- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1104

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordisk Universitets Tidskrift - Nord-Jarlsberg - Nordkanalen (North Channel) - Nordkap - Nordkaperen, se Rethvaler - Nordkyn - Nordland, Fylke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

och litteratur«, som udgaves 1866—70 i 12
Hæfter af Prof. Greve G. K. Hamilton, og som
skulde virke for de nordiske Rigers Forening.

2) udgaves 1900—06 af den nordiske
Universitetskomité. Det redigeredes med Bistand fra
hvert Univ. af L. Wåhlin og indeholdt Afh. om
Studenter- og Universitetsanliggender samt
Personalnoter og Meddelelser om alt, hvad der
angik de nordiske Univ.
O. Th.

Nord-Jarlsberg, Sorenskriveri, Vestfold
Fylke, (1921) 21815 Indb., er 590,17 km2. Det
omfatter Byerne Holmestrand og Svelvik samt
Herrederne Strømme, Skoger, Sande, Hof og
Botne. Distriktet ligger omkr. Sandebugten, som
fra Midten af Kristianiafjorden skærer vestover
ind i Landet. De vigtigste Næringsveje er
Jordbrug, Fædrift og Fabrikdrift. Distriktet
rekruterer Vestfold Bataillon af Vestre Akershus
Infanteriregiment Nr. 2 af 1. Division.
M. H.

Nordkanalen (North Channel) (St.
Patrick’s Channel) fører fra det irske Hav mod
Nordvest til Atlanterhavet. Den begrænses af
Irlands og Skotlands Kyster. Længden fra Øen
Islay i N. til Mull of Galloway i S. er 160 km.,
Bredden er vekslende, 23—100 km. Dybden er i
det brede Sejlløb i Midten over 100 m og naar
mod S. 267 m. De betydeligste Sidegrene er paa
Skotlands-Siden Sound of Jura, Kilbrannan
Sound og Firth of Clyde og paa Irlands Kyst
Lough Foyle og Belfast Lough.
G. G.

Nordkap, det nordligste Forbjerg paa
Magerøen, Finmark Fylke, Endepunkt for
Turiststrømmen til »Midnatssolens Land«, ligger
paa 71° 10′ 21″ n. Br. Det bekendte Forbjerg
(307 m), Europas yderste Forpost mod Nord,
gør ved sin mørke Farve, sine bratte Former og
rene Linier et mægtigt Indtryk; Opstigningen
(45 Min.) fra Hornviken paa N.’s Østside er
tung. Fra Toppen er der et imponerende Skue
udover Nordishavet. Paa Forbjergets flade,
nøgne Plateau staar den af Kong Oskar II 1873
rejste Støtte og en af Kejser Vilhelm II 1891
opsat Varde. Den noget vesten for liggende
Knivskjælodden strækker sig noget længere mod
Nord, nemlig til 71° 11′ 8″, men den er lav og
lidet iøjnefaldende.
(N. S.). M. H.

Nordkaperen, se Rethvaler.

Nordkyn, Norges nordligste Fastlandspunkt,
Finmarkens Amt, efter seneste Maalinger paa
71° 8′ 1″, se Kinnarodden.
(N. S.). M. H.

Nordland, Fylke, (1921) 173826 Indb., hvoraf
i Byerne 14924, er 38081,8 km2. Det har 41
Præstegæld og Sogne og 52 Herreder og omfatter
følgende Sorenskriverier: Brønnøy, Alstahaug,
Rana, Salta, Steigen, Lofoten, Vesteraalen samt
er delt i Politidistrikterne: Bodø, Narvik,
Lofoten og Vesteraalen, Senja. I gejstlig Henseende
hører det under Haalogaland Bispedømme. I
militær Henseende danner det Udskrivningsdistrikt
for Søndre Haalogalands
Infanteriregiment Nr. 14 og Nordre Haalogalands
Infanteriregiment Nr. 15 af 6. Division. N. udgør den
sydlige Del af Nord-Norge og omfatter den af
dybe Dale og Fjorde stærkt opskaarne
Landstrækning mellem Bindalen i Syd til Ofoten i
Nord med talrige udenfor liggende Øer, hvoraf
Lofotens og Vesteraalens er de mærkeligste, men
ogsaa andre er navnkundige p. Gr. a. deres
Skønhed og de til dem knyttede Sagn
(Hestmandø, Alstahaug, Landegode, Træna, Røst).
Fylkets største Del ligger Nord for Polarcirklen.
Det er forholdsvis langt og smalt. Dets
Fjeldsystem kan adskilles i to Hoveddele: Kølen
langs Rigsgrænsen og Kystfjeldene, der saavel
opfylder Fastlandets ydre Parti som de
udenfor liggende Øer. De to nævnte
Hovedfjeldpartier adskilles for en væsentlig Del ved store
Dalfører, saaledes Saltdalen, Dunderlandsdalen,
Røselvens Dalføre og Vefsendalen, der alle gaar
ned til de store Fjorde. Blandt Fjordene bør
særlig fremhæves Vefsenfjorden, Ranenfjorden,
Saltfjorden, Ofotenfjorden samt Vestfjorden,
hvilken sidste adskiller Lofotens Øer fra
Fastlandet og saaledes ikke er en Fjord i den alm.
Bet. Af Kølens Toppe mærkes Sulitjelma (1914
m), Okstinderne (1912 m), Kvigtind (1703 m) og
Jetnamsklumpen (1521 m). Blandt Kystfjeldene
findes mange meget maleriske Toppe, her findes
ogsaa Norges næststørste Snefond, Svartisen
(460 km2), hvis højeste Top er Snetind (1599 m)
samt Frostisen og Heldalsisen. Lofotens og
Vesterdalens Øer har ogsaa høje Fjelde af
alpelignende Karakter, men Alper, som stiger ret
op af Havet. De mærkeligste Fjelde her er
Vaagekallen (942 m), Himmeltind (965 m). N.
anses for at have flere af Norges mest maleriske
Egne; som i særlig Grad storslagne nævnes
Lofotvæggen set fra Vestfjorden, samt Svartisen,
som sender sin Gletscher helt ned til Havet.

N. kaldes ofte for Fremtidens Land, fordi det
med sin Rigdom paa Mineraler, Skov, Fisk og
Jord antages at have store Muligheder for sig.
At Fylket er i stærk Opkomst, derom vidner
Folkemængdens raske Vækst og de opblomstrende
Byer. Folkemængden er gaaet jævnt frem
med 1000 pr. Aar, i 1900 var den 152144 Indb.,
i 1910 163775 og i 1923 173826. I Folkemængde
og Udstrækning er saaledes Fylket det
næststørste i Landet. Befolkningens Tæthed er i
Landdistrikterne c. 4 pr. km2, den er tættest i
Lofoten, tyndest i Hatfjelddalen. Af
Befolkningen var i 1900 1980 Finner (Lapper) og 170
Kvæner. Ved Stortingsvalget i 1921 var der
77437 stemmeberettigede, hvoraf 45912 stemte.
Fylkets Landdistrikter vælger 8 Stortingsrepræsentanter.
Af Byer og bymæssige Anlæg ligger
inden Fylket Bodø, Narvik, Mosjøen, Mo,
Hemnes, Sandnessjø, Svolvær og Kabelvaag.

Fiskeriet er ved Siden af Jordbruget den
vigtigste Næringsvej, hvilket bl. a. fremgaar
deraf, at Nord-Norge som Helhed er 3—4
Gange saa stærkt interesseret i Fiskenæringen med
Kapital som Sør-Norge og endnu langt stærkere
med sin Arbejdskraft. Nord-Norges vigtigste
Fiskerier er baserede paa den aarlige Indsig af
Havtorsk, som gentager sig til bestemte
Aarstider med større Regelmæssighed end nogen
anden Fiskeforekomst. Skreifisket i Nord-Norge
har sit Tyngdepunkt i Vestfjorden, langs med
Lofotøerne, hvor det foregaar fra Slutn. af Jan.
til Midten af Apr. Skreien er 6—15 Aar gl, fra
60—140 cm lang, Vægt c. 2—20 kg. Den samme
Fisk kan mærkelig nok det ene Aar søge ind i
Finmarken, det næste Syd for Stat, dette har
man fundet ud ved at mærke Fisken. Udbyttet
af Skreifisket varierer meget, det anslaas for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free