Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordpolsekspeditioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
atter — for tredje Gang — at maatte gaa i
Vinterhavn ikke langt fra den sidste. Skibet frøs
inde i »Gaasefjord« ved Ellesmere-Landets
sydvestlige Hjørne, og da Isforholdene hele dette
Aar var slette, kom det kun løs for paa ny —
fjerde Gang — at overvintre et kort Stykke fra
den foregaaende Vinterhavn. Tiden benyttedes
paa fortrinlig Maade til langt udgaaende
Slæderejser, der førte til Opdagelsen af de store
Øer: »Ellef og Amund Ringnes’ Lande« samt
det store Axel Heiberg’s Land, V. f. Kong Oskar’s
Land.
Den længste Slædetur varede 91 Dage, Kyster,
Øer og Sunde i Farvandet mellem Jones-Sund i
S., Nansens-Sund (mellem Axel Heiberg’s Land
og Grant-Land) i N. og Prins Gustav Adolf’s
Hav i V. blev systematisk undersøgte og
kortlagte, og et stort vidtforgrenet Polaromraade
blev vundet for Forskningen. Fra det nordligste
Punkt paa Axel Heiberg’s Land (81° 20′ n. Br.)
var intet Land at se i N. ell. NV.
Næsten overalt fandt Ekspeditionen Levninger
af Eskimobebyggelser, baade Vinterhuse og
Sommerteltpladser; derimod ingen Mennesker.
Paa ingen af de nyopdagede Øer fandtes
Isbræer. Derimod var Kong Oskar’s Land dækket af
Indlandsis, hvorfra Bræer kom ned. Paa mange
Steder var fundet stor Rigdom paa Vildt:
Moskusokser, Ulve, Harer, Bjørne, Ryper o. s. v.
Det lykkedes endelig 15. Juli 1902 at faa
»Fram« løs af Isen. Skibet naaede nu hjem 20.
Septbr, efter 4 1/2 Aars Fraværelse. Siden Frants
Josef’s Lands Opdagelse var der ikke sket saa
betydelige geografiske Opdagelser af Land
inden for Polarkredsen.
Peary havde ikke givet tabt, og 1905
sejlede han ud for syvende Gang paa det fortrinlig
indrettede og udrustede Skib »Roosevelt« (Kapt.
Rob. Bartlett), som blev bygget til ham,
og atter op gennem Smith-Sund. Isforholdene
var dette Aar ualm. gunstige, og Skibet naaede
helt op til Nordkysten af Grant Land, hvor det
gik i Vinterhavn ved Kap Sheridan paa 82° 30′
n. Br., og hvorfra der udlagdes Depoter til den
kommende Slæderejse, mod Polen, hvilken blev
tiltraadt i Febr Maaned 1906. Atter denne Gang
ledsagedes Peary af Henson. P. Gr. a. aabent
Vand, Drift med Isen og Storm blev denne
Rejse overordentlig anstrengende og farefuld,
men Ekspeditionen naaede dog 87° 6′ n. Br.,
ell. 33 Min. længere frem mod Maalet, end
Italieneren Cagni var naaet fra Frants Josef’s
Land 1900. Hjemrejsen var præget af uendelige
Strabadser. Dog bjergede de kække Mænd ikke
blot sig selv, men de reddede ogsaa Livet paa
en af de Understøttelsesekspeditioner, som var
udsendte fra Skibet. 116 Dage efter, at dette
var blevet forladt, naaede man tilbage. Efter at
have hvilet sig en Uge brød Peary nu op paa
en Slæderejse langs Nordkysten af Grant-Land
i vestlig Retning. Paa denne Rejse mente han at
have set nyt Land (det saakaldte
Crockerland) i det fjerne omtr. paa den 83.
Breddegrad og den 102. Længdegrad. Efter
Hjemkomsten til »Roosevelt« gik Ekspeditionen hjem til
Amerika, idet Skibet brød sig Vej gennem det
isfyldte Farvand mellem Grønland og
Grant-Land.
Dr. Frederick A. Cook, en af Peary’s
Deltagere i Grønlandsfærden 1891—92, som
siden havde været i Sydpolarlandene, blev paa
Bekostning af den amer. Millionær John R.
Bradley udsendt paa N. 1907. Paa Jagten
»Bradley« ankom han til Smith-Sund, overvintrede
hos Eskimoerne ved Annotok, lidt N. f. Etah,
og tiltraadte, 19. Febr 1908, en Slæderejse over
Ellesmere Land med 10 Eskimoer, 107 Hunde
og 11 Slæder (en hvid Mand forlod snart
Ekspeditionen og vendte om). I Nansen-Sundet
fandt de rigeligt Jagtudbytte, som for en Del
lagdes i Depot. 18. Marts gik 6 Eskimoer
tilbage fra Axel Heiberg Landets Nordspids (81°
20′). Nu tiltraadtes med 4 Eskimoer Rejsen ud
over Polarhavet fra det vestlige Forbjerg paa
Grant-Land, hvilket Peary kalder »Landsend«,
Sverdrup derimod »Lands-lokk« (81° 36′). 3
Dage senere sendtes 2 af disse Eskimoer
tilbage, og Cook var Resten af Vejen alene med
2 Eskimoer og 26 Hunde. Nordpolen angav
han at have naaet 21. Apr. 1908; dog har han
ikke kunnet fremlægge Observationer, som
kunde bekræfte dette. Under Marchen N. paa
mente Cook at have set Land i V. omtr. paa
84° 47′ og 102° v. L. Under Tilbagerejsen vilde
han søge til Depoterne i Nansen-Sund, men
drev med Isen S. over ad Jones-Sund til. Her
overvintrede han ved Kap Sparbo, hvorfra han
15. Apr. 1909 naaede til Udgangspunktet
Annotok. Herfra gik han med Slæde til dansk
Nordgrønland og videre til Kbhvn. Nordpolen havde
han sikkert ikke naaet.
Peary’s utrættelige Anstrengelser for at naa
Nordpolen skulde endelig krones med Held.
Medens Cook var borte, udrustede Peary sin
ottende Ekspedition. Dampskibet
»Roosevelt« (Kapt. Bartlett) var atter stillet til
hans Raadighed, og 6. Juni 1908 afgik Skibet fra
New York. Derefter anløbtes Kap York og Etah,
Her afventedes Hjælpedamperen »Erik«, som
10. Aug. kom med Kulbeholdninger o. s. v. En
Del oplagdes paa Stedet, Resten toges om Bord
i »Roosevelt«, og Peary gik nu videre N. paa
med dette Skib. 1. Septbr naaedes Peary’s
Vinterhavn fra 1905 til 1906 ved Kap Sheridan,
hvor der nu igen overvintredes. Paa talrige
Jagtekspeditioner ind i Landet samledes
Forraad til Slæderejsen mod Polen, hvilken
tiltraadtes 15. Febr 1909, idet Peary gik langs
Kysten til Kap Columbia (83° 7′) paa
Nordspidsen af Grant-Land, hvorfra Slæderejsen over
Polarhavet begyndte. 7 Hvide, 17 Eskimoer, 133
Hunde og 19 Slæder dannede til at begynde
med Ekspeditionen, men efterhaanden sendtes
de tilbage, Hold efter Hold. Kaptajn Bartlett
f. Eks. paa 88° n. Br. I øvrigt havde
Ekspeditionen straks været opholdt af aabent Vande i 9
Dage, og siden arbejdede man sig fremad under
store Anstrengelser. 28. Marts passeredes den
paa forrige Rejse naaede højeste Breddegrad,
og nu fortnedes Farten ganske enestaaende.
6. April 1909 kunde Peary endelig,
kun ledsaget af Mulatten Henson
og 4 Eskimoer, plante
Stjernebanneret paa Nordpolen. Efter 30 Timers
Ophold, der bl. a. benyttedes til, at Peary drog
et Stykke over samme, vendte Ekspeditionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
