Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 39 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norfolk (eng. Jarle- og Hertugtitel) - Norge - Norge. Alm. Topografi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

<sp>Howard</så>, femtende Hertug af N. (1847—1917)
spillede1 en stor politisk Rolle og kunde
betragtes som de eng. Katolikkers Fører. Han
repræsenterede England ved Pave Leo XIII’s
Jubilæum 1887 (som det første officielle eng.
Sendebud til Pavestolen siden Reformationen). Han
blev 1895 Generalpostdirektør i Salisbury’s
Ministerium, men afgik 1900 for at deltage i den
sydafrikanske Krig, udtalte sig 1901 i Rom
offentlig for Pavens verdslige Magt. Hans Søn
og Efterfølger er født 1908.
(C. F.). H. J-n.

Norge (hermed tre litografiske Kort og to
Farvetryk »Norske Flag« og »Norske Vaaben«
[se Art. norske Flag og Rigsfane] samt
fire Blade Afb.: Kunst), Kongerige, 323793 km²
med (1920) 2649775 Indb., udgør den
nordvestlige Del af den skandinaviske Halvø.

Oversigt over Indholdet.

	Side
Alm. Topografi	39
Geologi	49
Klima	52
Planteverden	57
Dyreverden	61
Befolkningsforhold	66
Statsforfatning og -forvaltning	71
Finansvæsen	75
Landbrug	78
Havebrug, Jagt	81
Fiskeri	83
Skovbrug	87
Bjergværksdrift	92
Handel og Skibsfart	97
Haandværk o. Industri	104
Kirkelige Forhold	109
Undervisningsvæsen	110
Retsvæsen	113
Hær og Flaade	116
Mønt, Maal og Vægt	122
Samfærdselsmidler	124
Sprog	128
Litteratur	134
Kunst	140
Musik	156
Teater	158
Presse	161
Forhistorie	164
Historie	173

Alm. Topografi.

Beliggenhed, Udstrækning. Det
nordligste Punkt i N. er den ganske lave
Knivskjælodde (71° 11′ 8″ n. Br.) i Nærheden af det
bekendte Forbjerg Nordkap (71° 10′ 24″ n. Br.)
paa Magerøyen; dets sydligste Punkt er den
lille Ø Kraaga (57° 57′ 3l″ n. Br.) ved Ryvingen
Fyr i Nærheden af Mandal. Hvis man
udelukkende holder sig til N.’s Fastland, er det nordligste
Punkt Nordkyn, ogsaa kaldet Kinnarodden (71°
8′ 1″ n. Br.) mellem Tana- og Laksefjorden og
dets sydligste Punkt Lindesnes (57° 58′ 43″ n.
Br.). Dette er en Forskel i geografisk Bredde
af c. 13° 9′, hvilket omtr. svarer til
Breddeforskellen mellem Kria og Genua ell. mellem
Berlin og Sydspidsen af Sicilien. Norges vestligste
Punkt er den lille Ø Stensøen (4° 30′ 13″ Ø. f.
Greenwich) ved Utvær i Nærheden af
Sognefjordens Munding, og dets østligste Punkt
Hornøen (31° 10′ 4″ Ø. f. Grw.) i Nærheden af Vardø.
Af Norges Fastland er det vestligste Punkt
Vardetangen (4° 57′ 5″ Ø. f. Grw.) paa
Lindaashalvøen N. f. Bergen og dets østligste Punkt
Kibergneset (31° 4′ 55″ Ø. f. Grw.) noget
Sønden for Vardø. Den største Længdeforskel inden
for hele N. er saaledes 26° 39′ 51″, der svarer
til en Tidsforskel af c. 1 Time og 47 Minutter.
Længdegraderne er imidlertid forholdsvis korte,
idet en saadan paa en Bredde af 57° kun har
en Udstrækning af 60,8 km og paa en Bredde af
71° endog kun 34,5 km. (En Grad paa Ækvator
er som bekendt omtr. 111 km). I ret Linie er
Afstanden fra Nordkyn til Lindesnes omtr. 1700
km. Tænker man sig N. drejet omkr. Lindesnes,
vilde det saaledes naa S. over til omtr. midt
imellem Rom og Firenze. N.’s nordligste Punkt
ligger omtr. paa samme geografiske Bredde som
Nordspidsen af Alaska, dets sydligste Punkt
omtr. paa samme Bredde som Nordspidsen af
Øen Gotland ell. c. 70 km længere S. end
Nordspidsen af Skotland. N.’s vestligste Punkt ligger
omtr. paa samme geografiske Længde som
Lyon og Amsterdam, det østligste Punkt
omtrent paa samme Længde som Kairo, altsaa
en Del østligere end Konstantinopel. Sin
største Udstrækning i Ø.—V. har Landet
omtrent under 61° n. Br., hvor det er c. 430
km bredt. Herfra smalner det stærkt af N. over,
saaledes at det i Nordland som Regel kun er c.
100 km, men i Tromsø og Finmarken tiltager
det atter noget. Paa fl. St. i det nordlige Norge
er Afstanden fra inderste Fjordbund til
Rigsgrænsen meget lille, saaledes f. Eks. fra
Bunden af Ofotfjorden i Nordland c. 8 km og fra
Bunden af Lyngenfjorden i Tromsø c. 26 km. Som
Helhed betragtet maa N. betegnes som et langt
og smalt Kystland, hvis omhyllende
Fastlands-Kystlinie udgør c. 3400 km. Medregner man
ogsaa de særdeles mange Fjorde, stiger
Fastlands-Kystlinien til henimod 20000 km, altsaa henimod
6 Gange saa stor som den omhyllende Kystlinie,
ell. omtr. som Halvdelen af Jordens Omkreds
ved Ækvator. Hvor mange Øer der findes ved
Norges Kyst, kan endnu ikke med Sikkerhed
angives. Det antages, at der mindst findes
150000 Øer, store og smaa, med et Areal, der
anslaas til omkr. 22000 km². Øernes samlede
Omkreds (Kystlinie) er det for nærværende
ganske umuligt endog kun tilnærmelsesvis at
angive. N.’s Grænse mod Sverige er c. 1650 km,
mod Finland 920 km; altsaa den samlede
Landgrænse c. 2570 km. Den hele Begrænsningslinie
af Norges Fastland bliver saaledes med runde
Tal omkr. 22000 km.

Den skandinaviske Halvø er kun landfast
med det europ. Kontinent paa den c. 500 km
lange Strækning mellem den bottniske Bugt og
Nordishavet; for øvrigt er Halvøen helt
omgivet af Hav. De Havstrækninger, der berører
N.’s Kyst, er mod Nord Nordishavet, og mod
Vest Atlanterhavet eller det norske Hav, som
man i de senere Aar ofte benævner den Del
af Atlanterhavet og Nordishavet, der ligger
mellem Island og N. samt Færøerne og
Spitsbergen. Mod SV. og S. begrænses N. af de
mindre Havstrækniniger Nordsøen og Skagerrak.
N.’s nærmeste Nabolande hinsides disse Have
bliver saaledes: Bjørneøen og Spitsbergen
henholdsvis c. 540 og 760 km N. f. Tromsø, Jan
Mayen c. 1180 km V. f. Hammerfest, Island
c. 1100 km V. for Namsos, Færøerne c. 570
km V. for Stat, Shetlands-Øerne c. 380 km
V. f. Bergen samt Orkney-Øerne og Skotlands
Nordspids c. 460 km V. f. Jæderen. Mod S. er
Danmark nærmeste Genbo, og der er Afstanden
ikke større, end at Sejlere i Skagerrak samtidig
kan se Lyset af Ryvingen Fyr ved Mandal og
Hanstholmens Fyr paa Jylland (c. 115 km
indbyrdes Afstand). Mellem N.’s Sydspids og
Jylland trænger Skagerrak ind som en Arm af
Nordsøen, indtil det længst i NØ. ender i
Kristianiafjorden. Skagerraks største Bredde kan
nogenlunde betegnes ved Afstanden mellem
Kristiansand og Göteborg, der udgør c. 240 km.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>