Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nore Kraftanlæg - Norel - Noren, Heinrich Gottlieb - Norfolk (County) - Norfolk (By i Nebraska, U. S. A.) - Norfolk (By i Virginia, U. S. A.) - Norfolk (Ø) - Norfolk (eng. Jarle- og Hertugtitel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lange Rør til Turbinerne. Der bliver i alt 8
vældige Rør, men kun 4 anlægges foreløbig.
Gennem disse Rør føres Vandet til Kraftstationen
ved Opdalselven, hvor ogsaa Numedalsbanens
Endestation kommer til at ligge. Kraftstationen
er em imponerende Bygning, idet den er dobbelt
saa høj som Slottet i Kria. og 50 m længere
(150 m lang). I denne munder Rørene ud,
og Vandet styrter ud i en Række
Pelton-Turbiner, Magen til Rjukananlæggets. Hvert
Aggregat bliver paa 36000 H. K., hvoraf altsaa 4
ell. 144000 H. K. tages i Brug ved første
Udbygning. Det repræsenterer 100000 K. W., som
antages disponible i 1925. Faldhøjden er 360 m,
og Aggregaterne bliver de største i Europa. Ved
anden Byggeperiode kommer de andre 4
Aggregater til. Hidtil (1923) er der brugt 20 Mill.
Kr, og der skal bruges endnu 30 Mill. Kr for at
blive færdig med første Byggeperiode. Senere,
naar Behovet gør det nødvendigt, vil Nore II
blive bygget. Opdalselven bliver da opdæmmet,
og en Tunnel, c. 5 km lang, fører Vandmasserne
til Kraftstationen, som skal ligge ved
Norefjord, 100 m lavere end Nore I. Kraften fra
Nore vil kunne leveres for 75 Kr. pr. K. W. pr.
Aar. Den er tænkt anvendt til alle Fylker paa
Østlandet, undtagen i Akershus og Østfold. Det
er ogsaa muligt, at Kraften vil blive eksporteret
til Udlandet. Fuldførelsen af N. K. med
Ledninger er foreslaaet overtaget af et
Interessentskab bestaaende af Stat, Fylker og Kommuner.
M. H.
Norel (Alsine Wahlenb.), Slægt af
Nellikefam. (Fladstjerne-Gruppen), en- ell. fleraarige
Urter med syldannede Blade og hvide 5-tallige
Blomster i Kvast; Kronbladene er hele og
helrandede. 2—3 Grifler. Kapslen er 3-klappet.
Over 50 Arter i den nordlige Halvkugles
tempererede og kolde Egne. Klæbrig N. (A.
viscosa Schreb.), en enaarig, grenet, kirtelhaaret og
3—10 cm høj Plante, er meget sjælden i
Danmark (kun funden paa Møen). Fl. fleraarige
Arter, der danner smaa, tætte og faste Tuer,
vokser højt til Fjelds i Norge, Grønland, Island
o. a. arktiske Egne.
A. M.
Noren, Heinrich Gottlieb, østerrigsk
Komponist, f. 6. Jan 1861 i Graz, opr. Violinist,
studerede Komposition i Berlin under
Gernshein og var indtil 1907 Konservatorielærer i
Krefeld ag Berlin; men lever nu (i Bayern) uden
offentlig Virksomhed. N. vakte adskillig Opsigt
ved sine af R. Strauss paavirkede
Orkestervariationer »Kaleidoskop« (1907); hans senere
Kompositioner, der omfatter en Symfoni Vita,
en Violinkoncert, Orkester-Serenader,
Kammermusik, Korværker og Sange, synes at have
interesseret mindre.
W. B.
Norfolk [’nå.əfək] (d. e. Nordfolkenes Land,
modsat Suffolk), County i det østlige England,
liggende mellem de 3 Counties Suffolk,
Cambridge og Lincoln, Wash-Bugten og Vesterhavet,
5322 km2 med (1921) 504277 Indb. Mod Syd er
der lav Klitkyst, udsat for Oversvømmelser og
Landtab; ved Sheringham begynder Marsken,
beskyttet ved Diger; dog mærkes den 25 m
høje Hunstanton Point. Enden af en øde
Kalkryg, der deler N. i en østlig og en vestlig Del.
Tørlægningen af The Wash begyndtes allerede
1660. Mange Sømærker og Fyr advarer mod den
farlige Kysts skiftende Sandbanker. Kun
sjældent hæver Landet sig over 100 m. Floderne
Ouse og Yare med dens Tilløb Bure og Waveney
er sejlbare. Overfladen bestaar især af Nutids-
og Istidsdannelser, hvis Ler er udmærket
Hvedejord. I Vest findes Marsk. Af Undergrundens
Dannelser træffes de ældste i Vest, de yngste i
Øst. Øst for Ouse begynder Rækken: Jura
(Kimmeridge Clay), Kridt (Lower Greensand,
Gault, Kalk uden og Kalk med Flint) —
Halvdelen af Arealet — og Tertiær (London-Clay,
Crag, Cromer Lag) ud mod Øst. — 82 % af
Arealet er under Kultur, heraf er c. 1/3
Græsland og 1/3 udlagt til Korn, hvoraf atter Byggen
indtager Halvdelen, Hvede og Havre hver 1/4.
Kvægholdet er betydeligt, og fl. Husdyrracer
stammer herfra. — En Del Kalk og Sandsten
brydes. Industrien er ringe, oftest knyttet til
Landbruget. Fiskeri spiller en stor Rolle (Sild,
Krabber, Østers) — især fra Yarmouth.
Hovedstaden er Norwich (s. d.). (Litt.: W. A. Dutt,
Norfolk [Cambridge 1909]).
G. G.
Norfolk [’nå.əfək], By i U. S. A., Stat
Nebraska, ligger 145 km NNV. f. Lincoln. (1910)
6025 Indb. N. er Jernvejscentrum.
G. Ht.
Norfolk [’nå.əfək], By i U. S. A., Stat
Virginia, ligger ved Floden Elisabeths Munding i
James River, 11 km fra Chesapeake-Bugten og
staar gennem en Kanal i Forbindelse med
Albemarle Sound. (1920) 115777 Indb., hvoraf 43551
Farvede. N. er en velbygget By med brede
Gader og med en udmærket Havn, der forsvares
af Forterne Monroe og Calhoun. I Portsmouth
paa den anden Side Floden er et
Marinehospital og i Forstaden Gosport Tøjhus og Værfter.
G. Ht.
Norfolk [’nå.əfək], Ø i det stille Ocean,
mellem Ny Zeeland og Ny Kaledonien, 43 km2 med
c. (1921) 717 Indb., hvoraf 339 Mænd, 378
Kvinder. Da Kysten var uden Havn, anvendtes den
1788—1856 som Deporteringssted. 1900—14 hørte
Øen til Ny Syd Wales, men styres nu direkte af
den australske Forbundsregering. Indb. stammer
fra Pitcairn. De lever væsentlig af Fiskeri og
noget Kvægavl.
M. V.
Norfolk [’nå.əfək], eng. Jarle- og Hertugtitel,
siden 15. Aarh. tilhørende Familiens Howard,
der i det hele indtil Nutiden har været katolsk,
og som har spillet en betydningsfuld Rolle i
Englands Historie og endnu indtager den
højeste Rang inden for den eng. Højadel, ligesom
den gennem lange Tider stadig har bevaret sin
arvelige Ret til Stormarskalembedet. Før
Howardferne kom i Besiddelse af dette Peerskab,
ejedes det i 13. Aarh. af Familien Bigod med
Jarleititel, hvilken Værdighed, efter at denne
Familie var uddød, 1312 gik over paa Edvard
I’s femte Søn, Thomas af Brotherton.
Ved hams Død (1338) inddroges Titelen, men
1397 fremkom den igen og med højere Rang,
idet Thomas Brotherton’s Dattersøns Søn,
Thomas Mowbray, da blev udnævnt til Hertug
af N. Da dennes mandlige Arvinger var
uddøde, gav Richard III 1483 Hertugværdigheden
til John Howard, en Søn af Thomas
Mowbray’s Datter Margrete i hendes Ægteskab med
Sir Robert Howard, til hvis Efterkommere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
