Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - nordisk Civillovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
væsentlig anden og mere indskrænket
Skikkelse, blevet vedtaget som Lov om Forældelse af
visse Fordringer af 22. Decbr 1908.
1890 forsøgte det danske Kultusministerium
at faa den norske og svenske Regering med til
et Samarbejde for at udarbejde en Lov om
Forfatterret og Kunstnerret, der muliggjorde
Landenes Tiltræden af Berner-Konventionen af
1885. Svaret var imidlertid afvisende, men en
Henvendelse til Norge 1892 fik et bedre
Resultat, og der udnævntes Delegerede fra begge
Lande (for Danmark Folketingsmand Holm og
Prof. Torp) til at udarbejde et fælles Forslag.
Et saadant afleveredes ogsaa 1892 og blev i
Norge til Lov 1893, i Danmark derimod først
1902 (19. Decbr). 1896 blev der — efter norsk
Initiativ — udnævnt Delegerede for hvert af
de 3 Lande (for Danmark Overretsassessor
Thomsen og Grosserer C. Hage) med det
Formaal at udarbejde enslydende Forslag til
Checklove paa Grundlag af et af Prof. Jul. Lassen
og Assessor Thomsen det foregaaende Aar
udarbejdet Udkast. De Delegerede tilendebragte
deres Arbejde i Løbet af Aaret. Forslaget
forelagdes derefter med enkelte Ændringer,
væsentligst motiverede ved den svenske
Højesterets Stilling til Forslaget, i Marts 1897 for den
danske Rigsdag og kunde allerede udgaa som
Lov 23. Apr. s. A. (i de to andre Lande blev
Forslagene ophøjede til Lov: i Norge 1897 og i
Sverige 1898). Lovene er i alt væsentligt ens.
Omkr. Aarhundredskiftet kom der nyt Liv i
Samarbejdet. Ved Kbhvn’s Univ.’s
Reformationsfest i Novbr 1899 holdt Prof. Jul. Lassen et
Foredrag, hvori han pegede paa Muligheden af
at skabe en skandinavisk Civillovbog i Lighed
med den tyske B. G. B., og i den sv. Rigsdag
foreslog Borgemester Carl Lindhagen 1900, at
man skulde søge indledet et Samarbejde med
det Formaal at faa tilvejebragt
overensstemmende Civillove i de 3 Lande. Det sv.
»Lagutskott«, til hvilket Forslaget henvistes, udtalte
Sympati for Tanken, men mente, at man burde
begynde Samarbejdet paa et enkelt Omraade,
nemlig Obligationsretten, hvor de nationale
Ejendommeligheder gjorde sig mindst
gældende. Rigsdagen bifaldt Udvalgets Indstilling, og
den sv. Regering henvendte sig derefter 1901 til
de to andre Lande med Forslag om at deltage
i et Samarbejde paa dette Omraade. Fra dansk
Side erklærede man sig straks villig dertil,
medens man fra norsk Side til at begynde med
stillede sig afvisende. Da man imidlertid i
Danmark og Sverige begyndte Samarbejdet uden
Hensyn hertil, besluttede man sig ogsaa fra
norsk Sidej snart til at deltage i det. Man
nedsatte nemlig i Danmark og Sverige henholdsvis
under 28. og 7. Juni 1901 en Kommission med
det Hverv at fremsætte Forslag til
Forandringer i Lovgivningen m. H. t. visse Dele af
Obligationsretten, navnlig Reglerne om Køb og Bytte
af Løsøre og i Forbindelse dermed de
almindelige Grundsætninger for Afslutning af Aftaler, og
saaledes at Kommissionerne vilde kunne
inddrage ogsaa andre Emner af Obligationsretten
under deres Behandling. Kommissionerne
bemyndigedes derhos til at træde i indbyrdes
Forbindelse (ogsaa med en eventuel norsk
Kommission) for at tilvejebringe saa vidt muligt
overensstemmende Forslag. Den danske
Kommission bestod opr. af Højesteretsassessor, Dr. jur.
Niels Lassen (Formand), Prof., Dr. jur. Jul.
Lassen og Højesteretssagfører Octavius Hansen.
1902 forstærkedes hver af Kommissionerne med
et handelskyndigt Medlem, for Danmarks
Vedkommende Grosserer Høffding. 1903 døde
Højesteretssagfører Oct. Hansen, og Prof., Dr. jur.
Grundtvig indtraadte i hans Sted.
I Septbr 1901 afholdtes en indledende
Konference, hvor Kommissionerne enedes om
Opstillingen af et foreløbigt Program for deres
Arbejde. De Emner, som herefter skulde
optages til Bearbejdelse, inddeles i flg. 5 Punkter:
1) alm. Regler om Aftalers Afslutning, herunder
Bestemmelser om Fuldmægtige (Pladsagenter,
Handelsrejsende), alm. Ugyldighedsgrunde og
Betydningen af »undue influence«. 2) Køb og
Salg. 3) Kommissionsaftaler. 4) Speditionsaftaler.
5) Emission af Værdipapirer.
Foreløbig tog Kommissionerne fat paa Punkt
2, Reglerne om Køb og Salg, og afleverede
1903—04 i alt væsentligt overensstemmende
Forslag til Lov om Køb. Disse Forslag blev efter
den sædvanlige Revision paa Grundlag af den
sv. Højesterets Bemærkninger af Regeringerne
forelagt de respektive lovgivende Forsamlinger
og ført igennem til Lov 1905—07 (for
Danmark Lov 6. Apr. 1906).
P. Gr. a. Unionsbruddet 1905 og ogsaa, fordi
man ønskede at se, hvorledes Købelovene
virkede i Praksis, før man gik videre med et nyt
Emne, hvilede Arbejdet nu i nogen Tid. 1909
kom Samarbejdet imidlertid i Gang igen, og det
endda i væsentlig udvidet Grad. Det var igen
Borgemester Lindhagen, der satte Sagen i Gang,
idet han i den sv. Rigsdag fremsatte Forslag
om at søge indledet Samarbejde, dels m. H. t.
Selskabsretten og dels m. H. t. Familieretten,
idet han derhos forudsatte, at de i 1901
nedsatte Kommissioner nu vilde fortsætte deres
Arbejde paa Obligationsrettens Omraade i
Overensstemmelse med det af dem opstillede
Program. Medens der var alm. Enighed om, at
Arbejdet paa Obligationsretten skulde
fortsættes, og at det under Hensyn til, at der allerede i
alle tre Lande var udarbejdet Forslag til
Aktieselskabslove, var for sent at sætte et
Samarbejde i Gang paa dette Omraade, var Kamrene
uenige m. H. t. Spørgsmaalet om Familieretten.
Første Kammer vilde nemlig ikke indlade sig
paa dette Spørgsmaal, medens andet Kammer
vedtog at indstille til Regeringen ogsaa at søge
Samarbejde indledet paa dette Omraade. Den
sv. Regering henvendte sig derefter til de andre
Lande med Forslag om at sætte Arbejdet i Gang
igen, saaledes at dette eventuelt ogsaa
udvidedes til Familieretten. Resultatet heraf var, at
der i Novbr 1909 blev afholdt en
Præliminærkonference i Sthlm af Delegerede fra de tre
Lande, hvori fra dansk Side deltog Prof. Lassen
for Obligationsretten, og Prof., Dr. jur. V.
Bentzon for Familieretten.
For Obligationsrettens Vedk. fastholdt man
her i det væsentlige Programmet fra 1901, idet
man dog tilføjede nogle flere Punkter, hvoraf
det vigtigste var Forsikringsaftaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
