- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1097

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - nordisk Civillovgivning - Nordiske Fortidsminder - nordiske Oldskriftselskab, se Oldskriftselskab. - nordiske Sprog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bør være; men det falder dog vist de færreste
ind at paastaa, at Retsenheden i Landet
derfor bør brydes. Mellem de skandinaviske
Lande indbyrdes findes der næppe væsentlig større
Modsætninger end inden for hvert enkelt af
Landene. — Danmark og Norge har jo derhos
et fælles civilretligt Grundlag i Christian V’s
Danske og Norske Lov, der, bortset fra enkelte
særlig landboretlige Bestemmelser, er saa godt
som ganske ens, og de havde ogsaa i øvrigt
indtil 1814 i alt væsentlig fælles Bet. Det drejer
sig altsaa for disse Lande væsentligst om at
bevare et allerede bestaaende fælles Grundlag.
At Samarbejdet paa den anden Side frembyder
meget store Fordele, er ubestrideligt. For det
første medfører Samarbejdet en langt
omhyggeligere og grundigere Udarbejdelse af Lovene,
end der sædvanligvis — i alt Fald i Danmark,
bliver de fleste andre Love til Del. Den
gensidige Paavirkning og Belæring, som
Deltagelsen i Samarbejdet giver Anledning til, og som
nedfældes i de ofte meget grundige
Betænkninger, der ledsager Udkastene, er ogsaa af ikke
ringe Bet. for Retsudviklingen i de enkelte
Lande. Endelig vil det Resultat, der tilstræbes
og som oftest er naaet, nemlig en Retsenhed
ell. rettere en faktisk Overensstemmelse
mellem de forsk. Landes Ret paa de paagældende
Omraader, være en overordentlig Fordel for
Beboerne af Lande, der staar i en saa livlig
personlig og forretningsmæssig Forbindelse med
hverandre som de nordiske, og en saadan
Overensstemmelse vil give den skandinaviske Ret en
betydelig Vægt baade under et internationalt
Samarbejde paa Lovgivningens Omraade og
under eventuelle internationale privatretlige
Konflikter. (Litt.: Bugge i »Tidsskr. f. Retsvid.«
1914, S. SO ff. [med talrige Henvisninger];
Aubert, »Den nordiske Vekselret« [1882]; V.
Bentzon
, »Fælles nordisk Lovgivning« i
»Bidrag till Frågan om ett ekonomiske närmande
mellan de skandinaviska länderna«; Stang,
»N. C.« i »Forhandlingerne paa 11. nord.
Juristmøde«; for Tiden efter 1914 har
Kommissionsbetænkningerne til de enkelte Love været den
væsentligste trykte Kilde).
A. D. B.

Nordiske Fortidsminder, Tidsskrift, udg. i
tvangfri Hæfter af det kgl. nordiske
Oldskriftselskab, Det bringer, ligesom Aarbøger for
nordisk Oldkyndighed, arkæol. Afh., men med
særlig Vægt paa fortrinlige Afb., navnlig paa store
Tavler og af udvalgte Genstande. Bd I udkom
1890—1903. Af Bd II til 1923: 3 Hæfter (stort
Kvartformat).
H. A. K.

nordiske Oldskriftselskab, se
Oldskriftselskab.

nordiske Sprog eller skandinaviske
Sprog
kaldes de indbyrdes nær beslægtede
Sprog af den germanske Sprogklasse, som tales
(ell. taltes) i Danmark og paa den
skandinaviske Halvø samt i de derfra bebyggede Lande
i og uden for Europa.

Deres ældste Omraade er de nuværende
Kongeriger Danmark (og Sønderjylland),
Sverige og Norge, idet den nord. Nationalitets gl.
Sydgrænse var de forhen ubeboede Egne
Syd for Dannevirkelinien (se Danske
Almuesmaal
S. 760), medens dens
Nordgrænse var de af Finsk og Lappisk talende
Stammer beboede nordlige Dele af Sverige og
Norge.

Hvilket Sprog der har været talt i Norden
før de germanske Folks Indvandring, vides der
intet om, — at det skulde være Finsk ell.
Lappisk, er ganske usandsynligt; ej heller kendes
Tidspunktet for den germanske Befolknings
Ankomst til Norden. Af Beretninger hos gr. og lat.
Forf. ved vi kun, at en germansk talende
Befolkning har været bosat i Norden allerede fl.
Aarh. f. Kr.

De Tab, som det opr. nord. Sprogomraade
har lidt i Tidernes Løb, indskrænker sig til den
sydlige Halvdel af Sønderjylland, hvor
Friserne allerede i den tidlige Middelalder (se
9. Bd S. 47) tilegnede sig Vestkysten og en Del
af Øerne, medens Plattysk, delvis først i
det 19. Aarh., har sejret over det danske
Folkesprog i største Delen af Sønderjyllands sydlige
Halvdel (se 5. Bd S. 760).

Ved Udvandring har derimod de nord.
Folk til forsk. Tider udvidet deres
Sprogomraade. Af varig Bet. har Nordmændenes
Bebyggelse af Færøerne og Island og
Svenskernes af større Dele af Finland (se 8. Bd
S. 83) været. Som Almuesmaal har Svensk
desuden holdt sig i enkelte Egne af Estland og
Livland med nogle tilliggende Øer. Derimod
er de nord. Sprog for længst uddøde i de under
Vikingetiden erobrede Dele af de britiske
Øer
, i Normandiet og i de gl. sv. Kolonier
i det indre Rusland. I alle de paagældende
Landes Nutidssprog findes dog fl. ell. færre
nord. Laaneord, især adskillige Person- og
Stednavne (se 5. Bd S. 624). Stærkest er
Sporene af nord. Nationalitet paa Orknøerne
og Shetlandsøerne, hvor det nord.
Folkesprog »Norn« holdt sig til langt ind i 18. Aarh.
(Jakob Jakobsen: Det norrøne Sprog paa
Shetland, 1897). Uden for Europa har n. S.
været talt i forsk. skandinaviske Kolonier, især
i Grønland, hvor der nu kun tales Dansk
af tilflyttede Danske. Om Nutidens talrige
skandinaviske Emigranter især i Nordamerika
i Længden vil kunne bevare deres Hjemlands
Sprog, er et Spørgsmaal, som Fremtiden maa
afgøre.

Det Sprog, som de ældste germanske
Nybyggere bragte til Norden, har utvivlsomt ikke i
nogen væsentlig Henseende været forsk. fra det
Tungemaal, som engang har været fælles for
alle germanske Folk, om end enkelte
Ejendommeligheder tyder paa, at det har været
nærmest beslægtet med Goternes Sprog, som indtil
Folkevandringen taltes langs Østersøens sydlige
Kyster; nyere Sprogforskere sammenfatter
derfor ofte Gotisk og Nordisk under
Fællesbetegnelsen de østgermanske Sprog, i
Modsætning til Vestgermansk, d. e. Tysk, Engelsk og
Frisisk. Det nærmere Slægtskabsforhold mellem
Gotisk og Nordisk viser sig bl. a. i, at disse
Sprog har bevaret en Del opr. fællesgermanske
Ord, som er tabte i de vestgermanske Sprog
(f. Eks. et Frø, Sol, at tage, Vand, en Væg),
ligesom baade Gotisk og Nordisk fattes en
Række af de Ord, som er mest karakteristiske for
Vestgermansk (f. Eks. Ord, der svarer til
højtysk ich bin, Busen, gross, machen, sterben).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free