Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordpolsekspeditioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Russerne havde oprettet 3 traadløse
Telegrafstationer ved Karahavet til Brug for Skibe, som
kom i disse Egne. De gjorde god Fyldest. 1920
var Otto Sverdrup atter i Karahavet,
hvor han reddede en russ. Isbryder »Solowel«,
I øvrigt var der gennem Aarene gjort meget for
at faa en regelmæssig Sejlads i Gang igennem
Karahavet til de sibiriske Flodmundinger i
Handelsøjemed, og ofte var Sejladsen lykkedes. Paa
en saadan Rejse, der var udsendt af et
norsk-eng. Handelskompagni, fulgte Fridtjof
Nansen med 1913. Søvejen til Sibirien, hvis bedste
Periode er fra Aug. til Oktbr, er dog stadig
ret usikker.
Til Slutning skal vi omtale en
Polarekspedition, af hvilken der har gaaet stort Ry, men
som foreløbig ikke har givet andet Resultat end
Nordøstpassagens Gennemsejling paa ny.
Roald Amundsen, som havde erobret
Sydpolen, begyndte allerede 1915 at interessere
sig for at benytte Flyvemaskinen til dermed at
naa Nordpolen, idet han dog med Skib vilde
nærme sig denne saa meget som muligt og
derefter fuldføre Resten af Strækningen med
Aeroplan. Dette var saa imaget rimeligere, som det
var bleven underkastet Tvivl om, hvorvidt
Teorien om Strømdriften over Nordpolen var
rigtig. Roald Amundsen havde altsaa til
Hensigt at genoptage Nansen’s gl. Plan om med
Skib fra Farvandet ved de nysibiriske Øer at
søge at drive over Polhavet for eventuelt at
tilbagelægge det sidste Afsnit af Rejsen gennem
Luften. Der blev bygget et fortræffeligt Skib til
Isbavsfart, »Maud«, og Sommeren 1918 forlod
Ekspeditionen Norge. 19. Aug. passeredes
Jugorstrædet, tæt pakket af Is, den 31. s. M. Dickson
Øen, hvor Proviant og Hunde kom om Bord.
Farten fortsattes; men ud for Kap Tschjeljuskin
mødte der saa stærke Ishindringer, at videre
Færd maatte standses og der maatte
overvintres. Skibets traadløse Telegraf svigtede i øvrigt,
og to Mand bragte herfra over Land Meddelelse
hjem. Først 12. Septbr 1919 lykkedes det »Maud«
at komme videre forbi Taimyr Halvøen under
vanskelige Forhold, og man dampede Ø. paa;
men mellem de nysibiriske Øer og Kontinentet,
paa 73° n. Br., indefrøs Skibet og drev i Isen.
Paany maatte man overvintre, denne Gang Ø.
for Kolyma Mundingen paa Ajon Øen. Her
tilbragtes Vinteren 1919—20, og her traf man paa
Indfødte. Da de i Oktbr med deres
Rensdyrhjorde drog til Fastlandet, fulgte Dr. H. U.
Sverdrup med, og han vendte først tilbage
til Skibet 11. Maj 1920, efter at have haft
Lejlighed til at studere disse lidet kendte Folks
Sæder og Skikke. To Medlemmer af
Ekspeditionen bragte 1. Decbr 1919 Post til Anadyr og
vendte 11. Jan. 1920 tilbage til Skibet. 6. Juli
s. A. kom »Maud« løs af Isen, og 27. s. M.
ankom Ekspeditionen til Norne i Alaska.
Nordøstpassagen var saaledes paa ny bleven
gennemsejlet. Det Udbytte, som Ekspeditionen havde
haft, var navnlig etnografiske og ornitologiske
Iagttagelser; geografiske Opdagelser var ikke
gjort. Efter et kort Ophold i Nome forlod
»Maud« Stedet 8. Aug. for, om muligt, ved
Wrangel Ø at kunne begynde Driften over
Polhavet, hvilken man maatte vente kunde
vare 5 Aar. 27. Aug. naaede »Maud« Serdze
Kamen paa den asiatiske Side, men blev her
standset af Pakis, og 17. Novbr lagde Isen sig
fast om Skibet. Vinteren 1920—21 var
forholdsvis mild, og Styrmand Wisting og Dr. Sverdrup
foretog fra 31. Jan. til 10. Apr. navnlig
magnetiske Observationer langs Kysterne i sydlig
Retning. 27. Maj forlod Amundsen det indefrosne
Skib og naaede Nome over Østkap 20. Juni.
»Maud« kom fri af Isen og gik til Seattle. — Et
nyt Fremstød forberedtes og iværksattes 1922,
Oig det var nu Meningen, at Amundsen vilde
begynde Flyvningen mod Polen fra Point
Barrow 20. Juni; men Skibet kunde ikke naa saa
langt, og Foretagendet blev da udsat til 1923;
men nu viste det sig, at Aeroplanet, en J. L.
Metalmaskine (Johan Larsen-Juncker), døbt
»Elisabeth«, med Landingsski og
Benzin-Beholdning til 34 Timer — mere end nok til at
overflyve Strækningen Point Barrow—Polen og
derfra til Spitsbergen, henh. 1400 miles og 650
miles — ikke var paalideligt, og Flyverfærden
blev opgivet for dette Aar. Hjælpeekspeditioner
var imidlertid allerede blevne udsendte. Den
norske Stat havde, som ovf. fortalt (jfr II)
udsendt Kaptajn Godfred Hansen, som nedlagde
Depot paa Grant Land ved Kap Columbia, og
yderligere var der sendt tre af den norske
Marines Flyvere til Spitsbergen, som derfra
med to Aeroplaner skulde foretage
Rekognosceringsture for at spejde efter Amundsen, som
jo efter Planen skulde komme denne Vej.
Endelig var den danskfødte Skibsreder Hakon
Hammer fra Seattle i Alaska 1923 kommen
til Europa for med to Fagmænd: Direktøren
for Juncker’s »Luftverkehr« og en
Flyverløjtnant — ligeledes fra Spitsbergen — at flyve
Amundsen i Møde, ludkaste Signaler og
Proviant. Maskinen, de førte med sig, var
paaregnet at kunne være i Luften 20—26 Timer,
med andre Ord til Nordpolen og tilbage til
Spitsbergen i eet Træk, — men da
Efterretningerne kom om, at Amundsen havde opgivet sin
Flyverfærd, faldt disse Planer bort, og
Deltagerne vendte hjem. Amundsen (haivde imidlertid i
Vinteren 1923—24 aflagt Besøg i Norge, og det
var hans Hensigt at foretage Flyvningen i
Sommeren 1924, men denne Gang fra Spditsbergen
mod Nordpolen og videre til Alaska. Planen er
imidlertid ogsaa denne Gang bleven foreløbig
opgivet af Mangel paa tilstrækkeliige Pengemidler.
At naa Nordpolen gennem Luften vil sikkert
være lettere fra Spitsbergen end fra Alaska,
eftersom Afstanden er kortest fra førstnævnte
Sted. Den videre Tur fra Spitsbergen til
Alaska vil komme til at gaa over
fuldstændig ukendte Dele af Polarhavet over et
Areal saa stort som Tyskland, hvor der kan
opdages betydelige Landomraader, hvis de
findes. Midtpunktet for Polaromraadets relative
Utilgængelighed ligger paa omtr. 83° 50′ n. Br.
og 160° v. Længde, at dømme efter de Punkter,
til hvilke Skibs- og Slædeekspeditioner hidtil
har kunnet naa — og netop over dette mægtige
Areal vil Flyvemaskinen kunne vinde frem —
om alt gaar vel.
Nordpolsrejserne, der først havde
udelukkende praktiske Formaal: Opdagelse af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
