Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordling, ADolf - Nordling, Ernst Viktor - Nordlys - Nordmandsdalen - Nordmands-Forbundet - Nordmands Hage - Nordmandslaagen - Nordmann, Alexander von - Nordmann, Johannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stemningsfulde Søstykker. Hans Arbejder er
overordentlig kækt malede, stærkt summariske i
Fremstillingen og ofte højst rutinerede. N. er
repræsenteret med Billeder i Mus. i Sthlm og
Göteborg.
A. Hk.
Nordling [’no.rdlirj], Ernst Viktor, sv.
Retslærd, f. 25. Apr. 1832 i Sthlm, d. 26. Jan.
1898 i Upsala, Student 1849, Cand. jur. 1856, 1859
Docent i Upsala, s. A. Viceherredshøvding og
Adjunkt ved Univ. i Upsala, 1867 Prof. smst.,
1868 Dr. jur. h. c. i Lund, 1893 Dr. phil h. c. i
Upsala. N. var en original og selvstændig
Retsforsker, uden synderlig Interesse for den
retsvidenskabelige Systematik, men med et skarpt
Blik for det praktiske Retslivs Fordringer. Han
stod i forreste Linie af sin Tids Civilretslærere;
hans Indflydelse paa Lovgivning og Praksis
var indgribende; den af ham i Kontraktslæren
hævdede Aftaleteori minder om den i dansk Litt.
opstillede Tillidsteori. Som Skribent var N.
meget frugtbar; en fremtrædende Plads i hans
Forfatterskab indtager hans Forelæsninger, som
dog ikke blev udg. af ham selv, men af hans
Elever gennem Jur. Forening i Upsala, saaledes
»Anteckningar efter prof. E. V. N.’s
föreläsningar öfver ärfdabalken« (1872, 3. Opl. 1886),
»...om boskilnad och om hehandl. af död mans
bo« (1875, 3. Opl. 1892), og »...svensk
civilrätt allmänna delen« (1882, 2. Opl. 1891).
Foruden en Del Afh. i Naumann’s Tidsskr.,
»Tidsskrift for Retsvidenskab« o. l. skrev N.
endvidere »Om servituter enligt svensk lag. I.
Allmänna bestämmelser« (1859, 2. Opl. 1868), »Om
remedia juris enligt svensk lag« (1863, Upsala
univ.’s-årsskr.), »Om lösöreköp enligt kongl.
forordningen den 20. november 1874« (1866, 2.
Opl. 1877), »Om res fungibiles och dermed
sammenhänigende ämner« (1867, Upsala
univ.’s-årsskr.), »Om lagfarts- och inteckningsväsenets
ordnande« (1869), Festskriftet »De nye lagfarts-
och inteekningslagarne med tillhörande
författningar« (1877, 2. Opl. 1883), »Om präskription
enligt svensk allmän formogensrätt« (1877),
»Førhandlingen om förmögenhetsrättsliga saker
om bevisbördans fördelning mellan stridande
parter« (1886) o. a. Som Forhandlingsemne paa 2.
nord. Juristmøde i Sthlm 1875 fremlagde N.
Afh. »Om makars egendlomisrätt«. Han deltog med
Iver i Upsalas kommunale Liv; et litterært
Vidnesbyrd herom er bl. a. hans »Om tyfoidfeberen
i Upsala vinteren 1883—84 samt dess
administrativa och juridiska följder« (1884). (Litt.:
E. T. (rygger) i »Tidsskrift for Retsvidenskab«
XI [1898, S. 353—54]).
Fz. D.
Nordlys, se Polarlys.
Nordmandsdalen, se Fredensborg Slot.
Nordmands-Forbundet er Navnet paa en
Sammenslutning, organiseret paa et Møde i Kria
21. Juli 1907, hvis Formaal er at vedligeholde
Forbindelsen og styrke Samholdet mellem
Nordmænd i og uden for Norge og at samle
Nordmænd i alle Verdensdele til fælles Arbejde for
norsk Kultur og norske Interesser. N. fik straks
stor Tilslutning (ved Oprettelsen 4242
Medlemmer) og havde 30. Juni 1923 48518 Medlemmer,
hvoraf i Norge 24268, i andre europ. Lande 1500,
i Afrika 311, i Amerika 22199, i Asien 83 og i
Australien 157. Forbundets Budget for 1923 var
74581 Kr. Dets Byggefond udgør 217332 Kr.
Styret bestaar af syv Medlemmer, der ved deres
Side har et Raad paa 50 Personer. Forbundet
har siden Starten udg. Maanedsskriftet »N.« og
begyndte i 1923 at publicere et Ugeskrift
»Nordmænd jorden rundt« og et Julehæfte. Dets
første Formand var Stortingspræsident Carl
Berner; nuværende Formand er Dr. med. F. G.
Gade.
(K. F.). Wt. K.
Nordmands Hage, 1) Fakse Bugt, Nord for
Jungs Hoved. Paa Hagen findes c. 2 m Vand;
den er paa Nordsiden og Vestsiden stejlt
affaldende til 11 à 13 m og afmærket med en
Vager. 2) ved Hals, en smal1 3 km lang Odde,
som løber mod Sydøst og danner Nordsiden af
Indløbet til Limfjorden; den kan være tør ved
Lavvande. 3) i Limfjorden; den er netop
overflydt og ligger paa, Nordsiden af det over 6 m
dybe Sejlløb, Hagedyb. Et meget smalt Løb med
indtil 8 m Vand gaar Nord om N. H., men
benyttes ikke til Sejlads. Den er afmærket med
Vagere paa Vestenden, Sydsiden og Østenden;
alle staar i 3 m Vand.
G. F. H.
Nordmandslaagen, Indsø paa
Hardangervidden, Hordaland Fylke. N. er et 10,64
km2 fiskerigt Vand med Afløb til
Numedalslaagen. Det ligger 1260 m o. H. paa Grænsen
mellem Eidsfjord og Ullensvang Herreder. Ved
Østenden ligger Sandhaug Turisthytte og midt
paa Vandets Sydside Bessebod.
M. H.
Nordmann [’nordman], Alexander von,
finsk Zoolog, f. 1803 i Ruotsinsalmi, d. 1866 i
Helsingfors, blev 1821 Student, 1827 Dr. phil.
og rejste derefter til Berlin, hvor han 1831 blev
med. Doktor. Aaret efter kom han til Odessa
som Prof. i Zoologi og Botanik og foretog
herfra talrige Undersøgelsesrejser, f. Eks. til
Kaukasus og Krim; 1849 ansattes han endelig som
Prof. ved Univ. i Helsingfors. Han var en for sin
Tid ualmindelig dygtig Mikroskopiker; bl. hans
talrige videnskabelige Arbejder, der strækker
sig snart sagt til alle Dyrerigets Hovedgrupper,
indtager derfor ogsaa forsk. Undersøgelser over
de lavere Dyrs Bygning og Udvikling en
fremtrædende Plads. Bl. hans Værker kan her
nævnes: »Mikrographische Beiträge« (1832), der
beskriver forsk. Fladorme, Bearbejdelser af
Indvoldsormene i 2. Udg. af Lamarck’s Histoire
naturelle (1840), »Natur- und
Entwicklungsgeschichte des Tergipes« (en Snegl) (1845),
Symbolæ ad monographiam Staphylinorum (1845);
endelig Observations sur la Faune pontique, der
udkom 1840 som 3. Bd af Beretningen om en
under Grev Demidoff foretagen
Undersøgelsesrejse og beskriver dennes zool. Udbytte, navnlig
talrige Fisk.
R. H. S.
Nordmann [’nårtman], Johannes (opr.
Rumpelmaier), østerr. Forf., f. i
Landersdorf 13. Maj 1820, d. i Wien 20. Aug. 1887.
Han studerede Filosofi i Wien, blev Lærer og
Journalist og udg. i Revolutionsaarene 1848, da
han var Medlem af den akademiske Legion,
»Trutznachtigallen«, der efterfulgtes af »Die
Zeit« (1849), »Der Salon« (1853), »Der
Wanderer«, der udkom 1863—69, og »Neue
illustrierte Zeitung«, 1873—79. I sine sidste Leveaar var
han knyttet til »Neue freie Presse«. I »Gedichte«
(1847) forsøgte N. sig med Held i Tidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
