Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordsøen - Nordsøfiskerikonventionen - Nordsøkanal - Nordsøkonventionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omtr. i nordlig og sydlig Retning. (Litt.:
»Segelhandbuch für die Nordsee«, I; North Sea
Pilot, IV).
G. F. H.
Nordsøfiskerikonventionen, Overenskomst
om Fiskeripolitiet i Nordsøen, afsluttet i Haag
6. Maj 1882 mellem Danmark, Belgien,
Frankrig, Nederlandene, Storbritannien og Tyskland
(traadt i Kraft 1884). N.’s Bestemmelser gælder
uden for Søterritoriet, der i Konventionen
regnes til 3 Kvartmil fra Lavvandslinien, ved
Bugter til 3 Kvartmil uden for en ret Linie dragen
tværs over Bugten paa det Mundingen nærmeste
Sted, hvor Bredden ikke er større end 10
Kvartmil. Iflg. Konventionen skal de kontraherende
Magters Fiskerfartøjer registreres og mærkes
med hvidt Nr, Navn og Hjemsted, malet paa
sort Grund. Konventionen indeholder udførlige
Bestemmelser for at hindre Konflikter mellem
Fartøjer af forsk. Nationalitet. Inspektionen
besørges af de kontraherende Magters
Krigsskibe, bortset fra, at Belgien kan anvende andre
Staten tilhørende Skibe. Inspektionsskibenes
Chefer er berettigede til at konstatere
Overtrædelser af Konventionens Bestemmelser o. a.
Fiskeriforseelser uden Hensyn til vedk.
Fartøjs Nationalitet (dog har Tyskland ved
Versaillestraktatens Art. 272 givet Afkald paa at
udøve Inspektion over for de allierede Magters
Fiskerfartøjer). Krydsernes Chefer kan
undersøge et for Overtrædelse mistænkt Fartøj,
optage Protokol derom og eventuelt føre det
skyldige Fartøj til en Havn i dets Hjemland, hvis
Domstole afgør Sagen,
I Tilslutning til N. vedtog de samme Magter
16. Novbr 1887 i Haag en Konvention om
Brændevinshandelen i Nordsøen (traadt i Kraft
1894, men ikke ratificeret af Frankrig),
hvorved det forbydes at sælge Fiskere i Nordsøen
spirituøse Drikkes, d. v. s. enhver destilleret
Vædske med over 5 % Alkoholindhold. Skibe,
fra hvilke der sælges levnedsmidler o. a.
Nødvendighedsartikler, skal hertil have særlig
Tilladelse fra deres Hjemlands Myndigheder og
føre et hvidt Flag med Bogstavet S. Reglerne
om Inspektionen svarer til Bestemmelserne i
N. — De nævnte to Konventioners Tekst findes
i Bekendtgørelse Nr 42 af 30. Apr. 1884 og Nr
101 af 23. Maj 1894, jfr Bekendtgørelse Nr 96
af s. D. om Ikrafttræden af L. af 23. Marts
1888.
G. R.
Nordsøkanal, Amsterdam-Kanal, sætter
Amsterdam i Forbindelse med Nordsøen; den
fører med en Længde af 25 km fra Amsterdam
hovedsagelig i vestlig Retning til Ymuiden, hvor
der paa den aabne, udækkede Sandkyst er
bygget en 120 ha stor Mundingshavn for Kanalen
begrænset af 1,5 km lange Moler og med en
Indsejlingsdybde af 9,6 m, regnet fra daglig
Lavvande. N. har en Vanddybde af 9,6 m, en
Bundbredde af 50 m og muliggør saaledes, at indtil
9 m dybtliggende Skibe kan gaa direkte op til
Amsterdam, men tillige tjener Kanalen som
Hovedafvandingskanal for de tilgrænsende
Marskegne (bl. a. Haarlem-Havet) og for de samtidig
med Kanalens Anlæg tørlagte Havbugter Y og
Wyker. Af Hensyn hertil maa N.’s Vandspejl
stadig holdes i Højde med daglig Lavvande i
Nordsøen, hvorfor den er aflukket, saavel mod
Nordsøen ved Ymuiden som mod Zuider-Søen
ved Kammersluser, medens saavel det ved
Afvandingen, af de tilgrænsende Strækninger som
det ved Skibenes Gennemslusning tilførte Vand
fjernes ved et Øst for Amsterdam anlagt stort
Pumpeanlæg. Ved Ymuiden findes foruden en
Afvandingssluse 3 Kammersluser af forsk.
Størrelse, den største, der er fuldendt 1896, har en
nyttig Længde af 225 m, en Bredde af 25 m og
en Dybde af 9,5 m; ved Zuider-Søen findes
ligeledes 3 Kammersluser, hvoraf de to største er
120 m lange og 18 m brede. Mod de tørlagte
Strækninger af Y og Wyker er Kanalen
begrænset ved Dæmninger, og Vandet fra de
herliggende Poldere, hvis Overflade paa sine Steder
ligger henved 4 m under Kanalens Vandspejl,
pumpes op i Kanalen. N. er aabnet for
Trafikken 1876, og herefter har den nordhollandske
Kanal tabt den væsentligste Del af sin
Betydning. Samtlige Anlæg har ialt kostet 58 Mill.
Gylden. Men dertil kommer meget betydelige
Vedligeholdelsesudgifter, hovedsagelig til
Udbedring af Molerne og Vedligeholdelse af
Vanddybden mellem disse, saaledes at de samlede
Udgifter vistnok nu er oppe paa over 80 Mill.
Gylden.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Nordsøkonventionen. Ved dette Udtryk
sigtes som Regel til en i Berlin 23. Apr. 1908
mellem Danmark, Sverige, Tyskland,
Nederlandene, Frankrig og England afsluttet
Overenskomst (Deklaration) ang. den territoriale status
quo i Nordsøen, hvilken Overenskomst før
Verdenskrigen havde en ikke ringe politisk Bet.
Efter at det i Indledningen til Deklarationen er
udtalt, at de kontraherende Magters »Politik
m. H. t. de i Nordsøen grænsende Egne har
til Formaal at opretholde den nuværende
territoriale status quo«, erklærer de, »at de er fast
bestemte paa at bevare urørte og gensidig
respektere de Højhedsrettigheder, som deres
Lande nu nyder over deres respektive
Territorier i disse Egne«, hvorfor de, naar den nuv.
territoriale status quo efter nogens Opfattelse
maatte være truet, vil træde »i Forbindelse med
hverandre for ved Afslutning af en indbyrdes
Overenskomst at blive enige om, hvilke
Forholdsregler de maatte anse det for tjenligt at
træffe for at opretholde status quo med
Hensyn til deres Besiddelser«. I et samtidig med
Deklarationen undertegnet Memorandum er det
udtalt, at det i Deklarationen hævdede Princip
kun angaar den territoriale Integritet af de
kontraherende Parters nuv. Besiddelser i de til
Nordsøen grænsende Egne, og at Deklarationen
følgelig ikke vil kunne paakaldes, naar det
drejer sig om den fri Udøvelse af Magternes
Højhedsrettigheder over deres respektive
Besiddelser. Desuden er det bestemt, at Nordsøen,
for saa vidt Deklarationen angaar, skal anses at
strække sig mod Ø., lige til den forbinder sig
med Østersøens Vande. — Som det vil ses, var
N. ikke nogen egl. (gensidig) Garantitraktat,
idet Magterne blot stillede i Udsigt, at de, hvis
Opretholdelsen af den territoriale status quo
truedes, vilde betragte det som et Spørgsmaal,
der vedkom dem alle, og derfor vilde træde i
indbyrdes Underhandlinger om det. I øvrigt
nøjedes N. i det væsentlige med at deklarere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
