Forslag vandt Tilslutning fra alle
Sider, og Forhandlingerne afsluttedes med en
enstemmig vedtaget Beslutning, hvorefter
Juristmødet ansaa det for ønskeligt, at en saadan
Overensstemmelse søgtes gennemført under
Hensyn til de tilsvarende Bestræbelser i de
større europæiske Lande. — Først 1876 satte
denne Beslutning imidlertid Frugt, idet den sv.
Rigsdag det nævnte Aar efter Forslag af A.
Bergström, der var en af de opr. Forslagsstillere
om Afholdelse af nordiske Juristmøder,
besluttede at andrage Regeringen om
Udarbejdelse af en fuldstændig Handelslovbog for
Sverige, saa vidt muligt overensstemmende med
tilsvarende dansk og norsk Lovgivning.
Regeringen, der i øvrigt var enig i den af Rigsdagen
tagne Beslutning, ansaa det for rettest at
begynde med Veksellovgivningen, da der i
Danmark, hvor den gældende Veksellov var fra
1825, og særlig i Norge, hvis Vekselret endnu i
det væsentlige hvilede paa Reglerne i Chr. V’s
norske Lov fra 1687, var stærk Trang til en ny
Veksellov, ligesom det ogsaa for Sverige var
ønskeligt, at der tilvejebragtes Overensstemmelse
med dettes dagældende Veksellov af 1851
og de andre nordiske Landes. Den sv. Regering
henvendte sig derefter til de to andre Landes
Regeringer med Forslag om et Samarbejde med
det Formaal at tilvejebringe ens Veksellove for
de 3 Lande som Indledning til et Samarbejde
m. H. t. andre Sider af Handelslovgivningen.
Resultatet af de ved Henvendelsen foranledigede
Forhandlinger blev, at der i 1877 (for
Danmark ved kgl. Res. af 3. Febr) nedsattes en
Kommission i hver af de 3 Lande med den
Opgave at udarbejde Forslag til en ny Veksellov
for hvert Land paa Grundlag af den tyske
Veksellov, og saaledes at Kommissionerne
bemyndigedes til at samarbejde for at opnaa
Overensstemmelse mellem Forslagene. Den
danske Kommission bestod af Højesteretsassessor C.
S. Klein, Højesteretsadvokat Klubien og
Grosserer D. B. Adler, hvilken sidste dog afgik ved
Døden, inden Arbejdet afsluttedes.
Kommissionerne afleverede 1878 som Resultat af deres
Arbejde 3 i Realiteten ganske overensstemmende
Forslag til deres resp. Regeringer. Den sv.
Højesteret, hvem Forslaget efter den sv. Grundlov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
