- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1093

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - nordisk Civillovgivning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

maatte forelægges, forinden det kunde
ophøjes til Lov, gjorde det imidlertid til
Genstand for en ret indgaaende Kritik, og det blev
derfor sendt tilbage til Kommissionerne. 1879
afleverede disse et nyt revideret — ligeledes
fælles — Udkast, som, efter af Regeringerne at
være forelagt de resp. Landes lovgivende
Forsamlinger, vedtoges uforandret af disse og
derefter paa een og samme Dag, nemlig 7. Maj
1880, i alle 3 Lande forsynedes med kgl.
Sanktion og derved blev Lov.

Efter at dette første, særdeles heldige Resultat
af Samarbejdet paa n. C.’s Omraade var
opnaaet, varede det ikke længe, førend dette
Samarbejde fortsattes paa et nyt Felt. Allerede
1881 henvendte man sig fra sv. Side til de to
andre Lande med Forslag om ved et
Samarbejde at søge tilvejebragt Love af samme
Indhold i alle 3 Lande, dels ang. Handelsfirma
og Prokura, og dels ang. Beskyttelse for
Varemærker. Der nedsattes derefter s. A. 3
Kommissioner (for Danmarks Vedk. ved Res. af 22.
Aug.), der skulde søge at opnaa dette Resultat.
Den danske Kommission bestod af
Departementschef Ricard og Højesteretsadvokat
Klubien. Kommissionerne udarbejdede først
Forslag til Varemærkelov, som afleveredes August
1882. Forslagene frembød enkelte indbyrdes
Forskelligheder, grundede — som det hedder i
Kommissionsbetænkningen — »i Uoverensstemmelser
i de enkelte Landes konstitutionelle,
administrative ell. processuelle Ret, ell. i
Nødvendigheden af at beskytte Retsforhold, som i
det ene ell. det andet Land er opstaaede under
den nugældende Lovgivning«. Forinden
Forslagene fremsattes for Landenes lovgivende
Forsamlinger, undergik de ved Forhandlinger
mellem Regeringerne — hvorunder ogsaa
Kommissionerne fik Lejlighed til at udtale sig —, nogle
Forandringer, der væsentlig tilsigtede at
muliggøre, at de nordiske Lande paa Grundlag af
Lovene kunde slutte sig til den internationale
Union til Beskyttelse for industriel Ejendomsret,
der 1883 var dannet som Resultat af en i dette
Øjemed i 1880 afholdt Konference i Paris.
Forslagene ophøjedes allerede 1884 til Lov i
Sverige og Norge, i Danmark først under 11. Apr.
1890, idet Loven først forelagdes Rigsdagen i
Samlingerne 1884—85 og 1886—87 uden at
gennemføres, hvilket mere synes at have haft sin
Grund i de daværende spændte politiske
Forhold end i saglig Modstand mod Loven, der da
ogsaa tilsidst vedtoges i ret uforandret
Skikkelse.

Efter at Kommissionerne havde afleveret deres
Udkast til Varemærkelovene, fortsatte de
Arbejdet med den anden Opgave, der var dem
overdraget, nemlig at udarbejde Forslag til Lov
om Handelsregistre, Firma og Prokura. Denne
Opgave frembød den særlige Vanskelighed, at
der var ret store Forskelligheder mellem
Landenes materielle Selskabsret. Forslagene kom
da ogsaa til at frembyde en Del Uoverensstemmelser,
men særlig de mere formelle Regler om
Registrering m. v., der danner Hovedindholdet
af Lovene, er dog i det væsentlige
overensstemmende. Forslagene, der ved Forhandlinger
mellem Regeringerne, under hvilke der i Danmark
indhentedes Erklæringer fra Sø- og
Handelsretten og Grosserersocietetets Komité, undergik
enkelte Ændringer, forelagdes derefter for de
lovgivende Forsamlinger og vedtoges i det
væsentlige uændrede af disse. De blev Lov i
Sverige 1887, i Danmark 1. Marts 1889 og i Norge
1890.

Jævnsides med Arbejdet paa disse Love var
der imidlertid kommet et Samarbejde i Stand
paa et andet, adskilligt vigtigere Omraade,
nemlig Sørettens. I Danmark var der 1870 blevet
nedsat en Kommission til Udarbejdelse af
Forslag til en ny Sø- og Handelslovgivning. Denne
Kommission afleverede 1882 et Forslag til en ny
Sølov, der hvilede paa et af Gehejmekonferensraad,
Dr. jur. A. W. Scheel 1872 forfattet
Udkast. S. A., som dette Forslag afleveredes,
foreslog Justitsminister Nellemann de andre Landes
Regeringer at søge udarbejdet overensstemmende
Sølove for de 3 Lande, idet han særlig
henledte Opmærksomheden paa. at det i sin
Tid, da Samarbejdet m. H. t. Veksellovgivningen
indlededes, var Forudsætningen, at ogsaa
andre Dele af Handelslovgivningen skulde
inddrages under Samarbejdet, og at Søretten var
et Omraade, hvor der i Forvejen var ret stor
Lighed mellem Landene, og hvor det var
praktisk overmaade vigtigt at søge tilvejebragt
fuldkommen Overensstemmelse. De to andre Lande
gik ind paa Tanken, og der blev da 1883 (for
Danmarks Vedk. ved kgl. Res. af 3. Febr)
nedsat Kommissioner til Opnaaelsen af dette
Formaal. Den danske Kommission bestod af
Højesteretsassessor Klein som Formand, Professor
Matzen, Kommandør Wulff, Højesteretsadvokat
Klubien og Grosserer H. Hansen. Kommissionerne
afleverede 1887 deres Forslag, der paa
alle væsentlige Punkter var overensstemmende.
Forslagene blev i Sverige sendt til Højesterets
Betænkning, og i Norge blev der indhentet
Udtalelser fra forsk. Handels- og Søfartsforeninger.
Særlig den sv. Højesterets Gennemgang af
Forslaget tog saa lang Tid, at man først 1890
kunde overdrage til 2 Medlemmer af hver
Kommission (i Danmark Klein og Klubien) at
fremkomme med reviderede Udkast paa Grundlag
af de særlig fra norsk og sv. Side fremkomne
Ændringsforslag. De ny Forslag fra Kommissionerne
var ogsaa i det væsentlige ensartede og gik
ret glat gennem Rigsdagene, saaledes at
Forslagene allerede blev til Lov, i Sverige 1891, i
Danmark 1. Apr. 1892 og i Norge 1893.

1889 havde den danske Regering foreslaaet de
to andre Lande at søge udarbejdet overensstemmende
Forældelseslove. I Sverige vilde man
ikke være imed hertil, men mellem Norge og
Danmark kom et Samarbejde i Stand, der
resulterede i, at to Delegerede (for Danmark
Overretsassessor, Dr. jur. Thomsen) 1894 afgav hver
sit Forslag til deres respektive Regeringer. Det
var ikke lykkedes at fjerne de bestaaende
Uoverensstemmelser i det foreliggende for
øvrigt i det væsentlige fælles Grundlag. Medens
Forslaget i Norge blev til Lov 1896, lykkedes
det ikke at gennemføre det paa den danske
Rigsdag. Først 1908 er et Forslag til en
Forældelseslov, der ganske vist i nogen Grad
bygger paa Forslaget fra 1894, men dog har en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free