Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordpolsekspeditioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Videnskabsmænd og Topografer bar foretaget
hydrografiske, geologiske og topografiske
Undersøgelser samt Undersøgelser af Kulfelter og
Fosfatlejer. Siden Aaret 1900 har den norske
Stat endvidere udrustet fl. oceanografiske
Ekspeditioner til »Det norske Hav«.
1913 blev der oprettet en traadløs
Telegrafstation paa Spitsbergen. S. A. udgik en fransk
Ekspedition til Frants Josef’s Land med Jules
de Payer, Søn af Øgruppens første Opdager.
En norsk Damper førte Ekspeditionen frem,
men den havde ikke Held med sig. S. A.
foretog Ingeniør Pallers Undersøgelse paa
Spitsbergens Indlandsis, udsendt paa Bekostning af
Fyrsten af Monaco. S. A. bekostede Fyrsten
Udsendelsen af en schweizisk Ekspedition under
Ingeniør Herman Stoll med to Ledsagere
til Spitsbergen; men der opkom Stridigheder
mellem Deltagerne, og to vendte hjem. 1914
besøgtes Spitsbergen af en tysk meteorologisk
Ekspedition, og s. A. foretoges der smst.
jordmagnetiske Undersøgelser for
Carnegie-Instituttet i Washington.
Efter Verdenskrigen er Spitsbergens
Undersøgelse bl. a. bleven fortsat af I. M.
Wordie’s Ekspedition til Prins Karl’s Forland
1919—20, ligesom en hollandsk Ekspedition under
H. H. Drenelhuys og E. C. Abendanon
var paa Spitsbergen 1920.
Spitsbergen blev til Tider et meget yndet
Maal for Sejlsportsmænd. Allerede 1856
besøgte Lord Dufferin Vestlandet med
sin Yacht »Foam«, og 1871 og 1872 kom Britten
Leigh Smith og konstaterede Nordlandets
Udstrækning — og saaledes kom jævnlig andre
Lystrejsende gennem Aarene. Hertug
Philippe af Orleans, som 1905 med »Belgica«
havde været paa Grønlands Østkyst, var 1907 i
det kariske Hav og gik op langs Vestkysten af
Novaja Semlja, men maatte vende om paa 78°
n. Br. Atter 1909 foretog Hertugen et
Sommertogt med »Belgica« til Jan Mayen, Østgrønlands
Kyst, Spitsbergen og Frants Josef’s Land, hvor
han ankrede et Par Dage ved Pritsche Øen.
Det var hovedsagelig en Jagttur, men der
medfulgte dog nogle Videnskabsmænd.
Der fandt desværre i disse Aar en skændig
Nedslagtning af Polarvildt Sted, uden Hensyn
til, at derved ødelagdes Eksistensbetingelserne
for fremtidige Ekspeditioner. Den eng.
Sportsmand C. V. H. Peel foretog 1908 en komplet
Nedslagtning af Vildt paa Frants Josef’s Land;
og et Wiener Jagtselskab under Arkitekten
Kmunke, i hvis Følge der for Skams Skyld
var en Zoolog Lorenz, besøgte Østgrønlands
Kyster ved Frants Josef’s Fjord, hvor de
nedlagde en Mængde Storvildt, især Moskusokser,
derpaa gik de til Spitsbergen paa Rensdyrjagt.
Paa dette sidste Sted, hvortil der jo nu hvert
Aar regelmæssig førtes Turister, gik det især
ofte haardt ud over Vildtet.
Industrielle Foretagender
vedrørende Fangst og Fiskeri samt Bjergværksdrift,
især Kul, er skudte op paa Vest-Spitsbergen,
og Øgruppen har været et attraaet Maal for fl.
Nationer; men Norge er nys gaaet af med
Sejren og har opnaaet Anerkendelse af sin
Besiddelsesret fra de fleste Stater.
VII. Nordøstpassagen og
Polarhavet N. f. Sibirien. Omtr. samtidig med
at de første Ekspeditioner udsendtes for at finde
Nordøstpassagen, begyndte man ogsaa fra
Rusland over Land at udvide Kendskabet til
Sibirien. Kosakker og Pelsjægere naaede snart
Ishavskysterne og det stille Hav (1639). En kort
Tid benyttedes Søvejen fra Arkangelsk til Obj og
Jenissej af Pelsjægerne, men den blev forbudt
af Regeringen, da den begunstigede Smugleriet.
Jelisei Busa undersøgte Lena-Deltaet,
Floderne Olenek og Jana (1637—39). Postnik
opdagede Indigirska (1640). Ved Kolyma
anlagdes en Station af Staduchin (1644).
Ignatijev kom i Forbindelse med de krigerske
Tsjuktsjere (1646) paa Asiens Nordøstpynt.
Deshnew og andre Kosakker omsejlede 1648
Asiens nordøstlige Hjørne ved Berings-Strædet
Østtkap, senere Kap Deshnew) og naaede
Kamtshatkia S. f. Anadyr-Bugten. Danskeren Vitus
Bering udsendes af Russerne til Asiens
nordøstlige Egne 1725, udruster i Okotsk Skibe og
trænger frem til 67° 15′ n. Br., kortlægger
Nordøstasiens Hjørne, vender 1730 hjem;
imidlertid siges Michael Gwosdew at have
naaet Amerikas Kyst. Bering leder derpaa
Verdens største geografiske Foretagende: den
store nordiske Ekspedition,
ledsaget af flere Videnskabsmænd (G. F. Müller,
Gmelin d. Ældre, la Croyère, Steller) og
Officerer. Opgaven var Udforskning af Asiens Kyster
fra Kara-Havet til Japan. 1734—43 anstrengte
Russerne sig langs Ishavskysten for at
kortlægge den og dermed finde Nordøstpassagen.
Malygin og Skuratow naar fra
Kara-Havet til Obj-Bugten, Owzyn kortlægger
Kysten mellem Obj og Jenissej. Danskeren Peter
Lassenius og Prontschischtschew
bukker under. Chariton og Dimitrij
Laptev angriber Tajmyr og Berings-Halvøen.
Tschjeljuskin (Tsjoljuskin) betræder 1742
den gl. Verdens nordligste Spids. Asiens
Nordkyst bliver kortlagt i hele sin Udstrækning.
Samtidig kortlægger Danskeren Morten
Spangberg Japan og Kurilerne. Bering selv
afsejler 1740 til Kamtsthatka, anlægger Byen
Petropavlovsk og tiltræder 1741 sin store Rejse
til Amerika. Han finder sin Død paa
Berings-Øen efter at have vist, at Berings-Strædet
adskiller Asien og Amerika.
James Cook gaar 1778 gennem
Beirings-Strædet for at finde Nordøstpassagen, men vender om.
Hans Næstkommanderende Clarke gør Aaret
efter et lgn. Forsøg, han naar 70° 30′, men
erklærer en Fremtrængen her for »ren Galskab«. I 19.
Aarh.’s Beg. foretager Russerne dog yderligere
Forskninger ved det sibiriske Ishav. 1803—26
udsendes Adam og Johan v.
Krusenstern, Golovnin, Otto v. Kotzebue,
der ledsagedes af Digteren Chamisso, og
endvidere Bellingshausen paa forskellige
Farter gennem Berings-Strædet. F. v.
Wrangel og Anjou sendtes 1820 til Ishavskysterne.
Wrangel hørte om et stort Land i N., hvilket
han forgæves søgte at naa. Kellet, der 1849
sejlede gennem Berings-Strædet for at finde
Franklin, opdagede Herald-Øen; mente
endvidere at have set en anden Ø og et større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
