- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1105

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordland, Fylke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nord-Norge i Gennemsnit til 18,6 Mill. Fisk.
Efter Skreifisket søger en væsentlig Del af
Nordlands Fiskerflaade til Finmarken, men Udbyttet
af dette Fiskeri er endnu mere variabelt end
Skreifisket i Lofoten. Sildefiskets Udbytte er
overordentlig varierende. Det foregik tidligere
delvis kun med Landnot og Sættegarn, men i de
senere Aar ogsaa med Snurpenot og Drivgarn.
Mængden af opfanget Fedsild var i 1909 i N.
884000 hl, 1910 459000, 1912 281000, 1919 110000,
og af Smaasild 1909 161000 hl, 1910 123000, 1912
270000, 1919 305000. Det samlede Udbytte af
Fiskerierne er meget variabelt, et Middeludbytte
ansloges tidligere til 8 Mill. Kr., i 1909 var det
12,2 Mill1. Kr. og i 1918 18,9 Mill. Kr. Fisket
dreves altid før med den gl, maleriske Nordlandsbaad
med de karakteristiske høje Stevne, hvilket
Johan Bojer har skildret i »Den sidste Viking«,
nu benyttes hovedsagelig Motorfartøjer.
1922 benyttedes saaledes til Fisket 29 Dampere,
1570 andre Dæksfartøjer, 739 aabne Motorbaade,
7400 Robaade med tilsammen 28000 Motor H. K.
og en samlet Værdi af 20,9 Mill. Kr samt en
Besætning af 25000 Mand.

Jordbruget spiller en stor Rolle i N.
Efter en Statistik af 1917 anslaar man, at af
Arealet benyttes 310 km2 til Havre, 608,12 km2 til
aaben Ager og Eng, 4441,6 km2.er Skov,
1160,2 km2 Ferskvand, tilsammen 6688,4 km2
produktivt Land. Man regner 284 kg Hø og 1466 kg
Kartofler pr. km2; henh. for Rug, Byg og Havre
regnes 105, 167, 130 kg pr. km2. Korndyrkningen
har været lidet paaagtet. Kornavlingerne kan
dog være meget respektable. Høstrugen synes
at staa bedst. Den har 210 kg Korn i Gennemsnit
pr. Maal. Havren er heller ikke daarlig,
den har givet nær 200 kg pr. Maal, og
Forsøgene med Byg har givet et Udbytte af 200 kg
pr. Maal. For Kunstengens Vedkommende kan
Gennemsnitavlingen pr. Maal sættes til 500 kg,
men kan for visse Dele af Helgeland sættes
højere, til c. 700 kg. Af Husdyr var der i 1917
8861 Heste, 77866 Høns, 73763 Storfæ, 105903
Sauer, 21391 Geder, 2751 Svin, 5021 Ren.
Antallet af Kreaturer pr 1000 Maal Indmark var
i 1918 af Heste 19. Storfæ 131. Sauer 152, Geder 36,
Svin 2. Den samlede Værdi af Kreaturbesætningen
var 47 Mill. Kr. Værdien af Kornavlingen
var i 1921 1,5 Mill. Kr. og af Kartofler
1,769 Mill. Kr.

Skovdriften. Det samlede Skovareal kan
sættes til 450000 ha, hvilket er 6,37 % af Rigets
samlede Skovareal. Af Rigets 18 Fylker har 12
mindre og kun 5 Fylker større Skovareal end
N. Løvskoven udgør 272475 ha, Barskoven
180472 ha. Statsskovene indtager i N. et Areal
af c. 190600 ha ell. omtr. 42 % af det samlede
Areal, heraf er 78420 ha Barskov. Vefsenskovene
fremviser en tæt Bestand med lange,
slankvoksne Stammer. Mellem Vefsen og Hatfjelddalen
ligger store Skovarealer, som i Beg. af forrige
Aarh. blev hærget af Skovbrand. Birken
behersker nu dette Omraade. Ranenskoven er mindre
slankvoksen og i Almindelighed kortere end i
Vefsenskovene, men Tilvæksten er god.
Saltdalens Jordsmon er særdeles skikket for
Fyrreskov, som giver udmærket Materiale til Baad-
og Skibsbygning.

Vandkraft. N. Fylke staar m. H. t.
Vandkraftens Størrelse som Nr. 2 af Landets Fylker
med en samlet Energimængde af 1,5 Mill. H. K.
Heraf er noget over Halvparten i Statens Eje.
Fra Fylkegrænsen mod Nord-Trøndelag til
Saltenfjordens Bund findes der langs den vordende
Nordlandsbane en Række betydelige Fossefald
og Vandløb med stor Vandføring. Disse
Vandfald repræsenterer i udbygget Tilstand en
Kraftmængde paa c. 800000 H. K., som fordeler sig
saaledes: Vefsna med Bielve 135000 H. K.,
Fusta 3000 H. K., Røssaaen 270000 H. K., Bjerka
63000 H. K., Andfiskaa 36000 H. K., Ranenelv
154000 H. K., Holmeelv 13000 H. K., Saltdalselv
19000 H. K. og Sulitjelmavasdraget 100000 H. K.
Af Vasdragsvæsenet er udarbejdet Planer for
Udnyttelse af Røssaaen, hvori Sjøfossen efter
Reguleringen vil yde 35000 H. K. Den er tænkt
som Kraftkilde for en Række Kommuner paa
Helgeland som et Led i Landsplanen for
Elektricitetsforsyningen. I Saltendistriktet nær Bodø
kan nævnes Sundfjordselven, Oldereidelven,
Valneselven og Hegmovasdraget, hvilket sidste er
under Udbygning, og hvor der vil blive opsat
Aggregater for 16000 H. K. Glomvandet, i Meløy,
som ligger 509 m o. H., har gennem Fykanaa
Afløb til Glomsfjordens Bund. Fykanaa ejes af
Staten og opgives i helt udbygget Stand at ville
repræsentere 128200 effektive H. K., heraf er
indtil 1923 53400 udbygget. Staten udlejer 45000
H. K. til Glomfjord Smelteværk, som ikke har
kunnet opfylde sine Forpligtelser, hvorfor det i
1923 blev solgt ved Tvangsauktion.

Bjergværksdrift. Man kan geol. set
skelne mellem 3 forsk. Zoner af den norske
Fjeldkæde inden for N. Først har man
Skærgaardens Skiferregion, saa inden for denne
Kystzonens Granitregion og inderst Dalstrøgenes
Skiferregion. Ved Siden af Glimmerskifer
optræder Granit, der dels forekommer som egne
Massiver, dels gennemvæver Skifrene, saa disse
antager en gnejslignende Karakter. Ogsaa
basiske Bjergarter forekommer. Det indre Dalstrøg
er et udpræget Ertsdistrikt. Her kendes for
Tiden betydelige og lovende Felter indeholdende
Jernmalm, Svovlkis, kobberholdig Svovlkis, Sølv,
Zink og Blymalme. N.’s ældste Bjergværksforetagende
var Ofolens ell. Bals Kobberværk, som
Lagmand Jørgen Henrichsen med flere fik
Koncession paa i 1636. Det er forlængst nedlagt.
Omkring 1800 blev Fuglevik-Ormlifeltet i Mo
Herred drevet en kort Tid, og omkr. Midten af
forrige Aarh. var der Prøvedrift i Rødøy og
Tjøtta Herreder paa Kromjernsten til Leren
Fabrikker ved Trondhjem. 1862 var der en
mindre Drift i Ranen paa sølvholdig Blyglans og
Zinkblende. Men den egl. Bjergværksdrift
begyndte dog først 1878—79 ved Driften af
Svenningdalens Sølvgruber i Vefsen. Denne blev
fortsat til 1900. 1887 begyndte Sulitjelma
Kobberværk sine Undersøgelser af Kobberkis- og
Svovlkisanvisningerne ved Langvand i Fauske Herred,
hvorpaa det har igangsat Drift. 1897
fremstilledes 300000 kg metallisk Kobber. 1894 begyndte
Bossmo Gruber i Mo Herred regelmæssig Drift,
senere er kommet til A/B Ofotens Malmfelt,
Bogen. Driften paa Jernmalmforekomsterne i
Dunderlandsdalen, hvorpaa der har været udført

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/1153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free