Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordpolsekspeditioner - Nordpunkt - Nordquist, Per - Nordqvist, Johan Conrad - Nordqvist, Oscar Fritjof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Passage paa nordlig Breddegrad fra Europa til
Kina, som siden blev befordret af Hvalfangsten
o. a. Fangstfærder, gik derpaa over til at løse
mere videnskabelige Opgaver. Teorien om det
aabne Polarhav spillede saaledes en Tid en
Rolle, og til de seneste Tider formede mange
Rejser sig nærmest som et Kapløb om at naa
det Punkt, bvor Jordens Akse ender — selve
Nordpolen; men da dette Punkt er bleven naaet
af Peary, uden at der er fundet Land smst., er
Interessen for Polarlandenes Udforskning
navnlig koncentreret i Ønsket om at finde og
kortlægge de sidste ukendte mulig eksisterende
Landomraader paa Kloden samt oceanografiske
Undersøgelser i Ishavet. Endelig er der store
rent viden skabelige Resultater at opnaa i
Polarlandene, hvilke maaske ogsaa kan faa direkte
praktisk Bet. Vi skal blot omtale, at slige
Undersøgelser har ført til Minedrift paa
Spitsbergen, ligesom de danske snart
halvhundredaars videnskabelige Forskningsrejser til
Grønland ogsaa har givet praktiske Resultater, og
hvad Fremtiden byder os i Polarlandene af
økonomisk Fordel, kan endnu ikke overses,
forinden Forskningerne smst. er førte langt videre
frem. (Litt.: Foruden de spc. Rejseværker
endvidere: Markham, The Threshold of the
unknown region [Lond., 4. Udg. 1876];
Hellwald, »Im ewigen Eis, Geschichte der
Nordpolarfahrten« [Stuttgart 1880]; A. W. Greely,
Handbook of Arctic Discoveries [Lond. 1896];
Barrow, Chronological history of voyages
into the arctic regions [2. Udg. Lond. 1846];
Richardson, Polar regions [Lond. 1861];
D. Murray Smith, Arctic expeditions from
British and foreign shores [Lond. 1875—77, 3
Bd]; I. Chavanne, A. Karpf og Fr.
Ritter von Le Monnier, »Die Litteratur über
die Polarregionen der Erde« [Wien 1878]; R.
Andree, »Der Kampf um den Nordpol« [5.
Udg., Leipzig 1889]; Löwenberg, »Die
Entdeckungs- und Forschungsreisen in den beiden
Polarzonen« [Leipzig 1886]; Embacker,
»Lexikon der Reisen und Entdeckungen«
[Leipzig 1882]; N. F. Ravn, »Udsigt over de
Rejser, som er foretagne for at finde
Nordvestpassagen« [i »Dansk Maanedsskrift« 1860]; Prof.
Nurse, American Explorations in the Ice
Zones [Boston 1884]; Emil v. Thümen,
»Berühmte Entdeckunigs- und Forschungsreisende
des 19. Jahrhunderts« [Berlin 1900]; Daniel
Bruun, »Kampen om Nordpolen.
Polarforskningens Saga« [Kbhvn 1902]; samme, »Det
høje Nord. Færøernes, Islands og Grønlands
Udforskning« [Kbhvn 1902], for Grønlands Vedk.
jfr Art. »Grønland«; Otto Nordenskiöld,
»Geografisk Forskning og geografiske
Opdagelser i det 19. Aarh.« [»Det 19. Aarh.«, Bd XIX, 1.,
Kbhvn 1920]; Gunnar Isachsen, »Folk,
Fangst og Færder. Nordmændene paa
Spitsbergen og Ishavet« [»Det norske »geografiske
Selskabs Aarbok«, XXVIII—XXX, 1916—19]. Af
Rejseværker for den sidste Snes Aar skal i
øvrigt anføres: R. E. Peary, Nearest the Pole.
A narrative of the Polar Expedition of the
Peary Arctic Club in the S. S. Roosevelt
1905—06 [Lond. 1907]; samme, »Nordpolens
Upptäkt« [Sthlm 1910]; Otto Sverdrup, »Nyt
Land. Fire Aar i arktiske Egne«, I—II [Kria
1903]; Roald Amundsen,
»Nordvestpassagen« [Kria 1907]; Ejnar Mikkelsen,
Conquering the arctic Ice [Lond. 1909]; Roald
Amundsen, »Nordost-Passagen 1918—1920«
[Kria og Kbhvn 1922]; Vilhjálmur
Stefánsson, »Lander der Zukunft. Fünf Jahre
Reisen im hochsten Norden«, I—II [F. A.
Brockhaus, Leipzig 1923]). Oplysninger om Rejser bør
i øvrigt søges i de resp. Landes geografiske
Selskabers Publikationer og i geografiske
Tidsskrifter: »Geografisk Tidsskrift« (Det kgl.
danske geogr. Selskab); »Det norske geografiske
Selskabs Aarbok«; The geographical Journal
(The Royal geographical Society, London),
»Ymer« (»Svenska Sällskapet för Antropologi
och Geografi«, Stockholm); »Dr. A. Petermann’s
Mitteilungen« (Justus Perthes, Gotha); La
géographie (Société de géographie, Paris);
»Zeitschrift der Gesellschaft für Erdkunde zu Berlin«;
The geographical Review (The American
geographical Society, New York).
Daniel Bruun.
Nordpunkt, se Himmel.
Nordquist [’no.rdkvist], Per, sv.
Landskabsmaler og Tegner (1770—1805), vandt Navn som
Pennetegner og især stor Yndest som
Karikaturist. Nationalmuseet ejer en Del udmærkede
Tegninger af ham.
A. Hk.
Nordqvist [’no.rdkvist], Johan Conrad,
sv. Musiker, f. 11. April 1840 i Venersborg, d.
16. Apr. 1920 i Ystad. Fra Barndommen var han
viet Musikken, 8 Aar gl optagen som Elev i
Vestgotadals Regimentsmusik. Som saadan
fulgte han med de sv. Tropper til Danmark under
den første slesvigske Krig. 16 Aar gl blev han
Elev af det musikalske Akademi i Sthlm og fik
allerede 1859 sin første Udnævnelse som
Bratschist i Hofkapellet. Bortset fra mere
forbigaaende Stillinger som milit. Musikdirektør
(Jönköpings Regiment og Marinen), var det til
Hofkapellet og Operaen i Sthlm, N.’s Virksomhed
hovedsagelig var knyttet. 1862 blev han
Balletrepetitør, 1876 Kordirigent, 1879 anden
Kapelmester, 1885 efter Dente’s Afgang første
Hofkapelmester, endelig beklædte han med
Udmærkelse 1888—92 Stillingen som kgl. Operadirektør.
Siden 1875 var N. Organist ved Storkyrkan, var
dertil Medlem af det kgl. musik. Akademi, til
hvis Konservatorium han desuden blev knyttet
som Lærer i Harmoni. Bl. hans Kompositioner
(for Piano og for Sang samt forsk.
Teatermusik) nævnes særlig hans Sørgemarche til Karl
XV.
A. H.
Nordqvist [’no.rdkvist], Oscar Fritjof,
sv. Fiskerikyndig og Zoolog, f. 20. Maj 1858 i
Viborg i Finland. Allerede 1878—80 deltog han i
Vega-Ekspeditionen; herfra stammer tre Afh. i
»Vegaexpeditionens vetenskapliga iakttagelser«,
nemlig »Tschuktschisk ordlista« (1882), »Bidrag
till kännedomen om Tschuktscherna« (1883) og
»Anteckningar och studier till Sibiriska
Ishafskustens däggdjursfauna« (1883). N. blev filos.
kand. i Helsingfors 1883, studerede Zoologi hos
Weismanm i Freiburg i Baden, blev filos. lic. og
derefter filos. doktor i Helsingfors 1886 med
Afh. »Beitrag zur Kenntniss der inneren
männlichen Geschlechtsorgane der Cypriden« (1885),
hvorpaa han fortsatte det zool. Studium i Kiel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
