- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1096

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - nordisk Civillovgivning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

øvrigt umuliggjorde dybt indgribende
Forskelligheder i de tre Landes Ret paa det
heromhandlede Omraade, f. Eks. m. H. t. Bestyrelsen af
Umyndiges Formue, at naa til fuld
Overensstemmelse. — I Sverige er Myndighedsloven
forelagt Lagraadet, i Norge er det derimod
endnu ikke fremsat for Rigsdagen. Danmark er
saaledes her for en Gangs Skyld gaaet i
Spidsen ved Gennemførelsen af et fælles nordisk
Lovforslag. — Samtidig med Udkastet til
Myndighedsloven afleveredes i alle tre Lande et
Udkast til visse international-privatretlige Regler,
der imidlertid endnu ikke er forelagt i noget
af Landene. — Den danske og sv. Kommission
har derefter fortsat Arbejdet paa Arverettens
Omraade.

Allerede 1915, da Arbejdet med de tre
ovennævnte formueretlige Love var tilendebragt,
foreslog man fra norsk Side, at
Obligationsretskommissionerne nu skulde optage Samarbejdet
paa Forsikringsrettens Omraade. Efter at de
fornødne Forarbejder til dette omfattende
Emne, der efter Ønske fra norsk Side foretoges i
dette Land, var bragt til Ende, valgtes der nu
i de tre Lande i Slutn. af 1918 og Beg. af 1919
i det væsentlige helt ny Mænd til som
Medlemmer af Obligationsretskommissionerne at
deltage i dette Arbejde. Fra dansk Side
udnævntes under 6. Febr 1919 Prof., Dr. jur. Carl
Torp (Formand), Højesteretssagfører N. H.
Bache, Direktør C. A. Iversen (for
Brandforsikringen) og Direktør, Dr. polit. Jens Pedersen
(for Livs- og Ulykkesforsikringen). Ogsaa
Finland deltager i dette Arbejde. — Efter at det
var blevet besluttet, at Kommissionerne foruden
de andre Forsikringsarter ogsaa skulde optage
Spørgsmaalet om Søforsikringen, der hidtil
havde haft sin Plads i Søloven, til Behandling, blev
Kommissionerne forstærkede med et
søforsikringskyndigt Medlem. Hertil udnævntes fra
dansk Side under 13. Jan. 1922 Direktør Chr.
Hvidt. — Kommissionerne, der under deres
Arbejde har indhentet en Række Udtalelser fra
forsikringskyndig Side, vil antagelig 1924 kunne
aflevere i alt væsentlig overensstemmende
Udkast til en Lov om Forsikringsaftaler.

Samtidig med, at de sidstnævnte
Lovarbejder sattes i Gang, fortsattes det nordiske
Samarbejde paa et andet, særdeles vigtigt
Omraade, idet det nemlig paa en Konference i Sthlm
1918 besluttedes, at der skulde nedsættes
Kommissioner i de 4 nordiske Lande med det
Formaal at revidere Søloven. Her havde man jo det
fælles Grundlag, idet de gældende Sølove, som
ovf. nævnt, var Frugterne af et tidligere
Samarbejde paa dette Omraade. Den danske
Kommission nedsattes 18. Febr 1919 og bestod af
Højesteretsdommer, Dr. jur. E. Tybjerg
(Formand), Departemenitschef G. Busck-Nielsen,
Højesteretssagfører Liebe, Retspræsident J. H.
Koch, Prof., Dr. jur. Sindballe, Direktør Carl
Will (der 1920 afløstes af Direktør Chr. Hvidt),
Direktør N. Høst (senere afløst af Generalkonsul
Joh. Hansen), Konsul C. P. Lund, Grosserer
Th. Colding, Skibsfører A. Ørum, Forretningsfører
Chr. Borgland, Maskinmester B. E. A.
Møller (som Suppleant for denne Maskinmester
Kramer) og Søfyrbøder Søndervang; de 4
sidste, der særligt var Repræsentanter for
Skibsmandskabet, udtraadte, da Forslaget til
Sømandsloven (jfr ndf.) var udarbejdet.
Kommissionerne har først behandlet Bestemmelserne
om Mandskabets Stilling og har derefter 1921
afleveret Udkast til særlige Sømandslove, der
i det væsentlige er overensstemmende. Det
danske Udkast blev til Lov 1. Maj 1923, det svenske
1922 og det norske og finske 1923. —
Kommissionerne har derefter fortsat deres Arbejde
med Revisionen af den øvrige Del af
Sølovgivningen. Dog har Arbejdet hvilet i det sidste
halve Aars Tid for at afvente Resultatet af det
nu paa dette Omraade indledede internationale
Samarbejde.

Gennemgangen af den nordiske Civillovgivnings
Historie har vist, at det er en anselig
Række, delvis meget vigtige Love, som det ved
nordisk Samarbejde er lykkedes at skabe med
et i alt væsentligt ens Indhold i de tre Lande,
mellem hvilke Samarbejdet har varet længst.
Princippet i Samarbejdet har fra først til sidst
været det, at ethvert af Landene stod
fuldkommen frit over for de af Kommissionerne
udarbejdede Forslag og ikke opgav det mindste af
deres nationale Selvbestemmelsesret ved at
indlade sig paa Samarbejdet. Alligevel er det klart,
at man ikke blot inden for Kommissionerne
selv har bestræbt sig for at holde mindre
væsentlige nationale Særinteresser og Særhensyn
ude for at opnaa det, som har været
Hovedformaalet for deres Arbejde: at fremkomme
med overensstemmende Udkast. Men det har
naturligvis ogsaa virket med en ret betydelig
Vægt paa de enkelte Landes lovgivende
Myndigheder, at der her forelaa Resultatet af et
skandinavisk Samarbejde, hvor en Ændring
vilde betyde Opgivelsen af en Enhed, som det
var lykkedes de af hver Nation udvalgte
fremstaaende Jurister og andre paa det
paagældende Omraade særlig sagkyndige Mænd ved et
langvarigt og indgaaende Arbejde at skabe.

Skønt det vist uden Overdrivelse kan siges,
at Tilhængerne af det nordiske Samarbejde
inden for de Rammer, hvor det hidtil har holdt
sig, har været langt talrigere end Modstanderne,
har det dog ikke manglet paa Røster, der
i særlig Grad har fremhævet Farerne ved
Samarbejdet. For saa vidt man derunder har
paastaaet, at der deri skulde ligge en væsentlig
Indskrænkning i den enkelte Nations
Selvbestemmelsesret, ja, at det endog maatte
befrygtes, at Arbejdet paa en n. C. skulde kunne
danne Indledningen til en egl. politisk
Forbindelse, er der næppe Anledning til at tage
saadanne Paastande synderlig alvorligt. Derimod
kan det som ovf. antydet ikke nægtes, at det
enkelte Land. for at Enhed skal kunne
opnaas, maa bringe det Offer at opgive mindre
væsentlige Hensyn til nationale
Særejendommeligheder og Særinteresser. Men Hensyn af
ganske samme Art maa jo ogsaa vige inden for det
enkelte Retsomraade. Skilsmisselovgivningen f.
Eks., er jo fælles for en vestjysk Fisker og en
københavnsk Skuespiller, skønt deres Livssyn
og Levevis ofte vil være diametralt modsatte.
Dette kan naturligvis give Anledning til stærkt
delte Meninger om, hvorledes en Skilsmisselov

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free