- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
36

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nore (Herred) - Noreen, Adolf Gotthard - Norefjeld - Norefossene - Nóregs konunga sögur - Nóregskonungatal - Noreja - Nore Kraftanlæg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Møllebrug og N. Kraftanlæg, tilhørende Staten.
Af Fiskeri drives adskilligt i Herredets
særdeles fiskerige Vande og Elve (Ørred og Røie).
En Del af Herredets Bebyggelse er meget gl;
N.’s gl. Kirke, der nu er afløst af en ny, skriver
sig fra Tiden omkr. Aar 1200; det er en
Stavekirke, der er indkøbt og vedligeholdes af
Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers
Bevaring. Herredets Areal er 763,49 km2, hvoraf 28
km2 Indsøer, 16 km2 er Ager og Eng, 219,6 km2
Skov, Resten Snaufjeld og Myr. Antagen Formue
1921 var 6635420 Kr og Indtægt 1575193 Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: J. Vibe,
»Buskeruds Amt« [Kria 1895]).
(N. S.). M. H.

Noreen [no’re.n], Adolf Gotthard, sv.
Sprogforsker, f. i Värmland 13. Marts 1854, blev
Student i Upsala 1871, Docent 1877 og var
1887—1915 Prof. i nord. Sprog smst. — N. er en af
den nyere Tids produktiveste og betydeligste
nord. Sprogforskere. Han har behandlet sv.
Almuesmaal i et grundlæggende Værk om
»Fryksdalsmålet« (1877) og i Afh. om
»Färömålet«, »Dalmålet« m. m. i Tidsskriftet »Nyare
bidrag till kännedom om svenska landsmålen«.
Emner fra alm. nord. Sproghistorie har N.
behandlet især i »Arkiv f. nord. Filologi« og i
sine meget brugte Haandbøger: »Altisländische
Grammatik«, 3. Udg. (1903), »Altschwedische
Grammatik« (1904), »Altschwedisches Lesebuch«,
2. Udg. (1904), »Abriss der urgermanischen
Lautlehre« (1894), »Geschichte der nordischen
Sprachen«, 3. Udg. (1913). N.’s Hovedværk er
dog den kæmpemæssige nysvenske Grammatik
»Vårt språk«, som er beregnet til at blive 9
store Bd, hvoraf hidtil (1924) de fem er
afsluttede. N.’s »Vårt språk« har især ved sin
originale Behandling af Betydningslæren fremkaldt
en livlig Drøftelse af de grammatiske
Grundbegreber. N. er fremdeles den ledende Aand i
»Kungl. Ortnamnskommittéen«, som har
paabegyndt (fra 1902) en storstilet Undersøgelse af
alle svenske Stednavne, hvoraf dog hidtil (1924)
kun de i Älvsborgs län er færdigbehandlede.
Foruden sine strengt videnskabelige Værker har
N. skrevet en stor Mængde populære sproglige
Afh., delvis samlede i »Spridda studier« I—II
(1895—1903), ligesom han har taget ivrig Del i
Bestræbelserne for en forbedret sv.
Retskrivning (se især Tidsskr. »Nystavaren« [1886 ff.])
og holdt stærkt besøgte folkelige
Universitetsforelæsninger i Upsala. For Fremkaldelse af et
større aandeligt Samliv mellem Nordens Folk
har N. bl. a. virket ved sit Tidsskr. »Nordisk
revy« (1883—85).
V. D.

Norefjeld paa Grænsen mellem Flaa og
Krødsherred, Buskerud Fylke, en mægtig
Fjeldmasse Vest for Krøderen Vand, mellem dette
og Sigdal. Paa den højeste Top, Høgevarde
(1460 m o. H.), er der bygget en Turisthytte.
Fjeldet er Maalet for mange Skiturister i
Paasken.
M. H.

Norefossene benævnes under eet en Rk.
betydelige Vandfald, Brufoss, Trondrudfoss,
Landshølfoss, i den øvre Del af
Numedalslaagen. Fossene begynder umiddelbart neden for
Tunhøvdfjorden og bestaar af en Rk. efter
hinanden liggende Stup og Stryg, der paa c. 9 km’s
Længde tilsammen har 470 m’s Fald. Efter
Beslutning af Stortinget blev der 1907 bevilget
400000 Kr til Indkøb af Fossene for den norske
Stat for at udnytte dem som Kraftkilde (se
Nore Kraftanlæg).
M. H.

Nóregs konunga sögur kaldes hele den
lange Rk. af Sagaer om de norske Konger,
baade Enkeltsagaer og Samlingsværker. Fra den
sidste Halvdel af 12. Aarh. og Tiden ved 1200
stammer Sagaer om hver af de norske Konger
til og med Kong Sverre; heraf er dog kun
enkelte bevarede i deres opr. Form, som Karl
Abbeds Sverrissaga, Odd Munk’s Saga om Olaf
Tryggvason (i isl. Oversættelse). De fleste
Enkeltsagaer er dog nu tabte, men genfindes i en
mere ell. mindre ændret (forkortet ell. udvidet)
Form i Samlingsværkerne fra 12.—13. Aarh.,
Ágrip, Morkinskinna, Fagrskinna, Heimskringla
(se Snorre); jfr Eirikr Oddsson. For
Tiden efter Sverre’s Død 1202 til 1217 haves
Böglungasögur. Fortsættelsen heraf danner
Sturla Tordsson’s Sagaer om Hakon den Gamle og
Magnus Lagabøter. Paa Latin haves Theodricus
Miumk’s Krønike, der for det meste beror paa den
isl. Tradition, samt en anonym Historia Norwegiæ.
(Litt.: F. Jónsson, »Oldn.-oldisl. Litt. hist.«,
II; G. Storm, Monumenta hist. Norwegiæ
[1880]).
F. J.

Nóregskonungatal er et isl. Digt i
Kviðuháttr fra Slutn. af 12. Aarh., forfattet til Ære
for Høvdingen Jón Loptsson (s. d.); det
opregner Jon’s Forfædre fra og med Halfdan Svarte
(Jon’s Moder var en uægte Datter af Magnus
Barfod) og er for saa vidt en Efterligning af
ældre Digte som Tjodolf’s Ynglingatal. Der
knytter sig den Interesse til Digtet, at Sæmund
Frode’s Tidsregning udtrykkelig siges at være
fulgt ned til Magnus den Gode. Digtet findes i
Flatøbogen II, udg. i Skjaldedigtningen I.
(Litt.: F. Jónsson, »Oldn.-isl. litt. hist.«,
II).
F. J.

Noreja, By i Noricum i Oldtiden, nu
Neumarkt i Steiermark. Her led Romerne under
Carbo 113 f. Kr. et stort Nederlag mod
Cimbrerne.
H. H. R.

Nore Kraftanlæg, Buskerud Fylke, en af de
største elektriske Kraftkilder i Norge. I 1907
købte Staten Norefaldene i Numedalslaagen, som
danner Afløb for Hardangerviddens
Vandmasser, hvis Nedslagsdistrikt er 1700 km2. Den løber
gennem en Rk. store Søer østover og danner
Paalsbuefjord og Tunhøvdfjord og kaster sig saa
gennem en Rk. Fosser ned til Dalbunden med
et Fald paa 470 m. Elvens Vandføring ved Nore
er normalt 40 m3 Vand pr. Sekund i
Gennemsnit. Det første Reguleringsbassin blev anlagt
ved Bygning af Tunhøvddammen, denne er paa
det højeste 37 m. Tykkelsen i Bunden er 27 m
og paa Toppen 4 m. Den er paa Ydersiden
klædt med Granit. Damsidens ydre Flade er
5000 m2, og Dammen indeholder ialt 46000 m3
Sten og Jord. Dæmningen opmagasinerer 360
Mill. m3 Vand, den koster 6,2 Mill. Kr. I fem
Aar har man nu (1924) arbejdet paa
Kraftanlægget. Fra denne Dam skal Vandet føres
gennem en 6,3 km lang Tunnel med 40 m2 Tværsnit
til Fordelingsbassinet, som er et vældigt
Kammer udsprængt i Fjeldet. Her munder Tunellen
ud og skal styrte ned over Fjeldsiden i 1000 m

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free