Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordpolsekspeditioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindst under Verdenskrigen — Spitsbergen,
hvor der bl. a. fandtes Kullejer, Genstand for
Forsøg paa Udnytten af disse i økonomiske
Øjemed. Dertil kan endnu føjes, at navnlig
Spitsbergen i Sommertiden blev et yndet
Udflugtssted for Turister, som med store Turistdampere
via det nordlige Norge i faa Dage kunde naa
ind i det arktiske Omraade og der faa et Glimt
af Polarnaturen at se, for lige saa ilsomt at
vende tilbage efter Sommerferien til deres
daglige Dont. — Ogsaa Fangstmænd og Jægere har
fundet Erhverv i disse ugæstmilde Egne, og især
norske Sælfangerkaptajner har i høj Grad
bidraget til Kendskabet af Lokaliteterne i det
nordlige Ishav om Spitsbergen og Frants Josef’s
Land m. m. Vi har omtalt enkelte af deres
vigtigste Opdagelser og skal kun nævne, at de
gentagne Gange har omsejlet hele Øgruppen,
passeret Sundene mellem Øerne og landet paa
selv de mest afsides af disse. Norske
Fangstmænd er nu de eneste, som overvintrer paa
Spitsbergen; tidligere var det overvejende
Russere, som indlod sig herpaa. Disse optræder fra
Slutn. af 17. Aarh. som Jægere og Fangere,
og de overvintrede siden smst. for at jage Bjørn,
Sæl og Ræv. 1720 fandt den første ufrivillige
Overvintring Sted. 1743—49 tilbragte 4 russiske
Matroser 6 Aar paa en Ø, S. for Stans Forland
(= Edge Ø). Af disse naaede 3 tilbage til
Archangel. Lige til 1852 fandt der hyppigt slig
Overvintring Sted paa Spitsbergen af russiske
Fangstmænd. Deres efterladte Hytter ligger nu
i Ruiner paa Vest- og Nordsiden af
Vest-Spitsbergen, paa Stans Forland og i Mundingen af
Storfjord (mellem Stans Forland og
Vest-Spitsbergen). De drev navnlig Hvidfiskefangst, og
det var haardføre Folk, paa hvem Landet
aabenbart havde en ikke ringe Tiltrækning. Den
russiske Eremit, Staratschin, tilbragte endog
30 Aar paa Spitsbergen, deraf engang 15 Aar i
Træk. Han døde 1826.
Vi skal dernæst give en samlet Oversigt over
de vigtigste Forskningsrejser til
Spitsbergen igennem de sidste 40 Aar:
1882 besøgtes Isfjord paa Vest-Spitsbergen af
den fr. Geograf Charles Rabot. S. A. var
de sv. Geologer Dr. A. G. Nathorst og De
Geer smst., og Vinteren 1882—83 tilbragte en
sv. meteorologisk Ekspedition ligeledes i Isfjord.
1889 besøgte Tyskerne W. Kükenthal og A.
Walther fl. St. paa Spitsbergen, om Bord i en
norsk Jagt. De var udsendte af det geografiske
Selskab i Berlin. 1890 foretog Svenskeren
Gustaf Nordenskiöld, en Søn af
Nordvestpassagens berømte Gennemsejler, Hornsund og
Isfjord paa Vest-Spitsbergen om Bord i en norsk
Jagt. 1892 kom den fr. Krydser »La Manche« til
Vest-Spitsbergens Kyster. Den havde Geografen
Charles Rabot med. 1896 var en sv.
geologisk Ekspedition under De Geer paa
Vest-Spitsbergen i Bell-Sund og Isfjord. S. A. gjorde
den eng. Geolog Sir Martin Conway en
Rejse i det Indre af Landet mellem Isfjord og
Bell-Sund paa Vest-Spitsbergen. S. A. opmaalte
og oploddede Fyrst Albert I af Monaco
Røde-Bay paa Nordkysten af Vest-Spitsbergen.
Han havde forud gjort sig bekendt ved
oceanografiske og oceanologiske Undersøgelser og
besøgte gentagne Gange Polarhavet, ledsaget af
Videnskabsmænd, ligesom han bekostede
adskillige Videnskabsmænds Forskningsrejser i
Polarlandene. 1897 gjorde Sir Martin
Conway en ny Rejse til Vest-Spitsbergen og
foretog Undersøgelser i det Indre Ø. f. Kings-Bay
paa Vestkysten; 1898 besøgte Svenskeren A. G.
Nathorst Spitsbergen med en Ekspedition
om Bord i »Antarctic« og ledsaget af en Stab af
Videnskabsmænd. Øgruppen blev omsejlet, og
der landedes fl. Steder. 1899 gik Ekspeditionen
til Østgrønland (jfr. ovf.). Fra begge Steder
hjembragtes store vidensk. Resultater. 1898 blev
»Victoria Øen« mellem Spitsbergen og Frants
Josef’s Land opdaget af de norske
Sælfangerkaptajner Joh. og P. W. Nilsen samt L.
Sebulonsen. Af stor Bet. var de i Aarene
1898—1902 foretagne Gradmaalingsarbejder paa
Spitsbergen, hvilke udførtes af sv. og russ.
Ekspeditioner under Jäderen og De Geer,
Sergiewski, Bunge og Tschernyschew.
1899 foretog Svenskeren J. G. Anderson
Undersøgelser paa Bjørnø. 1902—03 foretog
Nordmanden, Prof. Birkeland
Nordlysiagttagelser paa Axelø i Bell-Sund ved Vest-Spitsbergen.
1908 var en norsk Ekspedition med Geologen
Adolf Hoel og en sv. do. med De Geer
paa Vest-Spitsbergen, hvor sidstnævnte foretog
geologiske og Gletscherundersøgelser. Fyrst
Albert af Monaco besøgte 1906 paa ny
Farvandene omkr. Spitsbergen med sin Yacht
»Princesse Alice«. Han ledsagedes af fl.
Forskere, saaledes Skotten Dr. W. E. Bruce (som
i alt 8 Gange kom til at forske paa Spitsbergen)
og den fra den anden »Fram«-Ekspedition
kendte Ritmester Gunnar Isachsen, der bl. a.
udforskede det Indre af Landet mellem
Cross-Bay og Wood-Bay paa Vest-Spitsbergen. Ogsaa
1907 drev disse Herrer Undersøgelser paa
Spitsbergen for Fyrstens Regning. Isachsen
udsendtes endvidere derhen 1909 med en norsk
Stats-Ekspedition, der havde topografiske og
geologiske Formaal, ligesom han 1910 fortsatte
saadanne. Ogsaa Dr. Bruce kom igen til
Spitsbergen 1909 og senere (jfr ovf.). S. A.
besøgtes Øgruppen af Nordmanden Ho1msen.
1910 kom en tysk arktisk Zeppelin-Ekspedition
til Vest-Spitsbergen med Skibet »Mainz«.
Svenskerne havde, som antydet, vundet
store videnskabelige Triumfer paa Spitsbergen,
og de vedblev med at sende
Undersøgelsesekspeditioner derop. Da de 1909 kunde holde 50 Aars
Jubilæum m. H. t. Undersøgelser paa
Spitsbergen, oplyste de, at der i den forløbne Periode
havde været udsendt i alt 24 Ekspeditioner, i
hvilke havde deltaget 76 Videnskabsmænd, 8
Læger og 27 Søofficerer (jfr »Ymer« 1909). Det
blev ikke derved, thi siden har fl. sv.
Videnskabsmænd gæstet Spitsbergen, saaledes bl. a.
Prof. E. Anderson, flere Gange.
Norske Videnskabsmænd var ogsaa stadig
virksomme paa Spitsbergen. 1911 var Geologen
O. Holtedahl med 2 Ledsagere deroppe,
1911, 1912, 1913 og 1914 Geologen Birger
Jacobsen, 1912 Kapt. A. Staxrud og
Ingeniør A. Kolle, 1914 ligeledes en norsk
Ekspedition, 1918 Geologen Adolf Hoel og
Marinekaptajn Sverre Røvig o. s. v. Disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
