- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
33

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordsøkonventionen - Nordterritoriet - Nord-Trøndelag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvad der allerede forud maatte siges at være
en Pligt for Magterne, og dens Bet. laa for saa
vidt mere paa det politiske end paa det retlige
Omraade. To af Nordsøstaterne var ikke
Deltagere i den, nemlig Norge og Belgien. For
begges Vedk. var Grunden den, at deres
Territoriers Integritet forud var garanteret paa en
mere effektiv Maade, Norges ved den med
England, Frankrig, Tyskland og Rusland. 2. Novbr
1907 afsluttede Traktat, Belgiens ved de 1831 og
1839 afsluttede Traktater, ved hvilke Staten
oprindelig anerkendtes. — Samme Dag som N.
undertegnedes i Petrograd en tilsvarende
Konvention vedrørende Østersølandene (se
Østersøkonventionen), og ogsaa med Hensyn
til andre Dele af Verden blev der i de samme
Aar afsluttet Overenskomster, som forfulgte et
lgn. Formaal, saaledes mellem Spanien,
Frankrig og England ang. Middelhavslandene (16. Maj
1907), og mellem Japan paa den ene Side og
England, Frankrig, Rusland og Nordamerika
paa den anden Side ang. det østlige Asien (henh.
12. Aug. 1905, 10. Juni 1907, 17.—30. Juni 1907
og 30. Novbr 1908). Se tillige
Nordsøfiskerikonventionen.
P. J. J.

Nordterritoriet, Territorium under det
australske Commonwealth, omfatter en Del af
Nordkysten af Australien med Halvøen Arnhem
Land og en Del af Fastlandets Indre begrænset
i Vest og Øst af Meridianerne for 129° og 138°
ø. L. og i Syd af Breddekredsen for 26° s. Br.
Kysten er rig paa mindre Indskæringer, som
danner fortrinlige Havne, hvoriblandt Port
Darwin, ved hvilken Hovedstaden Palmerston
ligger. Inden for Kysten breder sig et Plateau,
hvor Sletter veksler med lave Bakkedrag.
Længst mod Nord overstiger Højden kun lidet
300 m, længere sydpaa stiger den til 500 m. Ved
Vendekredsen hæver sig et højere Bjergdrag,
Macdonnel Range, som kulminerer i Mount
Heuglin (1459 m). Klimaet ved Nordkysten er
tropisk. Ved Port Darwin har Juli 23,7°, Novbr
29,1° i Middeltemperatur (Middelekstremer 15,0°
og 38,4°). Den aarlige Nedbør er 158,4 cm,
hvoraf 154,1 cm falder i Oktbr—Apr. I Tørtiden er
Sydøstpassaten overvejende, i Regntiden
nordvestlige Vinde. Ved 14° s. Br. er Nedbøren
sunken til 100 cm aarlig, ved 16° s. Br. til 60 cm,
ved 22° s. Br. til 30 cm aarlig. I den sydligste
Del af Territoriet ligger Alice Springs (587 m
o. H.), med 11,0° i Middeltemperatur for Juli,
29,8° for Jan. Aarets Middelnedbør er 27,4 cm.
Den herskende Vegetation er græsrig Savanne
og Savanneskov, hvor Flertallet af Træerne
taber Bladene i Tørtiden. Langs Floderne findes
stedsegrøn Skov. Mod Syd bliver Vegetationen
mere fattig. Savannerne afløses af Acaciekrat,
stedvis optræder ogsaa ørkenagtige
Flyvesandsstrækninger. Territoriets Areal er 1356086 km2
med (1921) 3870 Indbyggere af europ.
Afstamning. Der var kun 1049 Kvinder. Hertil
kommer ca. 20000 Indfødte. Savannelandet egner sig
udmærket til Kvægavl, og Agerbrug er heller
ikke udelukket. Det tørre Indre byder derimod
kun tarvelige Græsgange. Imidlertid er det
tropiske Klima en Hindring for Kolonisation ved
Hvide, og da man i Australien for enhver Pris
vil undgaa Farvede, ligger Landet folketomt hen.
Der holdes (1921) 659840 Stykker Hornkvæg,
37837 Heste, 6062 Faar og 1322 Svin. Der findes
Guld, Tin, Bly, Sølv og Kobber, som dog kun i
ringe Udstrækning udnyttes. Territoriet hørte
først til New South Wales, kom 1863 under
Sydaustralien, men stilledes 1911 direkte under den
australske Forbundsregering. Territoriets
Statsindtægter udgjorde 1920—21 73858 £, Udgifterne
353557 £, Statsgælden 3968297 £.
M. V.

Nord-Trøndelag, Fylke, (1921) 89221 Indb.,
heraf i Byerne 7858, Fylkets Areal er 22417,2
km2, Landareal 21019,6 km2, hvoraf 6906,7 km2
produktivt Land. Fylket har 24 Præstegæld, som
hører under Nidaros Bispedømme. Det har 3
Sorenskriverier, hvoraf Inderøy med Stenkjær
og Stjør og Værdal med Levanger tilhører
Inntrøndelag Politidistrikt, Namdal Sorenskriveri
med Namsos tilhører Namdal Politidistrikt, og
42 Herreder, en Købstad og to Ladesteder. Det
ligger omkring den indre Trondhjemsfjord og
østover til den sv. Grænse, mod Nord grænser
det til Nordland Fylke og mod Vest omkr.
Foldenfjord til Havet. Af Arealet er 724,7 km2 Ager
og Eng, 5423,10 km2 Skov, 1427,1 km2 Ferskvand,
Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr.
Befolkningstætheden i Landdistrikterne er 3,43 pr
km2, tættest er den i Stjørdalen med 63,11 pr.
km2, tættest er den i Stjørdalen med 63,11
pr km2, tyndest i Lierne med 0,6 pr km2.
Stjør- og Værdalen er gode Jordbrugsdistrikter
med store og velstelte Gaarde, mens Namdalen
væsentlig er en Skovbygd oversaaet med større
og mindre Vande. Af Indsøer nævnes den kun
24 m o. H. liggende Snaasenvand 118 km2,
Tunnsjøen 99 km2 355 m o. H., Limingen 94 km2 422
m o. H. og Namsvandet 28 km2 og 444 m o. H.,
alle paa Grænsen mod Sverige. Af større øer er
Vikten 121 km2 og Leka 57 km2 samt Ytterøen i
Trondhjemsfjorden 28 km2. De vigtigste
Næringsveje er Jordbrug, særlig Fædrift, og
Skovbrug. Betydelige Skovarealer, c. 568956 ha,
tilhører Staten, i Tidsrummet 1901—05 flaadedes
der gennemsnitlig c. 75000 Tylvter Tømmer
gennem Fylkets Elve. Fiskerierne (Skrei, Sild og
Laks) har adskillig Bet. for Fylkets
nordvestlige Del, Ytre Namdalen, det samlede Udbytte
var for 1918 2274000 Kr. og beskæftigede c.
4000 Mennesker. Bjergværksdriften (Meraaker,
Grong) spiller en ikke ubetydelig Rolle, ligesom
ogsaa Industrivirksomheden spiller en voksende
Rolle.

Gennem Heil—Sunnanbanen, aabnet 29. Oktbr
1902, 105,2 km lang, staar Fylket i Forbindelse
med Trondhjem. Denne Bane blev 1908 besluttet
forlænget til Grong, 79 km, og 1913 videre til
Namsos, 48 km, den bliver den søndre Del af
Nordlandsbanen, som foreløbig regnes at skulle
gaa fra Sunnan til Bodø. Endvidere gaar der
fra Hell østover en Bane, Meraakerbanen, 102,3
km lang, til Sverige. Kommunikationerne er
forøvrigt noksaa daarlige, idet Vejnettet er lidet
udviklet, en Del Bilruter er dog oprettet i de
senere Aar.

I militær Henseende hører Distriktet til 5.
Division, den søndre Del rekruterer til Dels
Stjørdal Bataillon, af Søndre Trondhjems
Infanteriregiment Nr. 12, medens den nordre Del
rekruterer Nordre Trondhjems

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free