- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1101

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - nordisk Filologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa det germanske Lydsystem. Det
»fællesnordiske« Sprog har man faaet grundigere
Kendskab til ved Studiet af Runeindskrifterne fra
Vikingetidens Beg. (ell. lidt tidligere) til Tiden
omkr. Aar 1000 (Bugge, Magnus Olsen,
Wimmer, von Friesen m. fl.). Man har
saaledes efterhaanden med ret stor Sikkerhed
kunnet fastslaa de nordiske Sprogs Forhistorie
(Lydlære: bl. a. Läffler, Falk og Torp,
Finnerne Hultmann og Pipping og
fremfor alle Svenskeren Axel Kock;
Orddannelseslære: Tamm, Hellquist, Emil
Olson
m. fl.). Om den metodiske Sikkerhed,
hvormed man nu i det hele kan fremstille
Ordforraadets Oprindelse, vidner bl. a. de
etymologiske Ordbøger (af Falk og Torp,
Hellquist m. fl.), ved hvis Hjælp
Kendskab til Sprogvidenskabens Resultater spredes
til vide Kredse.

Af de gammelnordiske Litteraturer var
det den norsk-islandske rige poetiske og
prosaiske Bogskat, som først tiltrak sig de
nordiske Filologers Opmærksomhed, og
Udgivelsen af de herhen hørende Værker blev dreven
med saa stor Kraft af Private og af Selskaber
(den Arna-Magnæanske Kommission, det nord.
Oldskriftselskab, det norske Oldskriftselskab,
det norske hist. Kildeskriftfond. det nordiske
Litteratursamfund, Samfund til Udgivelse af
gammel nord. Litt. m. fl.), at alle betydeligere
norsk-islandske Oldskrifter nu er trykte.
Fremskridt m. H. t. Udgivelsesmaaden har vist sig
paa to Maader. For det første er en Del
vigtige Haandskrifter udgivne med diplomatarisk
Nøjagtighed (K. Gislason, C. R. Unger,
Wisén, G. Cederschiöld m. fl.), for det
andet har man ved Hjælp af de alm. vedtagne
Regler for filologisk Tekstkritik udg.
Oldskrifterne i kritisk behandlet Skikkelse (Gislason,
Finnur Jónsson m. fl.). »Højere Kritik«
er især anvendt over for den poetiske Litt.,
idet Eddadigtenes og Skjaldekvadenes Alder,
Hjemstavn, Tilblivelse m. m. er blevet drøftet
med stor Iver i og uden for Norden (Bugge,
Müllenhoff m. fl.). Tilsvarende
Undersøgelser af den oldnorsk-islandske Prosalitteratur
er foretagne af G. Storm, som kritisk har
undersøgt Heimskringla, A. Gjessing har
behandlet Kongesagaernes Fremvækst, Bidrag
til de isl. Slægtsagaers Tilblivelseshistorie er
givne især af P. E. Müller (Sagabibliotek 1817
ff.) og i nyeste Tid af Udgiverne af Sagaerne
Björn Olsen, Finnur Jónsson m. fl.

Med Hensyn til Danmarks og Sveriges
Middelalderslitteraturer er man
endnu kun undtagelsesvis naaet videre end til
den første Udgivelse (i Sverige især ved
Svenska Fornskrift-Sällskapet, i Danmark ved det
nordiske Litteratursamfund, Samfund til Udg.
af gl. nord. Litt. og Universitets-Jubilæets
danske Samfund), og meget er endnu ikke udg.
Højere Kritik har (foruden over for hist.
Aktstykker o. desl.) været anvendt paa Sakse’s
Værk (C. Paludan Müller, A. Olrik) og
især over for Folkeviserne. »Danmarks gamle
Folkeviser« ved Svend Grundtvig med
Fortsættelse af A. Olrik m. fl. har været
Forbillede for Folkeviseudgaver i flere andre
Lande. I Sverige har f. Eks. det gamle Skrift
om »Konungastyrelsen« givet Stof til større
kritiske Undersøgelser.

Den videnskabelige Behandling af
middelalderligt Svensk er dreven med stor
Dygtighed; samlede Fremstillinger af
Grammatikken er givne af Rydqvist og af Ad.
Noreen
, og mange Enkeltspørgsmaal er
omhyggelig undersøgte. Ordbøger er skrevne til
Sproget i de gamle sv. Love af Schlyter og
til Sproget fra den senere Middelalder af
Söderwall. Derimod er det danske
Middelaldersprog
højst utilfredsstillende
behandlet; en fyldig gammeldansk Grammatik
gives der endnu ikke; kun enkelte Dele af
Sproglæren er grundigt behandlede, især af
Lyngby og Wimmer; nogen Ordbog over
Sproget i de ældste danske Love haves der
ikke, kun et saare ufuldkomment lille Glossar;
i Ordbogsform er Sproget fra c. 1300—1700
behandlet af O. Kalkar.

Tekster fra 16. og 17. Aarh. er især udgivne
(ofte med sproglige Oversigter, Ordsamlinger
m. m. af Kr. Sandfeld o. a.) af Samfundet
til den danske Litt.’s Fremme,
Universitets-Jubilæets danske Samfund, Det danske Sprog-
og Litteraturselskab og desuden af Selskaber,
der udg. hist. Kildeskrifter, som Det danske
Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog og
Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk
Historie m. fl. Ragnv. Iversen har grundigt
undersøgt Forskellen mellem norske og danske
Forf.’s Sprogbrug i 16. og 17. Aarh. Det sv.
Sprog i denne Periode belyses i Dahlgren’s
»Glossarium öfver föräldrade ord« og i enkelte
Afh., især af E. Hellquist.

Om, Dialekternes Alder er der ofte af
Dilettanter udtalt fantastiske Meninger; paa den
anden Side har mange Sprogvidenskabsmænd
(f. Eks. Lyngby) været tilbøjelige til at gøre
dem for unge. Særlig Bet. fik derfor M.
Hægstad
’s Undersøgelser af Oldnorske
Sprogmindesmærker, idet han paaviste, at de endnu
levende norske Folkemaal kunde spores helt
tilbage til den tidlige Middelalder. — Endnu
langt ned i 19. Aarh. interesserede man sig
næsten kun for Dialekternes særegne
Ordforraad. Samlinger af mærkelige Dialektord blev
f. Eks. udgivne af Molbech (1841) og
Svenskeren Rietz (1867). Alsidige Beskrivelser af
de nulevende Folkemaal er givne af
Nordmændene Aasen, Johan Storm, Ross og
Amund B. Larsen og af Færingerne
Hammershaimb og Jakob Jakobsen; den
sidste har især undersøgt Resterne af nordisk
Sprog paa Shetland og Orknøerne. Af de sv.
Dialekter er mange beskrevne i det af
Lundell grundlagte store Tidsskrift »Nyare
bidrag till kännedom om de svenska folkmålen
och svenskt folklif«, og omfattende
Dialektsamlinger er foretagne bl. a. i Upsala og
Lund; af Dialektforskere maa særlig nævnes
Brødrene Säve, Noreen, B. Hesselman,
E. Wigforss og Finnen Freudenthal.
Den videnskabelige Granskning af de danske
Folkemaal blev grundlagt af Lyngby og
Dyrlund; den danske Dialektforsknings
Hovedværk er Feilberg’s Ordbog over jyske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free